Annonce
Indland

Varme sender ansjos og hestemakrel mod danske farvande

Enrique Castro-Mendivil/Reuters
Temperaturen i verdenshavene er stigende, og vender op og ned på flere fiskearters normale udbredelsesområde.

Torsk, sild og rødspætter. Det er nogle af de mest populære fiskearter, når danskerne sætter fisk på menuen.

Annonce

Men måske bliver der fremover ansjos, hestemakrel og tunge, der i større grad ender på spisebordet.

Det kan blive konsekvensen af den forskydning af fiskearters udbredelse, der for tiden finder sted i havene omkring os.

Forskere fra DTU Aqua har deltaget i en ny kortlægning af 19 fiskearters forekomster.

Resultatet er, at der er sket betydelige forskydninger fra syd mod nord de seneste 30 år.

Og hvis man fremskriver udviklingen, bliver det andre typer fisk end de nuværende, som ender i danske fiskeres garn.

- Vi kommer til at se flere arter, der er tilpasset til varmere vand, i farvandene omkring Danmark, siger professor Brian MacKenzie.

- Det er eksempelvis kulmule, der kan blive erhvervsmæssigt interessant. Her har vi har set en stigende forekomst i Nordsøen inden for de seneste 10-15 år.

- Men det kan også være ansjos og tunge, hvor vi venter en stigende forekomst de kommende årtier, siger han.

Ændringerne skyldes blandt andet, at temperaturen i verdenshavene er stigende.

- Fra slutningen af 1980'erne og frem til 2003-2004 er havtemperaturen steget cirka en grad.

- Der har ikke været en lignende stigning de seneste 120 år, siger Brian Mackenzie.

Den generelle tendens er, at arterne langsomt flytter sig fra syd mod nord.

Eksempelvis var kulmule tidligere kun forekommende i de sydlige farvande ved Biscayen og Irland. Nu er artens udbredelse udvidet ind i Nordsøen.

Til gengæld er eksempelvis torsken, der er en af Nordsøens karakteristiske arter, trukket mod køligere vande ud for den nordlige del af Norge, Island og Grønland.

Ændringerne kommer også til at få betydning for dansk fiskeri.

- Hvis temperaturen i havene fortsætter med at stige, skal danske fiskere overveje, hvad de vil.

- Skal de drage længere nordpå for at hente de klassiske arter, eller skal de indstille sig på at fange de nye arter, siger Brian MacKenzie.

Forskningen i arternes udbredelse er lavet af et internationalt hold af forskere under ledelse af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES).

Den nye viden skal blandt andet danne grundlag for, hvordan den fremtidige forvaltning af fiskeriet skal finde sted.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecography.

/ritzau/

Her er nyheden fra DTU Aqua
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce