Annonce
Udland

Vatikanet gør nyt forsøg på at løse mysterie fra 1983

Handout/Ritzau Scanpix

En prinsesse gift med den senere kong Christian VIII, er blevet del af et mangeårigt italiensk mysterie.

Vatikanet har lørdag gjort et nyt forsøg på at løse et mysterie, der den seneste tid kun er blevet endnu mere opsigtsvækkende, og som desuden trækker spor til det danske kongehus.

Det drejer sig om sagen om den 15-årige pige Emanuela Orlandis forsvinden.

Den italienske teenager forsvandt i 1983 sporløst efter en musiktime i Italiens hovedstad, Rom.

For nylig modtog hendes familie et tip om, at hendes jordiske rester skulle befinde sig i nogle grave i Vatikanet.

Der var tale om to grave, hvor prinsesserne Sophie von Hohenlohe og Charlotte Frederikke af Mecklenburg, der døde i henholdsvis i 1836 og 1840, i forvejen skulle ligge begravet.

Charlotte Frederikke var del af det danske kongehus. Hun var gift med den danske prins Christian Frederik, der senere blev kong Christian VIII, og hun fødte i 1808 en søn, der senere blev kong Frederik VII.

Da de to grave 11. juli blev åbnet i Vatikanet, var der ingen tegn på den forsvundne 15-årige piges jordiske rester.

Og mere overraskende, så var også prinsessernes knogler væk.

Lørdag har Vatikanet så gjort endnu et forsøg på at komme til bunds i det mangeårige mysterie. En række eksperter har således åbnet to grave, der blev opdaget under en lem i sidste uge.

De to grave viste sig at indeholde en lang række knogler. De blev undersøgt på stedet af en professor med speciale i retsmedicin. Det skete i selskab af en ekspert udpeget af Orlandis familie, oplyser Vatikanet i en udtalelse.

Størrelserne indikerer, at der både kan være knogler fra børn og voksne. Den videre analyse af knoglerne vil fortsætte 27. juli, lyder det.

Federica Orlandi, søster til den forsvundne pige, kalder fundet en voldsom oplevelse, "fordi min søsters knogler kan være blandt dem".

I henhold til nogle teorier blev den 15-årige pigen taget som gidsel af en gangster, som ville presse Vatikanet til at betale hans gæld.

En anden udbredt teori er, at hun blev taget som gidsel for at fremtvinge en løsladelse af tyrkeren Mehmet Ali Agca. Han forsøgte at dræbe pave Johannes Paul II tilbage i 1981.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce