Annonce
Kultur

Venø Festival faldt i god jord

Formand Sidsel Munkebo Hansen fremlagde resultaterne for foreningen i havnehuset på Venø. Foto: Johan Gadegaard
Foreningen bag Venø Festival kunne til generalforsamling konstatere, at den første festival var forløbet godt og var faldet i god jord hos de besøgende

Venø: Folkene bag Venø Festival afholdt lørdag den 12. oktober den allerførste generalforsamling for festivalens medlemmer. Og selvom den var lagt en eftermiddag i weekenden lige op til efterårsferien, så var en del øboere og andre medlemmer dukket op. Flere gange undervejs blev der klappet, for der var mange gode ting at berette om fra den første Venø Festival.

Overordnet kunne det siges, at Venø Festival overlevede det første år med et lille overskud på økonomien, som går videre til næste år. 5000 kroner er også blevet øremærket til at blive doneret til en lokal forening i Struer Kommune, der endnu ikke er blevet besluttet.

Og et af de helt store emner på dagsordenen var udvidelsen af festivalen til næste år. I år kunne man ankomme til Venø Camping, hvor festivalen blev holdt, om fredagen, mens festivalen gik i gang lørdag formiddag og sluttede søndag formiddag. I 2020 ønsker bestyrelsen at udvide, så man kan ankomme torsdag, festivalen starter fredag og slutter søndag.

Annonce

Vi skal kunne opretholde den intime, hyggelige stemning, som vi har nu.

Formand Sidsel Munkebo Hansen om antallet af solgte billetter

Børnevenlig mad

Et initiativ, som der også blev klappet af. Men det kræver flere penge, og selvom der er budgetteret med lidt større donationer og sponsorater fra fonde og så videre samt lidt dyrere billetter, så vil Venø Festival ikke udvide mængden af billetter, der bliver sat til salg.

- Vi skal kunne opretholde den intime, hyggelige stemning, som vi har nu, sagde formand Sidsel Munkebo Hansen.

Det store indhug i budgettet sker i forbindelse med festivalens all inclusive-koncept, hvor mad og drikke er en del af billetprisen. Men her var der lidt snak om, hvad der skulle gøres fremadrettet. For på det evalueringsskema, som foreningen havde sendt ud til dette års deltagere, sås det, at det netop var madkonceptet der var lidt vaklende. Deltagerne spiste i hold, så man hentede et fad til otte personer, spiste, og vaskede så selv tallerkener og bestik op.

Men uforudsete hændelser havde gjort, at maden blev forsinket og skabte kø, hvilket som regel ikke falder i god jord hos børnefamilier.

- Og maden var heller ikke specielt børnevenlig, mente nogle medlemmer.

Alt sammen noget, der vil blive arbejdet på til næste år.

Fuldtallig bestyrelse

Det, der nok udløste de største klapsalver, var, at spørgeskemaet viste, at gæsterne overordnet set var meget tilfredse med festivalens forløb.

Konceptet, der handler om familier, nærvær og socialt samvær, faldt i god jord, ligesom selve pladsen og programmet fik god feedback, ligesom en stor andel ville anbefale venner og familie at tage afsted.

Til sidst blev fire nye medlemmer valgt ind i bestyrelsen, der nu er fuldtallig med ni styk.

Der var et godt fremmøde til generalforsamlingen. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce