x
Annonce
Holstebro

Vandstand kan give problemer, når den er høj og når den forsvinder

Vandet følges tæt. Man håber, at tørvejr de kommende dage vil hjælpe på situationer med oversvømmelser flere steder i kommunen. Foto: Morten Stricker
I øjeblikket advares der 75 steder i Holstebro Kommune om vand på veje og stier.

Holstebro: Når alt kommer til alt, er vi - som miljøchef i Holstebro Kommune Torben Mølgaard udtrykker det - i bund og grund blot "tilskuer til naturens kræfter".

Det betyder dog ikke, at der ikke gøres noget ved de enorme mængder vand, der i denne tid oversvømmer Holstebro Kommune.

- Det er den tredje weekend i træk, vi ser med forhøjet vandstand. Den er faldende, men vi er afhængige af dage med tørvejr. Vi har i øjeblikket travlt med at tømme Vandkraftsøen, så vi kan få bygget noget kapacitet op, siger Torben Mølgaard.

Vejrudsigten nærstuderes også, og den lægger op til flere dage med tørvejr.

- Det, håber vi på, holder stik, fordi det kan have betydning for, at vi kan få oplandet drænet af, siger Torben Mølgaard.

Vandstanden ved Holstebro Renseanlæg lå mandag formiddag på 9,2 meter efter at have toppet på cirka 9,4 meter i weekenden. Når 9 meter passeres, er der tale om begyndende oversvømmelser i Holstebro by, hvorimod 9,8 meter er pejlemærket for "kritisk beredskabsniveau".

Annonce

Hjælp os

Det er ikke kun i Holstebro by, men store dele af kommunen der er berørt af oversvømmelserne.

- Det giver nogle udfordringer. Vi har i øjeblikket 150 skilte oppe, fordelt i lavtliggende områder over kommunen, hvilket betyder, at der er tale om 75 steder, hvor vi advarer mod glat føre, forklarer Martin Meisler Elmholdt-Svendsen, teamleder for Drift - Trafik, Park og Skov i Holstebro Kommune.

Ingen veje er helt spærret. Kommunen har dog travlt med at opstille og fjerne skilte i denne tid, men der venter også et arbejde, den dag vandet forsvinder igen. Eksempelvis på de stier, der står under vand, og helt er lukkede.

- Generelt giver det udfordringer, når vandet forsvinder, tag bare cykelstierne ved Storåen. Her er spørgsmålet, om eternitbrinkerne holder efter at have stået under vand, så cykelstierne eroderer. Her kan der vente et stort renoveringsarbejde bagefter, siger Martin Meisler Elmholdt-Svendsen, der opfordrer borgerne til at benytte kommunens "Giv et praj"-funktion, hvis man ser skader ved stier.

- Der er jo ufatteligt mange steder i kommunen at holde øje med, så derfor modtager vi gerne hjælp fra borgerne, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce