Annonce
Lemvig

Bronzekar på plads: Vandkunstværket 'Iris' indvies lørdag

I fredags kom bronzekaret i midten på plads, og dermed er "Iris" klar til indvielse lørdag den 12. september. Foto: Allan Damgaard
Lørdag den 12. september indvies det nye vandkunstværk "Iris" på Torvet i Lemvig. Der er både taler og "stationer" med uddybende info.
Annonce

Lemvig: Det har været længe undervejs, men nu er vandkunstværket på plads, og lørdag den 12. september kl. 11 indvies "Iris" på Torvet i Lemvig.

Lemvigerne har længe kunnet følge med i tilblivelsen af kunstværket, der står tæt på Lemvig Kirke. I fredags ankom den sidste del til værket - et bronzekar fra Italien. Det er placeret i midten af værket - som pupillen i et øje.

- Der var et solidt træskelet om bronzekaret, så det var lidt svært at pakke ud. Det tog lidt tid, men så havde de forbipasserende på Torvet lidt at kigge på. Det blev sat på plads med en kran, fortæller Jane Brokholm Mortensen, der er kulturkonsulent i Lemvig Kommune.

Forsinkelsen af hele projektet skyldtes blandt andet, at bronzekaret skulle fremstilles i Italien, der var lukket ned i foråret på grund af coronakrisen. Det var oprindeligt planen, at "Iris" skulle have været indviet den 4. juni, så det kunne være klar til studenterdans i slutningen af juni.

Nu bliver det næste års studenter, der får glæde af at danse rundt om det nye vandkunstværk, der er betydeligt større end Torvets forhenværende kunstværk, der ikke synede af så meget.

Annonce

Der er plads til 100

Der er plads til 100 inden for afspærringen ved lørdagens indvielse.

- Der er inviteret omkring 50 gæster, så det betyder, at der er plads til yderligere 50, hvor princippet først til mølle er gældende. Men man kan jo også stå uden for afspærringen og følge nogenlunde med i begivenheden, siger Jane Brokholm Mortensen.

Indvielsen byder på tre taler. Den første står Christine Buhl Andersen for. Hun er forkvinde for Ny Carlsbergfondet, der har skænket kunstværket til Lemvig Kommune. Nummer to i rækken er kunstneren selv, Karin Lorentzen, og den sidste i rækken er Lemvigs borgmester, Erik Flyvholm.

Christine Buhl Andersen er begejstret for "Iris".

- Karin Lorentzens tilgang har været nærmest arkæologisk. Hun har gravet dybt i Lemvig og forenet egnens særkende, geologien og litteraturen i et smukt værk, der samtidig fornyer Lemvigs torv og gør det mere inviterende, siger Christine Buhl Andersen.

Vandkunstværket "Iris"

Vandkunstværket "Iris" indtager det nordøstlige hjørne af Torvet i Lemvig.

Kunstværket er skænket af Ny Carlsbergfondet. Lemvig Kommune har betalt anlægsudgifterne og står for den fremtidige drift.

Den københavnske billedhugger Karin Lorentzen har udført værket, der er cirka syv meter i diameter.

"Iris" er inspireret af Thøger Larsens måde at arbejde på. At vende blikket mod universet og trække viden fra hele verden til Lemvig. I græsk mytologi personificerer gudinden Iris regnbuen. Iris er desuden regnbuehinden omkring øjets pupil.

Efter de officielle punkter er der mulighed for at få yderligere info om kunstværket. Der bliver fire såkaldte stationer, som deltagerne kan stoppe op ved efter interesse. Der er én, hvor Karin Lorentzen fortæller om arbejdet med kunstværket, og der er én, hvor man kan se en video om værkets tilblivelse.

Der vil også være en station i Lemvig Kirke, hvor man kan høre Thøger Larsen-sange, og endelig vil en repræsentant fra Geopark Vestjylland fortælle om stenenes rejse fra istid til kunstværket. Lokalbefolkningen har nemlig indsamlet de strandsten, der ligger i bunden af værket rundt om bronzekaret.

I Lemvig Kirke er er plads til cirka 150 tilhørere med corona-afstand.

Annonce

Er ikke noget springvand

"Iris" er ikke noget springvand.


Kunstneren betragter i øvrigt værket som et møbel. Man må nemlig gerne sætte sig på kanten, og man må gerne have fødderne inde på de indsamlede strandsten.

Jane Brokholm Mortensen, kulturkonsulent i Lemvig Kommune


- Der er flere, der tror, at det er et springvand. Men vandet i bronzekaret bliver liggende. Det hverken springer eller løber nogen steder. Kunstneren betragter i øvrigt værket som et møbel. Man må nemlig gerne sætte sig på kanten, og man må gerne have fødderne inde på de indsamlede strandsten, siger Jane Brokholm Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce