Annonce
Holstebro

Vådt vejr holder gæster fra friluftsbadene

En sommerdag med regnvejr betyder at der er ingen besøgende i friluftsbadet. Foto: Morten Stricker
Den ustadige sommer holder gæsterne fra Holstebro og Mejrup Friluftsbad. I Mejrup har man dog solgt mange husstandsbilletter, fortæller Torben Strømgaard.

HOLSTEBRO: Den ustadige sommer holder gæsterne fra Holstebro og Mejrup Friluftsbad, men i Mejrup har man stadig pæn opbakning, siger Torben Strømgaard, der er centerleder for Mejrup Kultur – og Fritidscenter.

- Vi har solgt 475 husstandbilletter, hvor vi solgte 525 sidste år, så det er tæt på det samme, og vi er godt tilfredse, siger Torben Strømgaard.

Han fortæller, at der samtidig er stor opbakning til deres svømmeundervisning, hvor man har haft 110 børn med, så det er på niveau med sidste år, forklarer centerlederen.

Daglig leder i Holstebro Friluftsbad, Karoline Hvingelby, forklarer, at man ikke har nogen svømmeundervisning, men at man har solgt nogle partoutkorts.

- Vi har nogle gæster, som kommer flere gange i løbet af sæsonen, men når det regner, så kommer der slet ingen gæster, og så kan vi ligeså godt lukke ned, siger Karoline Hvingelby.

Hun valgte torsdag at sænke flaget tidligt, fordi det var begyndt at regne, og der var derfor ingen grund til at holde åbent.

Annonce
Når der ikke er nogle gæster, så kan Karoline Hvingelby lukke tidligt. Det vises ved, at flaget hales ned. Foto: Morten Stricker

Færre dagsbilletter

Selvom Torben Strømgaard forklarer, at det er en god sæson i Mejrup Friluftsbad, og at der er stor opbakning til friluftsbadet, så kan han også mærke, at sommeren ikke er den samme som sidste år.

- Vi sælger færre dagsbilletter, og de er afgjort af, hvordan vejret er, så det er ikke noget, som vi er herre over, siger Torben Strømgaard.

Selvom der ikke var nogle gæster i Holstebro Friluftsbad torsdag, så er det dog ikke ensbetydende med, at Karoline Hvingelby og hendes kolleger ikke har noget at lave, forklarer hun.

- Vi får tiden til at gå med forskellige ting. Vi kan gøre bedre rent, og der er tid til det hele, men det er klart, at hvis vi ikke er særlige mange på arbejde, så kan vi godt sende nogen hjem, siger hun.

Hun fortæller, at det er hendes erfaring, at det samtidig kræver flere dage med godt vejr, før der virkelig skal komme gang i den i friluftsbadet.

- Sidste sommer var noget helt exceptionelt. Det var ikke noget, som vi havde forventet ville ske igen i år, siger Karoline Hvingelby.

Sjovt med gæster

Selvom Karoline Hvingelby har haft færre travle dage i år, så nyder hun dog, når der er mange gæster på besøg i Holstebro Friluftsbad.

- Det er sjovt, når vi har mange gæster, så kan vi gå og hygge med dem, og der er noget at lave, det er rigtigt hyggeligt, siger hun.

Hun forklarer, at man i tiden før skolernes ferie har flere, der kommer forbi med store grupper af børn. Ligesom studenterne typisk er forbi, når de får huerne på - dog typisk uden for åbningstiden.

- I slutningen af juni havde vi en stor gruppe med 60 børn forbi, og det er klart, at det er, fordi der er nogen, som skal på koloni, og så er det en god måde at beskæftige børnene på, siger hun.

- Studenterne derimod har vi kun haft to forbi af, altså af dem som har købt billet. Vi opdager det kun, hvis de har svinet, eller der er blevet ødelagt noget, men hvis der er pænt og rent, så er det ikke noget, vi bemærker, fortsætter den daglige leder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.

Annonce