Annonce
Læserbrev

Valgløfter. Gaveboden er fyldt

Debat: Der er snart folketingsvalg. Gaveboden er åben. Kapløbet om at kunne bruge flest penge er i gang. Venstre har f.eks. afgivet et velfærdsløfte på 69. mia. kr. indtil 2025. Ingen penge til skattelettelser. Gaveboden er fyldt - alle pengene i råderummet er disponeret til offentligt forbrug. Og et råderum er alene baseret på forventninger og fremskrivninger. Pengene er ikke i kassen endnu. Danmark har lige nu en god økonomi, men det kan hurtigt ændre sig, hvis de internationale konjunkturer ændrer sig.

Der er fra mange sider umættelige krav til brugen af vores fælles husholdningskasse – men ofte få diskussioner om hvor pengene skal komme fra. Ud over de røde partiers forslag om skattestigninger. Jeg siger, nej tak.

Det er en forudsætning for vækst og velstand, at vi har et stærkt og udviklingsorienteret erhvervsliv, som har gode rammevilkår, da det skaber arbejdspladser og finansiering af vores velfærdssamfund. Vi bør derfor i stedet drøfte, hvordan vi kan skabe gode forhold for virksomhederne. Hvordan gør vi Danmark rigere, så vi har råd til velfærd? Vi skal bl.a. øge arbejdsudbuddet ved at flytte flere fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse og ved at virksomhederne i højere grad får mulighed for at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Det skal selvfølgelig være muligt at gå på pension, hvis man er nedslidt, og samtidig skal de mange ældre, som fortsat ønsker at arbejde, have mulighed for og motiveres til dette – bl.a. gennem skattenedsættelser.

Vi er også nødt til at tage en diskussion om fremtidens skattesystem. Det er alt for kompliceret, som det er nu. Vores skat skal kunne udregnes på bagsiden af en serviet, og det høje skattetryk skader desuden vores konkurrenceevne. Samtidig har pengene det bedst i borgernes lommer – det giver større frihed for den enkelte familie.

Det er naturligvis vigtigt, at der tilbydes den nødvendige værdige offentlige kernevelfærd og at vi forholder os til, at der bliver flere og flere børn og ældre de kommende år, så der skal tilføres flere penge. Men der skal konstant være fokus på, hvordan pengene bruges bedst og mest effektivt. Her spiller den offentlige organisering ind, så som nedlæggelse af regionerne, brug af konsulenter og bureaukrati.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, om der bliver skåret for dybt på nogle områder. Jeg mener, at det fx er tilfældet vedrørende omprioriteringsbidraget på 2 % besparelser for undervisning og uddannelse. Det bør afskaffes fra 2020, som jeg også nævnte på vælgermødet på Fjordvang Efterskole.

Det er tankevækkende, at der nu kun er 2 mindre partier i folketinget, som vil kæmpe for at få skatten ned i et land, hvor skatten er næsthøjest i hele verden. Der burde ikke være en konkurrence om at bruge flest mulige penge, men om effektiv anvendelse af pengene til at sikre den nødvendige kernevelfærd samt hvordan vi skaber den nødvendige vækst til sikring af fremtidens velfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce