Annonce
Udland

Veganer sagsøger Burger King for at kødgrille plantebøf

Shannon Stapleton/Reuters
Burger King varedeklarerer ifølge sagsøgeren ikke, at kødfrie bøffer bliver stegt sammen med normale bøffer.

Burger King i USA er blevet sagsøgt for at stege kødfrie bøffer på samme grill som de normale bøffer.

Bag søgsmålet i Miami står en veganer ved navn Phillip Williams, der siger, at han har købt en Impossible Whopper - Burger Kings kødfrie burger - ved en drive-in i byen Atlanta. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Williams mener, at flere Burger King-restauranter ikke tydeligt nok varedeklarerer, at de kødfrie bøffer bliver stegt på samme grill som de normale bøffer.

Burger King vil ikke udtale sig specifikt om sagen.

Fast food-kæden skriver på sin hjemmeside, at man kan bede om at få sin kødfrie bøf stegt separat. Burger King beskriver også burgeren som "100 procent Whopper, 0 procent kød".

Selskabet Impossible Foods, der står bag den kødfrie bøf, som Burger King bruger, siger, at bøffen er lavet til personer, der gerne vil indtage mindre animalsk protein, ikke til veganere.

- For dem, der er veganere, er der en mikrobølgeovnsstegning, som de er velkommen til at bede om, har salgschef hos Impossible Foods, Dana Worth, tidligere sagt ifølge Reuters.

Burger King begyndte at sælge Impossible Whopper i USA i august.

Burger Kings danske afdeling indførte 12. november en anden kødfri burger ved navn Rebel Whopper.

- Plantebaseret kost er en tendens, der er kommet for at blive, og særligt alternativer til kød er populære blandt danskere.

- Nu giver Burger King danskerne muligheden for at vælge en rebelsk variant af den ikoniske Whopper, skrev Burger King Danmark dengang i en pressemeddelelse.

- Vi glæder os til at lade Rebel Whopper tale for sig selv og se, om danskerne rent faktisk kan smage forskel, sagde Daniel Schröder, nordisk marketingchef for Burger King, til Ekstra Bladet i forbindelse med lanceringen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mange vælger fisk til julemaden

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce