x
Annonce
Vinderup

Vejændringer skal gøre skoleveje mere sikre

Her ved Vinderup Skole skal det gøres mere sikkert for cyklende elever, når forældre kommer i bil og sætter børn af på Møllersvej. Der bliver anlagt en ny cykelsti med fortov på begge sider - så cyklister kommer venstre om bilerne. Ill.: Holstbebro Kommune,
Politikerne afsætter nu penge til at gøre forholdene mere sikre for gående og cyklende ved både Vinderup Skole og nær Sønderlandsskolen.

VINDERUP/HOLSTEBRO: Politikerne har afsat 470.000 kroner, som skal gøre det mere sikkert for både cyklende og gående at færdes ved Vinderup Skole og i området ved Sønderlandsskolen - og ikke mindst for skoleelverne.

Ved Vinderup Skole giver det i dag problemer, når forældre standser i bil for at afsætte skolebørn af på Møllersvej. Andre børn, som cykler i skole er tvunget til at cykle uden om bilerne.

Planen er nu at etablere en ny cykelsti langs Møllersvej ved skolen, så cyklister kan køre højre om bilerne - og undgår at skulle ud midt på vejen.

- Der kommer fortove på begge sider af cykelstien, så det også er sikkert for de børn, som træder ud af en bil, siger Klaus Flæng (S), der er formand for teknisk udvalg.

Det bliver nødvendigt at fjerne et eksisterende buskads langs Møllersvej for at få plads til den nye cykelsti.

- Der er mange børn, som cykler i skole, og det er vi glade for. Men der er også andre, som bliver kørt i skole, så det er absolut nødvendigt med denne ændring, siger Klaus Flæng.

Der er afsat 193.000 kroner til omlægningen, og han forventer, at arbejdet starter til foråret.

Annonce
Kommunen har udpeget syv sorte pletter, som er særligt farlige for cyklister og gående. De er alle i Holstebro by - omkring den indre ringgade og op til Hjermvej samt et enkelt sted på Frøjkvej. Men det er større projekter, som der ikke er penge til i denne omgang. Ill.: Holstebro Kommune

Sønderlandsskolen

Også på Niels Kjeldsens Vej i Holstebro er der behov for ændringer, så det bliver mere sikkert at krydse vejen - både for elever til Sønderlandsskolen og for børn og forældre til børnehaven.

Gamle vejbump med belægningssten er stort set jævnet ud, og i dag bruger en del lastbiler denne vej som genvej, mens andre bilister kører rigeligt stærkt på strækningen, hvor den anbefalede hastighed er 30 km/t.

Der vil nu blive etableret et nyt vejbump ved børnehaven, og et fodgængerfelt bliver flyttet til Banestien, hvor det bliver forsynet med gult blink. Desuden vil skiltningen blive ændret.

Ændringerne på Niels Kjeldsens Vej vil i alt koste cirka 278.000 kroner, og pengene kommer fra en pulje til trafiksikkerhed.

- Vi har prioriteret at sikre forholdene omkring skolerne, siger Klaus Flæng.

Der er både brugt puljemidler fra 2019 og 2020 til de to projekter. Derimod har politikerne ikke prioriteret en erstatning for nedslidte vejbump på Sirvej nær Sir Gl. Skole, som der også er ønske om.

- Vi har fortsat en pulje i 2020, og dette ønske vil indgå sammen med andre i en senere prioritering, siger Klaus Flæng.

Der er syv steder med sorte pletter i kommunen, hvor forholdene er særligt farlige - alle i Holstebro by. Det er ved rundkørslen ved Nørreport, og flere steder langs Søndrebrogade, Nørrebrogade samt Hjermvej. Samt krydset mellem Frøjkvej og Ellebækvej.

- Det kræver større ændringer, og de steder er vi også opmærksomme på. Men dem har vi ikke penge til i denne omgang, siger Klaus Flæng.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce