Annonce
Holstebro

Valgmenighedspræst går på pension

Præst ved Holstebro Valgmenighedskirke, Peter Hedegaard, går på pension den 1. august i år. Gennem de 14 år, han har været præst ved valgmenigheden, er den vokset til at blive landets største med over 1300 medlemmer. Arkivfoto: Morten Stricker

I maj fylder præst ved Holstebro Valgmenighed gennem 14 år, Peter Hedegaard, 62 år. Og per 1. august går han på pension.

Holstebro: Præst ved Holstebro Valgmenighed, Peter Hedegaard, har valgt at gå på pension. Det er, ifølge ham selv, en nøje gennemtænkt beslutning.

- Som præst kan man vælge at blive ved, til man er 70. Eller man kan gå allerede som 62-årig. Det er den mulighed, jeg har indløst nu - fordi jeg kan. Jeg har altid haft den mening, at man skal stoppe på et tidspunkt, der er godt for én selv og for ens omgivelser, siger Peter Hedegaard, der går af per 1. august.

- Jeg har egentlig kun tre måneders opsigelse, men det kan man ikke byde en god arbejdsgiver. Jeg vil blandt andet gerne føre årets konfirmander igennem sammen med Margrethe Dahlerup (valgmenighedens anden præst, red.). Valgmenigheden har behandlet mig ufattelig godt gennem 14 år, så det skal afsluttes ordentligt, siger Peter Hedegaard.

Han regner nu med at få tid til at fordybe sig i forskellige ting.

- Jeg har den største trang til at prøve kun at have Gud og mig selv som arbejdsgiver, ler han og uddyber:

- Jeg har altid beskæftiget mig med religionsfilosofi og har også engang skrevet en bog om det. Det vil jeg gerne følge op på, men indtil nu har jeg ikke haft tid, for det er voldsomt svært stof, som jeg skal læse op på. Og så vil jeg gerne blande mig noget mere i samfundsdebatten fremover. Vi mangler ånd - det politiske klima er blevet iltfattigt, mener præsten, der i hvert fald foreløbig bliver boende i Holstebro.

- Min kone Karen og jeg er jo nordjyder, så en gang vil vi nok flytte tættere på Vendsyssel. Men det er slet ikke noget, der lurer snart. Lige nu bliver vi boende i Holstebro, og jeg vil da også tilbyde valgmenigheden, at jeg kan tage en gudstjeneste i ny og næ, hvis de har brug for det, siger han.

Holstebro Valgmenighed skal ansætte en ny præst fra eftersommeren, oplyser bestyrelsen. Menigheden er nu landets største valgmenighed med over 1300 medlemmer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce