Annonce
Læserbrev

Vær nu nænsom ved vores havn

Læserbrev: ”Struer Kommune står bag planer for en omdannelse af Struer havn til en bæredygtig bydel, der tiltrækker liv og aktivitet for både borgere, besøgende og erhvervsliv”. Sådan står der i Udviklingsplan for Struer havn.

Som mangeårig bruger af havnen bliver jeg beklemt når der så tales om at bygge boliger på den gamle kulkaj. Vi har kun én havn, men mange andre gode muligheder for at bygge privatboliger.

Havnen bør være et muligt opholdssted for alle og ikke blive et privat boligområde kun for dem, der har mulighed for at betale. Dette synspunkt må da absolut få støtte fra et socialdemokratisk byrådsflertal.

Har beboerne i højhuset på værftet bidraget med liv og aktivitet på havnen? Jeg har ikke opdaget det.

Har beboerne i Sejlhusene bidraget med liv og aktivitet på havnen? Jeg har ikke opdaget det.

Kan beboere i boliger på kulkajen mon bidrage med liv og aktivitet på havnen? Har vanskelig ved at forestille mig det sker.

Har gennem mange år sejlet rundt i Danmark og set hvordan ellers velmenende konsulentfirmaer har fået lov, med politisk velsignelse, til at ødelægge havnemiljøer'med boligbyggeri.

En undtagelse er Lemvig hvor man med gode opholdssteder og legepladser for børn og voksne har formået at skabe aktiv og smukt havnemiljø og holde boliger på afstand af den nære havn. Må noget lige så godt ske i Struer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce