Annonce
Læserbrev

Velfærd. Behov for en nuanceret debat om pensionsalder

Peter Halkjær. Pressefoto

Debat: Der er for tiden en del opmærksomhed på spørgsmålet om pensionsalder. Det er der ikke noget at sige til, for det er et emne, der berører næsten alle. I 2006 blev der lavet det såkaldte velfærdforlig, hvor det blev bredt vedtaget, at danskernes pensionsalder skal følge levealderen. Det er ikke uden grund, at forliget fik ordet ”velfærd” foran. For aftalen er en afgørende forudsætning for, at økonomien bag vores velfærdssamfund hænger sammen lige nu og i de kommende år. Netop derfor kan det blive et problem at finde pengene til velfærdsopgaverne de kommende år, hvis flere end dem, der allerede forlader arbejdsmarkedet før tid, skal have lov til at gå tidlig på pension. Hvis der bliver pillet for meget ved de aftaler, der sikrer en stigende pensionsalder i takt med, at levealderen stiger, så vil der ikke kun mangle penge i statskassen, der kommer også til at mangle flere hænder i såvel den private som i den offentlige sektor.

De fleste af os har udsigt til et længere liv og flere år med et godt helbred, end vores forældres generationer havde. Derfor har vi generelt også gode forudsætninger for at fortsætte flere år på jobbet. Og for dem, der er knap så godt stillet med hensyn til helbredet, findes der flere veje ud af arbejdsmarkedet. Godt 400.000 er omfattet af en ret til efterløn, seniorpension bliver en mulighed fra 59,5 års alderen og derudover findes fleksjob og førtidspension. Hvis man er så uheldig, at helbredet svigter før pensionsalderen, så er det svært at forestille sig et andet land, hvor vilkårene for behandling støtte og dækning af et indkomsttab er bedre end i Danmark. Det behøver man ikke sætte pensionsalderen ned for at kunne sige ja til. Til gengæld er vi ikke i mål med at sikre gode lange liv uden nedslidning for dem, der arbejder for mange år i de samme belastende funktioner og måske samtidig ikke er gode nok til at passe godt nok på sig selv på grund af en usund livsstil. Et flertal blandt folketingets partier har afsat 100 millioner kroner om året til blandt andet at forebygge nedslidning. Anvendt på den rigtige måde kan man nå langt med at hjælpe flere med at undgå at få problemer med helbredet før pensionsalderen. Det handler også om at anerkende, at man ikke nødvendigvis skal have det samme arbejde i 40 år, at en usund livsstil øger risikoen for nedslidning og at det er muligt at skifte jobspor. Det gør mange allerede, og det skal vi have endnu flere til at gøre i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce