Annonce
Struer

Vagter i Hullet var en gevinst: Uheldige elementer blev trængt ud

Vagterne i den lokale skaterpark sommeren over betød, at parken kunne bruges til det, den faktisk er beregnet til. Arkivfoto: Morten Bang Larsen
Sommerens intensiverede indsats i den lokale skaterpark betød, at den kunne bruges til det, den faktisk er beregnet til, lyder det i en orientering til politikerne.

Struer: Efter meldinger om en uheldig udvikling i skaterparken "Hullet" i Struer, hvor der blandt andet er fundet hylstre fra, når man sniffer lightergas og set mistænkelige biler i området, valgte Struer Kommune i begyndelsen af sommeren at sætte ind.

Kommunen hyrede vagter til at holde øje med, hvad der skete i Hullet og fik via Ungdomsskolen en klubmedarbejder til at være der om aftenen med aktiviteter, der kunne skubbe udviklingen i en positiv retning.

Den indsats sluttede med denne uges skolestart, og ifølge en orientering til politikerne i Struer Kommunes Børne- og uddannelsesudvalg har den haft den ønskede effekt.

"Administrationen er orienteret om, at der alle aftener i sommerferien har været plads til børn og børnefamilier, som det er hensigten. Hullet har været et trygt og positivt sted at være, " står der ordret.

Annonce

De forsvandt

Det er endvidere beskrevet, hvordan de knallerter og biler, der skabte utryghed, fortrak i perioden med den intensiverede indsats, og at vagtværnets henvisninger er blevet fulgt.

"Efter alt at dømme opholder de unge, der tidligere har haft en uhensigtsmæssig adfærd i Hullet, sig andre steder i byen, og Hullet er blevet anvendt til formålet, nemlig at skate, køre på løbehjul og til fredelig samvær og leg," hedder det i orienteringen til politikerne.

Politiet har patruljeret jævnligt og oftere end normalt i området, og selv om den særlige ordning med vagtværn og ekstra bemanding nu er slut, fortsætter SSP-gruppen med at følge op på opgaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce