Annonce
Holstebro

Vejdirektoratet: Der er toiletter nok

- Jeg er ked af, hvis der nogen, der går ind på kommunale arealer og skider. Men enten må man være virkelig trængende eller have en virkelig dårlig vane med altid at holde på samme rasteplads, for uanset hvor man befinder sig i landet, kan man indenfor for 15-20 minutter kommer til et toilet, siger afdelingsleder Ivar Sunde fra Vejdirektoratet. Foto: Morten Stricker
Vejdirektoratet ser ikke noget behov for at genåbne nogle af de toiletter, der er sløjfet ved Holstebro, og som har givet problemer med affald og skovskidere. Vognmænd efterlyser samlet overblik over offentlige toiletter.

Holstebro: Der er ikke udsigt til, at de lukkede toiletter langs Rinvejen kommer tilbage.

Det oplyser Ivar Sande, der er afdelingsleder for plan og myndighed hos Vejdirektoratet, herunder også de statslige rastepladser.

- Vi har vurderet antallet og spredningen af toiletter og mener, at vi er rimeligt godt dækket i hele landet. Man kan indenfor 15-20 minutter komme på et toilet, siger Ivar Sande.

Han peger på, at det primært er de mindst benyttede rastepladser og toiletter, der er sløjfet.

Men i Holstebro har det givet problemer med skovskidere og øget affald, der smides på rastepladser og blæser ind i kommunale plantager. Har I ikke et ansvar for miljøet?

- Hvis der er kommuner, der oplever problemer med affald, som vi er skyld i, vil vi gerne i kontakt med dem. Det har jeg ikke hørt tidligere, men vi har fået klager fra naboer, hvor folk går ind og skider på deres marker og klager over larm fra kølercontainere, fordi lastbilchauffører er begyndt at holde andre steder, hvor de ikke tidligere opholdt sig natten over, siger Ivar Sande.

Han mener dog, at det er et spørgsmål om tid, før trafikanterne har vænnet sig til de ændrede vilkår.

- Der er en god geografisk spredning af vores toiletter, så enten må man være virkelig trængende eller have en virkelig dårlig vane med altid at holde på samme rasteplads, hvis det fortsætter, siger Ivar Sande.

Chefjurist John Roy Vesterholm fra Dansk Transport og Logistik, får jævnligt henvendelser fra vognmænd angående toiletforhold.

- Der er problematisk, at Vejdirektoratet nedlægger toiletter på rastepladser, og der mangler et samlet overblik over, hvad der ellers er af muligheder i et område. For chaufførerne er det jo fuldstændig lige meget, om det en kommunal- eller statsvej, men de har brug for at vide, hvor der er offentlige toiletfaciliterer, så de kan planlægge deres rute derefter, siger John Roy Vesterholm.

Formand for Teknisk Udvalg i Holstebro Kommune, Klaus Flæng, afviser ikke, at det kan komme på tale at etablere toiletter på et eller flere de kommunens trucker/pendlerpladser på henholdsvis Joachim Wellers Vej, Skivevej og ved Halgård-rundkørslen.

- Vi kan ikke bare pege fingre ad Vejdirektoratet. Vi nødt til at forholde os til de problemer, der er. Efter sommerferien skal vi have have kigget på, om vi kan hæve barren på nogle af de områder, hvor vi selv bestemmer, siger Klaus Flæng.

For hvert nyt toilet, der etableres, vil det i runde tal koste halvanden million kroner i anlæg og på den gode side af 100.000 kroner i årlig drift.

- Jeg har været meget uforstående over for, at Vejdirektoratet bare kan frasige sig ansvaret ud fra en snæver økonomisk betragtning om at spare penge på vedligehold. Det er på statsvejene, at hovedtrafikken kører, og hvor behovet for at forrette sin nødtørft er størst. Og vi får stadig mere cabotagekørsel og flere udenlandske chauffører, der opholder sig i landet i længere tid, siger Anders G. Jacobsen (V), næstformand i Teknisk Udvalg.

Vejdirektoratet oplyser, at der to steder i landet er "huller", hvor man vil forsøge at etablere toiletter. Et af dem er i Nordvestjylland, på vejen mellem Struer og Thisted, efter Oddesundbroen.

Annonce

- Vi har vurderet antallet og spredningen af toiletter og mener, at vi er rimeligt godt dækket i hele landet. Man kan indenfor 15-20 minutter komme på et toilet.

Ivar Sande, afdelingsleder for plan og myndighed, Vejdirektoratet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

75-årig omkommet i drukneulykke

Leder For abonnenter

Lad briterne komme ud og lad os komme videre

Fredagens fintælling efter parlamentsvalget i Storbritannien torsdag kunne umuligt rokke ved den overbevisende sejr til Boris Johnson og hans konservative parti. Absolut flertal i Underhuset betyder, at briterne og resten af EU nu sandsynligvis endelig kan komme videre. Brexit bliver en realitet inden udgangen af januar. Det er briternes valg - først ved brexit-afstemningen for tre år siden - og nu igen ved at give de politikere, som lover en hurtig afklaring, et klart flertal. Udtrædelsen af EU er grundlæggende en sørgelig beslutning, som giver både briterne alle os andre masser af udfordringer. Men det er også en demokratisk beslutning, og det skal man selvfølgelig respektere. Tilbage står kun at få det til at ske. Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU - eller for eller imod briternes ønske om at forlade samarbejdet - kan man nu glæde sig over udsigten til at slippe ud af det tåbelige ingenmandsland, det internationale samarbejde har befundet sig i alt for længe. Også her i området har især erhvervslivet sukket efter en afgørelse. Den ser nu ud til at være faldet, og vi kan alle sammen begynde at indrette os efter fremtiden. Briternes beslutning har store konsekvenser for fiskeriet og for de virksomheder, der eksporterer til området. Men det får også indflydelse på danske virksomheder, som arbejder inden for samme område, som britiske eksportvirksomheder. Blandt andet inden for landbruget handler det derfor nu om at udnytte de ekstra muligheder, som brexit skaber. Hvis briterne får sværere ved at eksportere til EU, åbner det muligheder for, at andre kan få en større bid af kagen. En fornuftig samarbejdsaftale bliver afgørende for briterne, mens den i sidste ende næppe kommer til at rokke meget ved den enkelte danskers hverdag. For erhvervslivet handler det mest af alt om stabilitet, og den har vi nu udsigt til for første gang i flere år.

Annonce