Annonce
Udland

USA vil sætte stopper for smage i e-cigaretter

Eva Hambach/Ritzau Scanpix
Efter flere dødsfald i USA relateret til e-cigaretter vil præsident Donald Trump forbyde smag i e-cigaretter.

Det kan meget snart være slut med e-cigaretter med smage som æble, chokolade eller mint i USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, varsler onsdag, at hans regering vil forbyde alle andre smage i e-cigaretter end smagen af tobak.

Det skriver flere nyhedsbureauet AP.

Donald Trump begrunder forslaget med, at han er bekymret over, at flere unge damper på de elektroniske cigaretter.

I sidste uge opfordrede USA's center for sygdomskontrol og forebyggelse (CDC) borgere til at stoppe med at benytte e-cigaretter. Det skete efter fem dødsfald blandt brugere.

Myndigheden overvåger samtidig 450 tilfælde af brugere af e-cigaretter, der har været indlagt med alvorlige vejrtrækningsproblemer.

I 2009 blev det i USA forbudt med andre smage end mentol i almindelige cigaretter. Den lov er e-cigaretter ikke omfattet af.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal nu udvikle nogle retningslinjer, som vil fjerne alle e-cigaretter med smag - undtaget tobak - fra markedet.

Det vil dog tage adskillige uger, før forslaget om e-cigaretter kan være klar. Det vil skulle gennem offentlige høringer, før det kan træde i kraft.

I Danmark skærpede Sundhedsstyrelsen tirsdag sit syn på e-cigaretter. Det skyldes, at man ikke kender langtidseffekterne af at dampe dem.

Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen ikke e-cigaretter. Men tonen er ændret, så børn, unge, gravide og ammende direkte frarådes at dampe på e-cigaretter.

Samtidig anbefales de, der i forvejen ryger e-cigaretter alene eller i kombination med cigaretter, at blive røgfri.

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sheriffens farvel

I skåltaler bryster vi os ofte af, at vi i Danmark har et neutralt embedsmandsværk. Ministre og politikere kommer og går - men embedsmændene består. Den test består politidirektør Jens Kaasgaard med glans. Alene i sin tid som først politimester i Holstebro og siden politidirektør i Midt- og Vestjyllands Politikreds har han overlevet ni justitsministre, og har holdt sig ude af de store skandaler. Efter næsten 43 år - heraf 22 som øverste leder for politiet i Holstebro - har han frivilligt valgt at sige farvel, og det bliver et par store sko, som hans allerede udnævnte efterfølger skal fylde ud. Kaasgaard har spillet en stor rolle i forhold til at få politihovedkvarteret placeret i Holstebro i forbindelse med den store politireform i 2006 - og han har også formået at få alle de nye administrative funktioner, som er blevet kredsen tildelt, til at fungere, så der stort set ikke har været kritik af ”udflytningen” af op mod 600 administrative politistillinger til det vestjyske. Det er faktisk ganske imponerende. Det var Tvind-sagen, der i sin tid gav ham øgenavnet "sheriffen fra Holstebro”. Og ser man alene på resultaterne; på opklaringsprocenterne og sagsbehandlingstiderne er der ikke mange fingre at sætte på sheriffen. Men politiet er andet end målbare resultater i regneark, og historien om politiet og Kaasgaard er også, at han har været med til at nedlægge flere mindre politistationer og nærbetjente, som blev set som en værdi i de lokalsamfund. Effekten af disse centraliseringerne er næppe målbar i forhold opklaringsprocenten, men derfor kan den jo godt betyder noget i den måde, som politiet bliver opfattet på, og i forhold til nærheden til borgerne. Det er næppe uden spænding, at de omkring 1300 ansatte ved politiet i det midt- og vestjyske skal have en ny chef. Mange har aldrig haft andre end Kaasgaard som øverste chef, og selv om han bestemt også har haft sine kritikere, så har de vidst, hvor de havde ham: Altid loyal overfor de politiske beslutninger, altid med et strategisk blik for fremtiden og med politihjertet bankende for Midt- og Vestjylland.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];