Annonce
Holstebro

Vandløb tørrer ud: Småfisk er i fare og småkryb dør

Der løber nu kun en smule vand i den lille Albæk, og vandet samler sig i pytter, hvor fisk risikerer at blive fanget. Enkelte vandløb i kommunen er helt tørret ud, og det går ud over faunaen. Ålbæk løber mod syd under Viborgvej mellem Mejrup og Skave, og åen løber ud i Savstrup Å, der igen er et tilløb til Storåen. Foto: Johan Gadegaard

Flere mindre vandløb er tørret ud - og i andre er vandføringen så lille, at fisk bliver fanget i vandhuller.

HOLSTEBRO: Den lange tørke betyder, at der ikke længere er vand i nogle af de mindre vandløb i kommunen.

- Stendis bæk og den øverste del af Skave Å er hårdt ramt og er helt tørret ud, siger Jakob Larsen, som er biolog ved Holstebro Kommune.

Han har været rundt og kigge på flere af de udsatte vandløb.

- Småfisk kan blive fanget i en lomme, hvor de overlever et stykke tid. Men efter nogen tid vil ilten i vandet forsvinde, og så dør fiskene, siger Jakob Larsen.

Det manglende vand går også ud over småkryb.

- Når bækken tørrer ud, vil for eksempel tanglopper dø, og de vil først indvandre igen, når der igen kommer vand i åen, siger Jakob Larsen.

Skave Å er et målsat vandløb, som skal være i god biologisk balance, så fisk kan leve der. Åen løber i et 70 meter langt rør under Skave.

- Det er ikke det bedste ørredvandløb, men målsætningen kræver, er der løber vand i åen hele året, siger Jakob Larsen, som også siger, at kommunen ikke har planer om at pumpe vand i tørre bække.

Albæk er et andet vandløb øst for Holstebro, hvor vandføringen er ved at være kritisk.

- Det er et rigtig godt fiskevand, og der er vandføringen kun omkring en halv liter per sekund, og det er også kritisk, siger Jakob Larsen.

I Albæk risler vandet ned over nogle sten mellem de forskellige pytter, så fisk kan næppe passere længere.

- Her risikerer fiskene at blive fanget i pytter i vandløbet, siger biologen.

Albæk løber under Viborgvej og videre mod syd under Sønder Savstrupvej og ud i Savstrup Å, og begge vandløb er på flere strækninger lagt tilbage i slyngninger.

I Lægård Bæk er der vand nok, når man kigger i Lystanlægget, som bækken strømmer i gennem. Til gengæld er den næsten udtørret med den øverste strækning nord for Skivevej.

- Men jeg har set ørredyngel i Lystanlægget, siger Jakob Larsen.

Naur Bæk løber gennem det kommende boligområde vest for Holstebro, og også her er der dømt krise.

- Naur Bæk er knastør, siger biologen.

Nogle vandløb får især vand fra lavtliggende og drænede landbrugsarealer, mens andre løber gennem mere bakkede områder, hvor der kan være tilløb fra kilder og grundvand, og de er ikke så påvirket af tørken.

- Pikmose Bæk, som løber gennem det militære areal, har det fint, og også i Idom Å er der fortsat en rimelig vandstand. Så de robuste vandløb har det fortsat fint, siger Jakob Larsen.

Annonce

- Småfisk kan blive fanget i en lomme, hvor de overlever et stykke tid. Men efter nogen tid, vil ilten i vandet forsvinde, og så dør fiskene.

Jakob Larsen, biolog i Holstebro Kommune

Højere vandstand

John Balleby, der er bestyrelsesmedlem i Holstebro og Omegns Fiskeriforening (HOF), konstaterer, at varmen har vidt forskellige konsekvenser.

- I Vegen Å betyder varmen, at vandplanterne er vokset helt vildt, og derfor er vandstanden måske 20 centimeter højere end sædvanlig. Til gengæld er der næsten ingen vandstrøm, og det får temperaturen i vandet til at stige, siger John Balleby.

Han tror generelt, at fiskene når at flygte i tide i de vandløb, som tørrer ud.

- Det er jo ikke noget, som sker lige pludselig, og fisk har generelt en evne til at flytte sig, siger John Balleby.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Annonce