x
Annonce
Holstebro

Vælgerne på landet: Lån os penge i stedet for at stavnsbinde os

De cirka 100 fremmødte til vælgermødet i Sevel var kommet for at høre, hvad kandidaterne vil gøre specifikt for landdistrikterne. Foto: Johan Gadegaard.
Den helt store tema på mandagens vælgermøde i Sevel var den manglende finansiering af ejendomme. Her er et privat projekt strandet, til trods for at køberne til fire nye huse stod klar.

Sevel: Hvis man vil sikre sig en plads i Folketinget og er afhængig af stemmer uden for de store byer, så skal man finde en løsning på, hvordan køb og salg af ejendomme i landdistrikterne finansieres.

Det står klart efter mandagens vælgermøde i Sevel Forsamlingshus, hvor ægteparret Irene og Henning Sørensen var blandt de cirka 100 fremmødte.

- Det er et problem, at de, der er blevet for gamle til at blive i deres hus og gerne vil i noget mindre, ikke kan få det solgt. De stavnbindes, og generationsskifter bliver umulige, siger Henning Sørensen.

Han er en ud af fire privatpersoner, som for at afhjælpe manglen på byggegrunde i Sevel havde planer om at opføre fire nye huse ved kirken til samlet 4,7 millioner. De havde købere til alle fire huse. Men projektet strandede.

- Realkreditten vurderede husene til kun at være 3,2 millioner værd. Heraf kunne vi låne 70 procent - altså lige godt to millioner. Så havde vi jo 2,5 millioner, vi enten skulle finde i egen pengepung eller optage et dyrt banklån på og også kautionere for, fortæller lokalpolitiker Finn Thøgersen (V), der også var med i projektet.

Annonce
Vælgermøde i Sevel Forsamlingshus. Foto: Johan Gadegaard

Kandidater: Det er et problem

Alle 11 partier i panelet erkendte, at det var et problem, men så holdt enigheden også op.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti pegede på statsfinansierede lån.

- I den udstrækning, at de etablerede realkreditter ikke er er deres opgave voksen, må staten træde til. For rigdom er ikke bare at have penge på bogen. Det er at også at have handlefrihed til at kunne købe eller sælge et hus dér, hvor man gerne vil, sagde SF’eren Karsten Filsø.

Det fik flere af de borgerlige kandidater til at ryste på hovedet og advare om, at det kunne blive en dyr omgang for staten og de danske skatteydere. De nævnte muligheder som sælgerpantebreve, en udvidelse af Vækstfonden til også at omfatte privat finansiering i landdistrikter og private investeringer.

- Jeg tror, det er lige så væsentligt med lokale låneorganisationer, som investerer i nogle projekter ikke for at skabe en masse penge, men for at skabe arbejdspladser, sagde Nye Borgerliges Nick Mogensen, der driver Vedersø Klithotel.

Også Annette Lind (S) mente, at det var for nemt bare at kalde på statsfinansierede lån. Hun kiggede i retning af Finanstilsynet.

- Noget af det, vi på Chistiansborg kan lave om, er, at vi ikke har så stærke og rigide regler, så bankerne ikke kan låne ud på landet.

Det bliver dog uden den radikale Hanne Roeds stemme:

- Der er én ting, jeg ved, og det er, at vi ikke skal have mindre tilsyn med bankerne, når jeg ser på, hvad der er sket. Hvis det ikke var fordi, vi havde et retssamfund, kunne man have lyst til at sætte ild til den nærmeste filial af en af de store banker. De vasker penge og hænder, og det er ikke kønt at se på.

Anders G. Jacobsen (V) kunne ikke pege på nogen løsning.

- Det er bare rigtig svært, sagde Anders G. Jacobsen, som til salens store overraskelse ikke pure afviste de statsgaranterede lån, som bestemt ikke er groet i hans eget partis baghave.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce