Annonce
Struer

Vandet tog en halv meter af diget - men vi slap med skrækken

Grundejerforeningens formand, Magnus Schødt, var nede for at inspicere diget klokken 23 søndag aften og igen, så snart han stod op mandag morgen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Grundejerforeningens formand var lettet, da han mandag morgen kunne konstatere, at diget hen langs sommerhusområdet på Sunddraget var nogenlunde intakt efter en nat med forhøjet vandstand i den vestlige del af Limfjorden.

Oddesund Nord: Grundejerne i sommerhusområdet på Sunddraget umiddelbart nord for Oddesundbroen slap for oversvømmelser, da vandstanden i løbet af natten mellem søndag og mandag kom op på et ellers kritisk niveau i hele den vestlige del af Limfjorden.

- Det var med blandede følelser, at jeg gik i seng. Jeg var ved 23-tiden nede på diget for at se, hvordan det stod til, fortæller grundejerforeningens formand, Magnus Schødt.

På den ene side var det betryggende at mærke, hvordan vinden lod til at være løjet af.

- Men når jeg så på DMI's varslinger, kunne jeg jo se, hvordan kyststrækningen ud for hele sommerhusområdet var helt blå-violet. Det betyder jo, at DMI havde en forventning om, at vandstanden ville nå op over de 1,60 meter over normalen, fortæller han.

Dette betyder så, at diget kommer under pres, og Magnus Schødt var derfor spændt på, hvordan det så ud, da han stod op.

- Heldigvis slap vi uden at få oversvømmelser. Bølgerne har taget noget der ligner en halv meter af diget hen over en cirka 20 meter lang strækning længst mod syd, men der er ikke kommet vand ind i selve sommerhusområdet, fortæller han.

Annonce

Én vinter mere

Magnus Schødt håber derfor, at det var den sidste storm i denne sæson.

- Vi åndede ellers lettet op, da vi kom gennem både januar og februar uden at få problemer. Lige siden 1981 har det altid været i vintermånederne fra december til februar, vi har haft problemer og vand inde i sommerhusområdet, fortæller han.

Sammen med alle de øvrige grundejere i området ser han derfor også frem til at få udbygget diget og etableret både høfter og en pumpestation, så vandet, der siver ind under diget, når det for alvor presser sig på, kan blive pumpet tilbage i fjorden.

Kystdirektoratet har godkendt projektet, som bliver gennemført af Struer Kommune med opbakning fra grundejerne, som selv betaler regningen alt efter, hvor udsatte de enkelte huse er for at få vand på matriklen.

- Desværre kommer det nok ikke til at ske, så det kan stå færdig før engang i 2020. Vi skal igennem en vinter mere, inden det sker, konstaterer Magnus Schødt.

Han har aldrig selv haft vand i huset.

- Men sidste gang var det 18 af husene, der var ramt. Så det vigtigste er, at der sker noget. Det kan vi kun være glade for, og når vi nu har kæmpet med det her lige siden 1981, så klarer vi også nok en vinter mere. Det skal vi simpelthen, og så må vi bare håbe det bedste, siger han efter en veloverstået storm i løbet af af det seneste døgns tid.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce