Annonce
Sport

VAR har rettet dommerfejl i hver tredje superligakamp

27 gange sørgede VAR for, at en fejlkendelse blev korrigeret til en korrekt kendelse i efteråret. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dommerchef godkender VAR's første halve år i Superligaen og forventer mindre tidsspild fremover.

27 gange måtte videodommerne i VAR-vognen rette en kampafgørende fejl i løbet af efterårssæsonens 78 superligakampe. Det svarer til, at VAR i gennemsnit blandede sig i lidt mere end hver tredje kamp.

Det viser en gennemgang af VAR's første halvsæson i dansk fodbold.

Dermed har man ramt det niveau, som man på forhånd forventede. Det siger DBU's dommerchef, Michael Johansen, der overordnet er glad for en større retfærdighed i Superligaen.

Til gengæld var der også ni tilfælde, hvor VAR missede at gribe ind på et afgørende tidspunkt. Det var flere tilfælde end forventet.

- Vi har haft ni kendelser, hvor VAR har overset noget. I to af tilfældene er der tale om fejlfortolkninger i VAR-vognen. Vi har behandlet og lært af alle de ni fejl, og vi træner i, hvordan vi undgår, at de sker igen.

- Vi er ikke på det niveau, hvor vi skal være, men vi er tilfredse med den nuværende situation, for vi kan ikke forlange mere på nuværende tidspunkt af VAR-dommerne, som har haft fire-fem kampe hver i VAR-vognen.

- I forårets 114 kampe håber vi, at antallet vil være fem. Og kigger vi frem mod anden og tredje sæson i VAR, så er det mit håb, at vi vil være rigtig, rigtig stærke, siger Michael Johansen.

I Serie A, hvor man har flere års erfaring med VAR, var der i den seneste opgørelse kun fem VAR-fejl på 346 kampe, påpeger Michael Johansen.

Videodommersystemet kan tages i brug i tilfælde, hvor der scores mål, hvor der muligvis er straffespark eller direkte rødt kort, eller hvor den forkerte spiller tildeles et kort. VAR skal kun bryde ind, hvis hoved- eller linjedommere har lavet en "klar og åbenlys" fejl.

I løbet af efterårssæsonen modtog VAR flere gange kritik for at bruge for meget tid på at komme frem til en kendelse.

Det var dog ikke ensbetydende med, at fejlene ikke var klare og åbenlyse.

- Når det tager tre til fem minutter, som man har set i de grimme tilfælde, så er det ikke, fordi VAR-dommerne er i tvivl om, hvad de skal dømme, men det er på grund af teknik.

- Det handler om at få de rigtige billeder, for derfra tager det kun få øjeblikke at træffe en beslutning. Så lang VAR-tid er ikke lig med, at det ikke er "clear and obvious," siger Michael Johansen.

I gennemsnit gik der i hver superligakamp 98 sekunder med at få sat spillet i gang, mens VAR-vognen tjekkede, om der skulle gribes ind.

Det er enkelttilfælde, der trækker meget op, siger Michael Johansen. Det er målet, at man vil lande på 90 sekunders "forsinket genstart", når man til sommer ser tilbage på hele VAR's debutsæson. Tallet skal falde yderligere i de kommende sæsoner.

Det har i gennemsnit taget 105 sekunder, når kampdommeren har skullet gå ud og gense en situation på en monitor. Også her håber man på kortere spilstop fremover, når VAR-dommerne får mere erfaring.

Ud over tidseffektivisering fokuseres der i den danske VAR-udvikling også på, hvordan VAR kan blive mere ensartet i sin indgriben, ligesom man vil blive bedre til at bruge storskærmene til oplysning for både tilskuere, kommentatorer og tv-seere.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce