Annonce
Læserbrev

Valg. Now you see me, now you don't

Kim Durup. Pressefoto

Debat: Det er ikke let at være politiker i danmarks kedeligste parti.

Vi har ikke nogen ultraradikal partileder, der gennem provokerende YouTube videoer, og en generel appel til laveste fællesnævner, får mediedækning nok til at gøre selv den mest erfarne politiker ophidset.

Vi har heller ikke et bugnende partibudget, som tillader os at bruge 250.000 kroner alene på Facebook reklamer, som det for eksempel er eksemplet for Mette Frederiksen (S).

Som nyt parti får man ikke tilkendt midler af nogen art fra det offentlige at føre valgkamp for. Og desværre for os, er der ikke nogen af medlemmerne i partiet, der har vundet i lotto.

Så når vi virker en anelse usynlige, er det ikke kampgejst og vilje der mangler.

Men simpel mammon.

Det gør mig faktisk trist. Trist fordi et stort flertal af danskerne faktisk sympatiserer med vores politik og holdninger, så snart de hører om vores program. Trist fordi vi er et helt igennem fantastisk hold af ildsjæle, som brænder for projektet, og som kan og vil gøre noget godt for Danmark.

Tilbage til det kedelige. I den her valgkamp har den varme kartoffel vist sig at være klimaet. Fuldt forståeligt. Hvis vi ikke får styr på klimaet, kan resten også være bedøvende lige meget, for så indhenter klimaforandringerne os før eller senere.

Gudskelov har vi den forkromede, guldrandede løsning.

Klimaet er en udfordring, men ikke en umulig en af slagsen.

Netop på klimaet kommer det til udtryk, hvor stor forskel det gør at have kandidater, som arbejder med emnerne til daglig.

Spørger i mig, bør en justitsminister være jurist, en undervisningsminister kunne være lærer, sundhedsministeren kunne passende være læge, og så fremdeles. Som det er i dag, virker det som om ministerierne tildeles efter forgodtbefindende.

Det kan danskerne ikke være tjent med.

Danskerne har fortjent politikere på Christiansborg, som er motiverede ildsjæle, med erhvervserfaring fra netop den gren som de arbejder for politikken på.

Derfor skal i stemme på Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Og meget gerne personligt på mig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce