Læserbrev

Valgløfter. Gaveboden er fyldt

Debat: Der er snart folketingsvalg. Gaveboden er åben. Kapløbet om at kunne bruge flest penge er i gang. Venstre har f.eks. afgivet et velfærdsløfte på 69. mia. kr. indtil 2025. Ingen penge til skattelettelser. Gaveboden er fyldt - alle pengene i råderummet er disponeret til offentligt forbrug. Og et råderum er alene baseret på forventninger og fremskrivninger. Pengene er ikke i kassen endnu. Danmark har lige nu en god økonomi, men det kan hurtigt ændre sig, hvis de internationale konjunkturer ændrer sig.

Der er fra mange sider umættelige krav til brugen af vores fælles husholdningskasse – men ofte få diskussioner om hvor pengene skal komme fra. Ud over de røde partiers forslag om skattestigninger. Jeg siger, nej tak.

Det er en forudsætning for vækst og velstand, at vi har et stærkt og udviklingsorienteret erhvervsliv, som har gode rammevilkår, da det skaber arbejdspladser og finansiering af vores velfærdssamfund. Vi bør derfor i stedet drøfte, hvordan vi kan skabe gode forhold for virksomhederne. Hvordan gør vi Danmark rigere, så vi har råd til velfærd? Vi skal bl.a. øge arbejdsudbuddet ved at flytte flere fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse og ved at virksomhederne i højere grad får mulighed for at tiltrække udenlandsk kvalificeret arbejdskraft. Det skal selvfølgelig være muligt at gå på pension, hvis man er nedslidt, og samtidig skal de mange ældre, som fortsat ønsker at arbejde, have mulighed for og motiveres til dette – bl.a. gennem skattenedsættelser.

Vi er også nødt til at tage en diskussion om fremtidens skattesystem. Det er alt for kompliceret, som det er nu. Vores skat skal kunne udregnes på bagsiden af en serviet, og det høje skattetryk skader desuden vores konkurrenceevne. Samtidig har pengene det bedst i borgernes lommer – det giver større frihed for den enkelte familie.

Det er naturligvis vigtigt, at der tilbydes den nødvendige værdige offentlige kernevelfærd og at vi forholder os til, at der bliver flere og flere børn og ældre de kommende år, så der skal tilføres flere penge. Men der skal konstant være fokus på, hvordan pengene bruges bedst og mest effektivt. Her spiller den offentlige organisering ind, så som nedlæggelse af regionerne, brug af konsulenter og bureaukrati.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, om der bliver skåret for dybt på nogle områder. Jeg mener, at det fx er tilfældet vedrørende omprioriteringsbidraget på 2 % besparelser for undervisning og uddannelse. Det bør afskaffes fra 2020, som jeg også nævnte på vælgermødet på Fjordvang Efterskole.

Det er tankevækkende, at der nu kun er 2 mindre partier i folketinget, som vil kæmpe for at få skatten ned i et land, hvor skatten er næsthøjest i hele verden. Der burde ikke være en konkurrence om at bruge flest mulige penge, men om effektiv anvendelse af pengene til at sikre den nødvendige kernevelfærd samt hvordan vi skaber den nødvendige vækst til sikring af fremtidens velfærd.

0/0
Annonce
Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Læserbrev

Kristne grundværdier. Er korset på vej ud af Dannebrog?

Annonce