Annonce
Læserbrev

Vær positiv. Tal til kongen i et menneske og få kongens svar.

Et stort smil - måske ét fra en positiv person som hospitalsklovnen Petunia - gør, at dagen ikke kan undgå at blive bedre, siger Jette Kristensen. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Debat: Hvor var det godt forleden at se det læserbrev i avisen, som psykolog Frej Prahl skrev. For det han skrev, er jo helt almindelig viden, for den der har bare lidt indsigt i, hvad et barn og for den sags skyld en voksen, har brug for. Brug for, så der er størst mulig chance for, at kunne trives og dermed yde sit bedste til fællesskabet, uanset hvilket fællesskab vi snakker om.

På min opslagstavle i køkkenet hænger der et visdomsord:” Tal til kongen i et menneske og få kongens svar. Tal til stodderen i et menneske og få stodderens svar”. Når vi behandler et menneske med respekt, er der den allerstørste sandsynlighed for, at det menneske lærer, at passe på sig selv og respektere sig selv og sætte de livsnødvendige grænser i sit liv.

Så kære politikere og medmennesker i det hele taget. Hvis I og vi vil have et velfungerende samfund, hvor vi bruger alle resurser optimalt, både de menneskelige og de økonomiske, så respekter det enkelte menneske mest muligt. Og hjælp hvert enkelt menneske med at trives bedst muligt. For dermed vil vi alle kunne give det bedste til fællesskabet, og det er det eneste, der giver positivt afkast på alle områder. Så hver eneste krone, der investeres i et menneskes trivsel, er givet bedst muligt ud.

Når jeg respekterer mit medmenneske og støtter det i at lære sig selv bedst muligt at kende, gør jeg mit bedste for, at få det menneske til at kunne give det bedste igen. Til mig og til alle andre.

Når vi ønsker at få det bedste ud af et menneske, er vi nødt til at forsøge at give det menneske, de største muligheder for trivsel. Og det er vel det vi ønsker, i vores danske samfund. Vi behøver da i hvert fald ikke, at kigge os ret meget rundt i verden for at se, hvad der sker med mennesker, der af forskellige grunde, ikke får hvad de har brug for. Så når vi ønsker et velfærdssamfund, for vores egen skyld, er vi nødt til at yde vores bedste for, at både vi selv og alle andre kan trives. Og for at vi kan respektere os selv, er vi nødt til at lære det. Og det mest ”økonomiske” både menneskeligt og materielt er, at vi lærer vores børn det så tidligt i livet, som muligt.

Alt hvad et samfund investerer i familiens trives, får det mange gange igen, i form af optimalt velvære og dermed evnen til, at yde det bedste til samfundet. Og det er der heldigvis, masser af mennesker i vores vidunderlige land, der hver eneste dag praktiserer.

Men vi hører for lidt om dem. Jo mere positivt vi hører, jo mere positive bliver vi. Og det er der trivsel og fremtid i. Og hvor skal der i grunden lidt til for, at min dag bliver endnu bedre, bare et smil og jeg bliver ladet positivt op.

Så lad os være enige om, at vi vil stå sammen om, at støtte hinanden i at trives, for vores egen og samfundets skyld.

Tak og god sommer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Selv om det er langt væk, kan vi ikke lukke øjnene

Mandag demonstrerede omkring 150 mennesker i midten af Holstebro mod den tyrkiske invasion af de kurdiske områder i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien. Deltagerne var primært herboende kurdere, som protesterer for at skabe opmærksomhed om de tyrkiske overgreb mod civile kurdere i Syrien, efter amerikanerne har trukket deres styrker ud af landet. Men hvad nytter det at protestere i en provinsby, som ligger omkring 3000 kilometer nordvest for begivenhederne - og hvis borgere mentalt måske endda er endnu længere væk fra krigshandlingerne? Ingenting, vil mange sikkert mene, men alligevel er det let at forstå dem, der i går gik på gaden. For hvad skulle de ellers gøre? Vores område består ligesom resten af verden af folk med vidt forskellige baggrunde. Både kulturelt, religiøst og geografisk. Og for kurdere her i området er invasionen og kampene præcis lige så skræmmende og beskæmmende at se på, som de er for kurdere i Tyrkiet og Mellemøsten. Og for alle andre, i øvrigt, så selvfølgelig kan det også afføde en reaktion i Holstebro. Om det flytter noget i det internationale magtspil er en helt anden sag. Men det er næppe heller meningen med demonstrationen i sig selv. Det handler først og fremmest om at vise sympati - dernæst om få opmærksomhed på sagen. For gennemsnitsdanskeren kan den tyrkiske invasion lige nu virke som en parentes eller blot endnu et sørgeligt kapitel i både Syrien-krigen og kurdernes snart 100 år lange kamp for anerkendelse. Men den kan ret hurtigt få stor og håndgribelig konsekvens for os alle. Den tyrkiske præsident sidder nemlig lige nu med en trumf på hånden i form af de massive flygtningestrømme fra krigshandlingerne i Syrien. Truslen om, at millioner af flygtninge kan sættes i bevægelse mod nord og EU kunne nok få en enkelt vestlig politiker til at overse noget, der foregår langt væk. Og i det lys forstår man udmærket kurdernes trang til at råbe op i selv de mest fredelige provinsbyer.

Annonce