Annonce
Holstebro

Vælgerne på landet: Lån os penge i stedet for at stavnsbinde os

De cirka 100 fremmødte til vælgermødet i Sevel var kommet for at høre, hvad kandidaterne vil gøre specifikt for landdistrikterne. Foto: Johan Gadegaard.
Den helt store tema på mandagens vælgermøde i Sevel var den manglende finansiering af ejendomme. Her er et privat projekt strandet, til trods for at køberne til fire nye huse stod klar.

Sevel: Hvis man vil sikre sig en plads i Folketinget og er afhængig af stemmer uden for de store byer, så skal man finde en løsning på, hvordan køb og salg af ejendomme i landdistrikterne finansieres.

Det står klart efter mandagens vælgermøde i Sevel Forsamlingshus, hvor ægteparret Irene og Henning Sørensen var blandt de cirka 100 fremmødte.

- Det er et problem, at de, der er blevet for gamle til at blive i deres hus og gerne vil i noget mindre, ikke kan få det solgt. De stavnbindes, og generationsskifter bliver umulige, siger Henning Sørensen.

Han er en ud af fire privatpersoner, som for at afhjælpe manglen på byggegrunde i Sevel havde planer om at opføre fire nye huse ved kirken til samlet 4,7 millioner. De havde købere til alle fire huse. Men projektet strandede.

- Realkreditten vurderede husene til kun at være 3,2 millioner værd. Heraf kunne vi låne 70 procent - altså lige godt to millioner. Så havde vi jo 2,5 millioner, vi enten skulle finde i egen pengepung eller optage et dyrt banklån på og også kautionere for, fortæller lokalpolitiker Finn Thøgersen (V), der også var med i projektet.

Annonce
Vælgermøde i Sevel Forsamlingshus. Foto: Johan Gadegaard

Kandidater: Det er et problem

Alle 11 partier i panelet erkendte, at det var et problem, men så holdt enigheden også op.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti pegede på statsfinansierede lån.

- I den udstrækning, at de etablerede realkreditter ikke er er deres opgave voksen, må staten træde til. For rigdom er ikke bare at have penge på bogen. Det er at også at have handlefrihed til at kunne købe eller sælge et hus dér, hvor man gerne vil, sagde SF’eren Karsten Filsø.

Det fik flere af de borgerlige kandidater til at ryste på hovedet og advare om, at det kunne blive en dyr omgang for staten og de danske skatteydere. De nævnte muligheder som sælgerpantebreve, en udvidelse af Vækstfonden til også at omfatte privat finansiering i landdistrikter og private investeringer.

- Jeg tror, det er lige så væsentligt med lokale låneorganisationer, som investerer i nogle projekter ikke for at skabe en masse penge, men for at skabe arbejdspladser, sagde Nye Borgerliges Nick Mogensen, der driver Vedersø Klithotel.

Også Annette Lind (S) mente, at det var for nemt bare at kalde på statsfinansierede lån. Hun kiggede i retning af Finanstilsynet.

- Noget af det, vi på Chistiansborg kan lave om, er, at vi ikke har så stærke og rigide regler, så bankerne ikke kan låne ud på landet.

Det bliver dog uden den radikale Hanne Roeds stemme:

- Der er én ting, jeg ved, og det er, at vi ikke skal have mindre tilsyn med bankerne, når jeg ser på, hvad der er sket. Hvis det ikke var fordi, vi havde et retssamfund, kunne man have lyst til at sætte ild til den nærmeste filial af en af de store banker. De vasker penge og hænder, og det er ikke kønt at se på.

Anders G. Jacobsen (V) kunne ikke pege på nogen løsning.

- Det er bare rigtig svært, sagde Anders G. Jacobsen, som til salens store overraskelse ikke pure afviste de statsgaranterede lån, som bestemt ikke er groet i hans eget partis baghave.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Kultur

Her bliver du taget virkelig godt imod

Annonce