Annonce
Holstebro

Vand i kolonihaven: - Det er virkelig bare øv

Alice Busack kan skimte tagryggen på hendes kolonihavehus, men nærmere kommer hun det ikke i denne omgang. Det har Storåen sat en stopper for. Foto: Christian Gnutzmann
Endnu en gang har kommunen varslet risiko for oversvømmelse fra Storåen. Ved flere af kolonihavehusene ved åen har vandet allerede meldt sin ankomst.

Holstebro: Alice Busack og hendes mand kniber øjnene sammen og konstaterer, at måleren i Storåen fortæller, at vandstanden endnu ikke er helt deroppe, hvor vandet for alvor trænger ind i deres kolonihavehus.

De må dog opgive at gå helt hen til huset, der ligger på første parket ned til åen. Vandet har nemlig spist den sti, der fører derhen.

- Vi er jo ved at være vant til det, men det er virkelig bare øv, siger Alice Busack.

Holstebro Kommunes prognoser har i løbet af ugen advaret om, at der var risiko for oversvømmelse. Derfor tog parret tidligere på ugen deres forhåndsregler og gjorde, som de plejer at gøre, når der bliver råbt vagt i gevær.

- Vi har et spisebord, hvor vi stabler de andre møbler på, så de ikke bliver ødelagte, når vandet kommer. Så nu er der ikke andet for end at krydse fingre for, at det ikke når meget højere op, vi har gjort, hvad vi kunne for at slippe fra det, siger Alice Busack, der dog gerne ville have været ind i kolonihavehuset for at se, om vandet var begyndt at komme indenfor.

Annonce

Kendte risikoen

Parret købte deres kolonihavehus i slutningen af sommeren 2019, og siden har det flere gange været nødvendigt at flytte møblerne i sikkerhed, fordi Storåen har truet med at gå over sine bredder.

På trods af de uvelkomne besøg af vandet, er glæden over at have et kolonihavehus klos op ad åen ikke helt druknet endnu.

- Vi vidste jo godt, at det var en risiko, da vi købte det, og vi kan ikke både have den gode udsigt og gå fri af vandet. Men det er da træls, når vandet kommer, men vi kan ikke gøre så meget andet end at tage det med et smil, siger Alice Busack.

Ifølge kommunens prognoser kommer vandstanden til at stige i løbet af mandag, og Alice Busack så gerne, at der blev gjort mere for at komme problemet til livs.

- Det skriger efterhånden lidt på handling. Nu er det ved at være så ofte, og det er jo ikke kun os, det går udover, siger hun.

Selv har parret forsøgt med sandsække, men det har ikke kunnet holde vandet væk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce