Læserbrev

Valg. Now you see me, now you don't

Kim Durup. Pressefoto

Debat: Det er ikke let at være politiker i danmarks kedeligste parti.

Vi har ikke nogen ultraradikal partileder, der gennem provokerende YouTube videoer, og en generel appel til laveste fællesnævner, får mediedækning nok til at gøre selv den mest erfarne politiker ophidset.

Vi har heller ikke et bugnende partibudget, som tillader os at bruge 250.000 kroner alene på Facebook reklamer, som det for eksempel er eksemplet for Mette Frederiksen (S).

Som nyt parti får man ikke tilkendt midler af nogen art fra det offentlige at føre valgkamp for. Og desværre for os, er der ikke nogen af medlemmerne i partiet, der har vundet i lotto.

Så når vi virker en anelse usynlige, er det ikke kampgejst og vilje der mangler.

Men simpel mammon.

Det gør mig faktisk trist. Trist fordi et stort flertal af danskerne faktisk sympatiserer med vores politik og holdninger, så snart de hører om vores program. Trist fordi vi er et helt igennem fantastisk hold af ildsjæle, som brænder for projektet, og som kan og vil gøre noget godt for Danmark.

Tilbage til det kedelige. I den her valgkamp har den varme kartoffel vist sig at være klimaet. Fuldt forståeligt. Hvis vi ikke får styr på klimaet, kan resten også være bedøvende lige meget, for så indhenter klimaforandringerne os før eller senere.

Gudskelov har vi den forkromede, guldrandede løsning.

Klimaet er en udfordring, men ikke en umulig en af slagsen.

Netop på klimaet kommer det til udtryk, hvor stor forskel det gør at have kandidater, som arbejder med emnerne til daglig.

Spørger i mig, bør en justitsminister være jurist, en undervisningsminister kunne være lærer, sundhedsministeren kunne passende være læge, og så fremdeles. Som det er i dag, virker det som om ministerierne tildeles efter forgodtbefindende.

Det kan danskerne ikke være tjent med.

Danskerne har fortjent politikere på Christiansborg, som er motiverede ildsjæle, med erhvervserfaring fra netop den gren som de arbejder for politikken på.

Derfor skal i stemme på Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Og meget gerne personligt på mig.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Nykredit taber otte millioner på årets landsby - Plexus reddet ud af gældskniben

112

En højst uheldig dag: 11 sigtelser mod ung mand

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Struer

Efter han genåbnede for anvisningerne til plejehjemmet i Asp: Venstre lægger borgmester på grillen

Sport

Måbjergs målkonge skød jysk mesterskab i hus

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Turismen er naturens ven - og fjende

Det er en kæmpe turistfælde. Vi kalder det "Cash Point Charlie" i stedet for "Check Point Charlie". Det er et tivoli, som kun handler om at tjene penge. Ordene falder cirka 550 kilometer i fugleflugt fra Husby, men sender for en kort bemærkning mine tanker hjem til Nordvestjylland og til en sag, der lige nu optager sindene i det yderste af Holstebro Kommune. Det vender vi tilbage til. Ordene kom fra guiden på en rundvisning til en række af Berlins seværdigheder. Et besøg i den tyske hovedstad efterlod mig i denne uge med lidt tid til at agere turist. Og lige der - midt i verdenshistorien - mellem mindesmærker, monumenter og rester af muren gik jeg og tænkte på de mange turister, som i de kommende uger besøger Nordvestjylland. Hvad kommer de egentlig efter? Og finder de det? I Berlin var indignationen hos guiden tydelig. De seneste års ændringer af hans by var ikke helt efter hans hoved. Utilfredsheden var skjult under et lag af humor, men umulig at overse. Han lod forstå, at bystyret i udviklingens og især turismens navn havde givet køb på for meget. Midt i fortællingen om, hvordan presset på tyskerne efter første verdenskrig gav grobund for nazismens fremmarch falder endnu en stikpille: "De demokratiske værdier i Berlin er stadig til salg - man lejer et par pandaer fra det kinesiske regime for at skabe fornyet interesse om byens gamle zoologiske have." Alt for turisterne. Og for deres penge. Med Berlin i bagspejlet slog det mig, at selv om jeg havde brugt et par dage i en af verdens mest interessante byer - historisk set - var det naturen, der havde efterladt det største indtryk. Ligesom herhjemme var Tyskland nemlig ramt af massive skybrud i denne uge. Berlin i en størrelse, der sjældent ses. Et tordenvejr med 35.000 lynnedslag og kortvarig undtagelsestilstand i en del af byen stjal opmærksomheden. Det var råt, ubarmhjertigt og en samtidig en fascinerende demonstration af naturens kræfter. Her vender vi tilbage til Husby. For selv om vi også har vores vejr at slås med - bare spørg folkene bag lørdagens Rock i Holstebro - så er vores klima for det meste fredsommeligt. Måske lige med undtagelse af vestenvinden og den barske natur ved kysten. Og det er netop naturen, som er årsag til, at især tyskerne kører nordpå og holder sommerferie her hos os. Turismen er et vigtigt erhverv med et indbygget, kronisk dilemma. Hvis man tilgodeser nogle turister, ødelægger man måske noget for andre - eller for lokalbefolkningen. Det er netop det dilemma, som for tiden optager sindene i Vester Husby. Skal man tillade en udstykning af nye sommerhusgrunde i Græm Kær, eller skal naturen genoprettes i de dyrkede arealer? Eller skal man have en kombination af begge dele. Der er helt sikkert penge i et nyt sommerhusområde. Penge til dem, der udstykker grunden. Til dem, der skal bygge husene. Og til dem, der lever af turisterne i sidste ende. Men det betyder ikke, at det er en fornuftig eller lukrativ løsning på længere sigt. Frygten hos mange er, at naturen bliver misbrugt i turismens navn, og at det hele ender som et nyt Søndervig - eller det, der er værre. Bekymringerne er forståelige, og politikerne skal tænke sig godt om. For udviklingen må heller ikke gå i stå. Uanset beslutningen vil det kræve mod at træffe den. Og det er næppe vores generation, der kommer til at dømme, om den var rigtig eller forkert. Turisterne er kræsne - og forskellige. For nogle er det lykken at sidde i eget selskab på en fredfyldt plet med en økologisk appelsinvand i hånden og tælle benene på et tusindben. Andre skriger på action og oplevelser. Nogle vil det rustikke - andre søger luksus. Nordvestjylland tilgodeser lidt af det hele. Men vi, der bor her hele året, har det nok mest som guiden i Berlin. Vi skal helst kunne genkende vores by og lokalområde. Udviklingen skal ske med respekt for alt det unikke. Det kan ikke erstattes.

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Fodbold For abonnenter

Nedrykkede Herrup sprudlede da presset forsvandt

Holstebro

Hundehegn og frit udsyn skal skræmme skovskidere væk

Sport

Bokseklub opgiver 31 år gammel turnering og slår sig sammen med konkurrenten

Annonce