Annonce
Mærkedage

Vampyr og von Trier-yndling

Skuespilleren Udo Kier - her til Cannes-festival i Frankrig i maj 2019 - fylder 75 år mandag den 14. oktober. Han er aktuel i den brasilianske film Bacurau. Jean-Paul Pelissier/REUTERS/Reuters
Den tyske skuespiller Udo Kier har medvirket i en lang række af Lars von Triers værker. Han har også spillet i talrige skrækfilm.

75 år. Rollen som den vildtvoksende Lillebror i Lars von Triers banebrydende tv-serie "Riget" er trods alt nok en af de mere groteske i Udo Kiers karriere.

Men den tyskfødte skuespiller har oftest været skurk eller uudgrundelig personage fra "den mørke side" i de flere end 200 spillefilm, han har medvirket i, siden han indledte filmkarrieren i 1966. Han har således været med i talrige vampyr- og skrækfilm.

Udo Kier, der mandag den 14. oktober fylder 75, kom til verden i Köln i Anden Verdenskrigs næstsidste år, men har siden 1991 boet i Palm Springs i Californien.

Foruden "Riget" har han spillet med i en halv snes af von Triers film siden "Epidemic" i 1987, heriblandt "Dogville", "Melancholia" og Nymphomaniac".

Kier har også arbejdet sammen med instruktører som Andy Warhol, Rainer Werner Fassbinder, Gus van Sant, Charles Matton, Paul Morrissey og Dario Argento.

Han har desuden gjort sig i musikvideoer som Madonnas "Deeper and Deeper" fra albummet "Erotica" og "Die Schöne und das Biest" med det hedengangne tyske band Rauhfaser.

Han debuterede i en rolle som gigolo i "Road to St. Tropez" og fik derefter hovedrollen i Paul Morrisseys "Frankenstein" i 1973, hvilket naturligt ledte hen til "Dracula" året efter.

Trods sine mange onde roller beskrives Udo Kier af kolleger som hyggelig og humoristisk.

- I USA er der total stress hele tiden, mens man konstant taler om penge. Når jeg tænker over det, har der på intet tidspunkt været talt om penge, mens jeg har arbejdet i Danmark. Det forklarer måske, hvorfor jeg aldrig har fået meget for at arbejde med Lars, sagde Kier med et grin til Politiken i 1999.

Han er passioneret kunstelsker, hvilket instruktøren Hermann Vaske i 2014 drejede dokumentarfilmen "Arteholic" om.

Annonce
Skuespilleren Udo Kier (nummer to fra højre) fylder 75 år den 14. oktober. Her ses han sammen med holdet bag instruktør Lars von Triers film Melancholia. Fra venstre Brady Corbet, Stellan Skarsgård, Charlotte Gainsbourg, Lars von Trier, Kirsten Dunst, John Hurt, Udo Kier og Jesper Christensen. Cannes-festivalen, maj 2011. Valery Hache / AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Annonce