Annonce
Alarm 112

Usb-stik og aflytning i taxa er nøgler til terrorsag om droner

-/Ritzau Scanpix
Tre mænd nægter sig i Københavns Byret skyldige i sag om støtte til Islamisk Stat

Et usb-stik i en pung og PET's aflytning af en taxa har givet helt centrale oplysninger i en terrorsag, som handler om indkøb af modelfly, droner og en masse tilbehør til Islamisk Stat.

Det kommer frem mandag i Københavns Byret, hvor sagen mod tre mænd er indledt. De er alle tre 30 år og er af flere medier tidligere omtalt som underviser, cykelhandler og taxachauffør.

Ingen af mændene har villet lade sig afhøre af politiet. Alle har familiemedlemmer på tilhørerrækkerne i retssal 41.

I byretten er den formodede hovedperson i sagen dog fraværende. Basil Hassan er forsvundet. Hans forsvarer, advokat Thorkild Høyer, har taget plads for at repræsentere hans interesser.

Basil Hassan er efterlyst for at have forsøgt at dræbe den islamkritiske journalist og forfatter Lars Hedegaard i februar 2013.

Det var netop politiets undersøgelser af Hassan og hans omgangskreds, som har ført til, at tiltalen om at forsyne Islamisk Stat med droner og andet udstyr er blevet rejst, fortæller den ene af anklagerne, da hun præsenterer sagen for nævninger og dommere.

- Det er ham, der har ønsket de her effekter. Det er helt centralt for anklagemyndigheden at belyse og synliggøre Basil Hassans rolle særligt i IS-regi, siger senioranklager Sidsel Klixbüll.

Basil Hassan blev anholdt i lufthavnen i Istanbul 25. april 2014. Samme dag gik danske betjente i aktion i Brønshøj. Her delte han adresse med den tiltalte, der kaldes underviseren. I hans pung fandt politiet et usb-stik med både slettede og bestående filer.

- Det er primært fundet af dette usb-stik, som danner baggrund for tiltalerejsningen, siger Sidsel Klixbüll - og henviser til underviseren og cykelhandleren.

På stikket er der nemlig filer om en stribe indkøb af droner og andet, som nu står oplistet i anklageskriftet.

Den tredje tiltalte i sagen har været varetægtsfængslet i to år. Det var i hans taxa, at PET optog samtaler.

Ifølge Sidsel Klixbüll og den anden anklager, Kristian Kirk, indtalte taxachaufføren i sin bil beskeder, som via en krypteret tjeneste senere blev sendt til en mand i Bursa i Tyrkiet.

Denne mand er tidligere dømt for at ville begå terror mod Danmark.

- Han er meget sikkerhedsbevidst, bemærker Kristian Kirk om taxachaufføren. For eksempel opdagede han sporingsudstyr, som PET havde installeret i indkøbte dronedele, og fjernede det, oplyses det.

På et tidspunkt blev hans kuffert åbnet og undersøgt diskret af betjente i lufthavnen i Kastrup, da han rejste til Tyrkiet.

Heri lå kvitteringer for køb af dronedele - og såmænd også et eksemplar af den tidligere efterretningschef Jakob Scharfs bog "Syv år for PET", fortæller senioranklageren.

Chaufførens svoger var med i Islamisk Stats droneprogram, og han er for nylig blevet afhørt af PET i Syrien. Her er såvel svoger som søster fængslet.

For nylig har "en af PET's samarbejdspartnere i Syrien" i øvrigt til PET leveret et internt Islamisk Stat-dokument netop om droner. Heri er der også afsnit om fremstilling af forskellige typer bomber og sprængstoffer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce