Annonce
Navne

Vægteren, der går sine egne veje

Børge Jensen (til venstre) hædres som Årets Spydspids af KulturVægternes sekretær, Ove Lillelund. Foto: Bent Tilsted

Børge Jensen, 83, er kåret som Årets Spydspids blandt KulturVægterne i Holstebro

Holstebro: "Årets Spydspids"

Den fine titel kan 83-årige Børge Jensen kalde sig det næste års tid.

Titlen fik han fredag, da KulturVægterne havde deres årlige vintermøde på Hotel Schaumburg.

- Men jeg er nu ikke mere end de andre, smiler prismodtageren undseligt.

KulturVægternes sekretær Ole Lillelund, der motiverede overrækkelsen, er ikke helt enig.

- Børge tager mange ekstra vagter, har fremstillet vores fine morgenstjerner og klarer også en reparation, hvis en af dem mister en spids. Han er også klar en en sang ved en særlig lejlighed, så han har bestemt fortjent at være Årets Spydspids.

Titlen som Årets Spydspids går på omgang i gruppen, og det synlige bevis er en lille skulptur i form af en spydspids. Ved årets fejring havde Ove Lillelund fået fremstillet et diplom som et varigt minde.

Vægterne viser rundt til byens kunstværker alle hverdagsaftener i juli og august. Som tak får de et lille tilskud fra kommunen, der også skal anvendes til at holde udstyret vedlige. Men for 500 kroner kan de også bookes til private arrangementer.

- Det kan være folk, der ønsker at give deres gæster en særlig oplevelse, for eksempel i forbindelse med et bryllup eller en fødselsdag, fortæller Ove Lillelund. Rundvisningen bookes på turistkontoret.

Børge Jensen har været med som KulturVægter siden ordningen startede. Han har sin egen facon.

- Der er selvfølgelig nogle skulpturer og kunstgenstande, vi skal fortælle om. Men jeg ønsker ikke at være en "grammofonplade". Så jeg spørger altid gæsterne fra starten, hvad de ønsker sig. Og man kan hurtigt mærke, om de gerne vil snakke eller være med til at synge, fortæller han.

Børge Jensen fortæller også gerne om alt andet end kunsten.

- Gerne om byens gamle huse. Jeg opfordrer altid gæsterne til at kigge op på de flotte facader. Jeg kender også mange historier om nogle af indehaverne og nogle vittigheder, fortæller han.

KulturVægterne har nogle faste sange på programmet, men Børge Jensen har selv skrevet nogle ekstra om nogle af byens bygninger. Hvor vægtermelodierne anvendes.

Han er i god form til den halvanden times vandretur til byens kunstværker. Tre gange om ugen træner han i roklubben, så konditionen er optimal.

Børgen Jensen sætter stor pris på at dreje ting i træ, og morgenstjernerne har han fremstillet i dette materiale. Det er også ham, der har skabt en sokkel i moseeg til spydspidsen, som han det kommende år selv har fornøjelsen af at have stående.

Jeg opfordrer altid gæsterne til at kigge op på de flotte facader. Jeg kender også mange historier om nogle af indehaverne og nogle vittigheder

Børgen Jensen, KulturVægter og Årets Spydspids
Ove Lillelund (til højre) på job som KulturVægter sammen med Ivar Andersen. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce