x
Annonce
Erhverv

Vadehavscentret er arkitektur i pagt med naturen

Vadehavscentret er tækket på tag og vægge. Det krævede 25.000 bundter tagrør af dække huset. PR-foto: Adam Mørk
Vadehavscentret er et opsigtsvækkende byggeri, der med tækket tag og vægge er det eneste af sin slags herhjemme. Huset med de enkle linjer er opført i pagt med naturen og Vadehavets kulturhistorie.

Siger man, at den største kontrast mellem det gamle og nye Vadehavscenter er, at et af hovedgrebene i det nye Vadehavscenter er netop manglen på kontrast, tager man ikke helt fejl. Nok har huset stadig noget af sit gyldne skær i sig, når tagrørene rammes af solnedgangens varme stråler, men det meste af tiden er byggeriet på trods af en spektakulær idé et anonymt bekendtskab i det store landskab, indtil man kommer tæt på, hvor moderne byggeteknikker forenes med gammelt håndværk i en symfoni, som er fejret og beskrevet vidt og bredt.

At Vadehavscentret skulle falde i med landskabet, var vigtigt for juryen, der valgte vinderprojektet, fortæller leder af Vadehavscentret, Klaus Melbye.

- Vores gamle hus havde rødt tag, og det kunne jeg se fem kilometer ude på Vadehavet. Det lyste op. Nu falder Vadehavscentret fuldstændig i med landskabet. Der findes et gammelt frisisk udtryk, der siger, at man kan se en hare løbe i 14 dage. Marsken er flad som en pandekage. Bygningen er stadig ikonisk, men den er det på områdets præmisser, siger han.

Annonce

Vadehavscentret

Det er det kendte arkitektfirma Dorte Mandrup Arkitekter, der har tegnet Vadehavscentret. Huset åbnede 2. februar 2017.

Bygningen er blandt andet beskrevet indgående i et bind af bogserien "Ny dansk arkitektur" af arkitekturkritiker og direktør for Arkitektens Forlag, Kristoffer Lindhardt Weiss.

Tre tækkefirmaer har brugt 25.000 bundter strå til det imponerende design, hvor en stor del af centrets vægge og tage er dækket af stråtag.

Efter ombygningen er antallet af årlige gæster firedoblet. Ledelsen forventer, at antallet stabiliserer sig omkring 80.000-90.000.

Vadehavscentret kalder sig selv "porten til Vadehavet". Husets formål er at formidle Vadehavets rige natur.

25.000 bundter tagrør

Vadehavscentret er tegnet af Dorte Mandrup, der er en af landets mest berømte arkitekter. Projektet omfatter en total ombygning af det eksisterende center samt tilføjelsen af nye bygninger. Byggeriets mest markante greb er det tækkede tag, som vikler sig om tagets udhæng og fortsætter ned af bygningens væg. Husets lange, rette linjer giver et enkelt udtryk i samhørighed med det flade landskabs horisontale linje.

- Taget skråner en smule, som giver huset ekstra spil. Det er enormt smukt. Det er på alle mulige måder marsken og Vadehavet værdig. Bygningen ligner et dige, og hvis du går ud i fyldgraven bag diget, står der tagrør. Marsken her har været et kæmpe vådområde, før det blev til marsk, og vi har masser af tagrør i området, så man har også brugt områdets byggematerialer.

Hvor man bruger omkring 3500 bundter tagrør til et normalt hus, er der brugt 25.000 til Vadehavscentret. I gamle dage lavede man løs tækning, fordi man tænkte, at vand hurtigere kunne løbe ud, når det havde regnet, men i moderne tækning strammer man tagrørene, så de skyr vandet. Derfor holder det moderne tækkede tag længere, fordi man har omkring otte centimeter luft mellem kassetten og tagrørene, der giver cirkulation og derved holder taget tørt. På Vadehavscentret er laget af tagrør mellem 30 og 80 centimeter tykt.

En del af vedligeholdelsen består i, at taget med mellemrum sprøjtes med saltvand. Det fungerer først og fremmest som brandsikring, men det har den sideeffekt, at det hæmmer væksten af mos, som man håber at kunne undgå, hvilket indtil videre er lykkedes.

- Du skal lige klappe huset

Mens Klaus Melbye viser rundt, må han træde forsigtigt gennem en gruppe fotografer og assistenter, som er i færd med at lave reklamefotografier for en tæppeproducent. Det er helt nyt for ham at få denne type forespørgsler, som han får en del af nu.

- Du skal lige klappe huset. Det er en dejlig, sanselig oplevelse, siger han.

De tagrørbeklædte sider af huset, der rammes af sollys, er patineret, så man ser en tydelig afmatning af farverne. På sydsiden er huset mere gråligt, mens de kroge, der aldrig ser sollys, bevarer den oprindelige gyldne farve.

Indenfor er museet holdt i lyst træ og beton, der farvemæssigt minder om en lys sandbund. Betonen er støbt i organiske former, der giver udstillingerne et let udtryk.

- Det gamle hus var bygget som en firelænget bondegård på 1100 kvadratmeter med 350 kvadratmeter udstilling, som var planchebaseret, fordi det var det, man kunne med økonomien.

I dag forholder det sig anderledes. Antallet af årlige besøgende er næsten firedoblet, og det giver Vadehavscentret økonomi til at udvikle sine udstillinger og formidlingsture ud i naturen. Klaus Melbye mener, at husets arkitektoniske værdier har en stor andel i fremgangen.

- Har det betydning, at du hører om Vadehavscentrets prisbelønnede arkitektur? Det tror jeg, og jeg synes, huset her har bevist det de sidste tre år. Det er min opfattelse, at smukhedskriteriet betyder noget for folk. Når noget er smukt, har man lyst til at se det. Der er ingen tvivl om, at Dorte Mandrups arkitektur betyder rigtigt meget.

Kronen på været er en installation, der giver beskueren en fornemmelse af sort sol. PR-foto: Adam Mørk
Dele af byggeriet er holdt i træ. PR-foto: Adam Mørk
Vadehavscentret. PR-foto: Adam Mørk
PR-foto: Adam Mørk
Arne Klüwer fra Gislev vandt sammen med to andre tækkefirmaer, Kim Andersen APS og Ruud Hemmed Tækkeforening, prisen for verdens bedste stråtag 2017. Arkivfoto: Simon Melbye Andersen
Den tækkede væg er et unikt bekendtskab. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce