Annonce
Holstebro

Vælgerne på landet: Lån os penge i stedet for at stavnsbinde os

De cirka 100 fremmødte til vælgermødet i Sevel var kommet for at høre, hvad kandidaterne vil gøre specifikt for landdistrikterne. Foto: Johan Gadegaard.
Den helt store tema på mandagens vælgermøde i Sevel var den manglende finansiering af ejendomme. Her er et privat projekt strandet, til trods for at køberne til fire nye huse stod klar.

Sevel: Hvis man vil sikre sig en plads i Folketinget og er afhængig af stemmer uden for de store byer, så skal man finde en løsning på, hvordan køb og salg af ejendomme i landdistrikterne finansieres.

Det står klart efter mandagens vælgermøde i Sevel Forsamlingshus, hvor ægteparret Irene og Henning Sørensen var blandt de cirka 100 fremmødte.

- Det er et problem, at de, der er blevet for gamle til at blive i deres hus og gerne vil i noget mindre, ikke kan få det solgt. De stavnbindes, og generationsskifter bliver umulige, siger Henning Sørensen.

Han er en ud af fire privatpersoner, som for at afhjælpe manglen på byggegrunde i Sevel havde planer om at opføre fire nye huse ved kirken til samlet 4,7 millioner. De havde købere til alle fire huse. Men projektet strandede.

- Realkreditten vurderede husene til kun at være 3,2 millioner værd. Heraf kunne vi låne 70 procent - altså lige godt to millioner. Så havde vi jo 2,5 millioner, vi enten skulle finde i egen pengepung eller optage et dyrt banklån på og også kautionere for, fortæller lokalpolitiker Finn Thøgersen (V), der også var med i projektet.

Annonce
Vælgermøde i Sevel Forsamlingshus. Foto: Johan Gadegaard

Kandidater: Det er et problem

Alle 11 partier i panelet erkendte, at det var et problem, men så holdt enigheden også op.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti pegede på statsfinansierede lån.

- I den udstrækning, at de etablerede realkreditter ikke er er deres opgave voksen, må staten træde til. For rigdom er ikke bare at have penge på bogen. Det er at også at have handlefrihed til at kunne købe eller sælge et hus dér, hvor man gerne vil, sagde SF’eren Karsten Filsø.

Det fik flere af de borgerlige kandidater til at ryste på hovedet og advare om, at det kunne blive en dyr omgang for staten og de danske skatteydere. De nævnte muligheder som sælgerpantebreve, en udvidelse af Vækstfonden til også at omfatte privat finansiering i landdistrikter og private investeringer.

- Jeg tror, det er lige så væsentligt med lokale låneorganisationer, som investerer i nogle projekter ikke for at skabe en masse penge, men for at skabe arbejdspladser, sagde Nye Borgerliges Nick Mogensen, der driver Vedersø Klithotel.

Også Annette Lind (S) mente, at det var for nemt bare at kalde på statsfinansierede lån. Hun kiggede i retning af Finanstilsynet.

- Noget af det, vi på Chistiansborg kan lave om, er, at vi ikke har så stærke og rigide regler, så bankerne ikke kan låne ud på landet.

Det bliver dog uden den radikale Hanne Roeds stemme:

- Der er én ting, jeg ved, og det er, at vi ikke skal have mindre tilsyn med bankerne, når jeg ser på, hvad der er sket. Hvis det ikke var fordi, vi havde et retssamfund, kunne man have lyst til at sætte ild til den nærmeste filial af en af de store banker. De vasker penge og hænder, og det er ikke kønt at se på.

Anders G. Jacobsen (V) kunne ikke pege på nogen løsning.

- Det er bare rigtig svært, sagde Anders G. Jacobsen, som til salens store overraskelse ikke pure afviste de statsgaranterede lån, som bestemt ikke er groet i hans eget partis baghave.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce