Annonce
Udland

Trump vikles ind i sag om hemmeligholdt whistleblower-anklage

Alex Wong/Ritzau Scanpix
Ifølge en whistleblower skulle Donald Trump have givet et løfte til en udenlandsk leder. Trump afviser.

USA's justitsministerium bliver anklaget for ikke at have videregivet vigtige oplysninger fra en whistleblower om USA's præsident, Donald Trump.

Formanden for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, Adam Schiff, anklager torsdag justitsministeriet for at have blokeret for, at embedsmænd i efterretningstjenesten kunne videregive en anklage fra en whistleblower til Kongressen om en mulig kommunikation mellem Trump og en udenlandsk leder.

Trump skulle ifølge anklagen fra whistlebloweren have givet et løfte til en udenlandsk leder over en telefonsamtale.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvad løftet skulle have indeholdt.

- Jeg ved ikke, om Det Hvide Hus er direkte involveret, da vi ikke kan få svar på det spørgsmål, siger Adam Schiff til journalister torsdag efter et møde med de amerikanske efterretningstjenester.

Det amerikanske medie The Washington Post bragte sagen frem for offentligheden onsdag.

Torsdag benægtede præsidenten historien, som han kaldte fake news.

- Når jeg taler i telefon med en udenlandsk leder, ved jeg, at mange amerikanske efterretningstjenester lytter med.

- Er nogen dumme nok til at tro, at jeg ville sige noget uhensigtsmæssigt til en udenlandsk leder, når jeg er på en så trafikeret telefonlinje, skriver Trump på Twitter torsdag.

Til mødet torsdag med efterretningsudvalget sagde generalinspektør hos de amerikanske efterretningstjenester Michael Atkinson, at han modtog anklagen fra whistlebloweren 9. september og mente, at den var troværdig og presserende.

Men ifølge Atkinson underkendte USA's efterretningschef, Joseph Maguire, Atkinsons beslutning.

Maguire mente ikke, at den opfyldte kriterierne for en "presserende bekymring", der i så fald ville kræve, at anklagen skulle offentliggøres for Kongressen.

Ifølge Atkinson skulle Maguire efterfølgende have talt med justitsministeriet om ikke at sende whistleblowerens anklage videre til Kongressen.

Et andet demokratisk medlem af udvalget, Mike Quigley, anklagede USA's justitsminister, William Barr, for direkte at holde hånden over Trump.

- Mr. Barr og justitsministeriets arbejde er ifølge dem selv at beskytte præsidenten.

- Og det er underordnet, om det bryder loven, siger Quigley efter mødet.

Ifølge det amerikanske medie CNN har både Det Hvide Hus og Maguire været med til at anbefale, at anklagen fra whistlebloweren ikke skulle offentliggøres for Kongressen.

Hverken Det Hvide Hus eller Maguire har udtalt sig om sagen.

Adam Schiff håber, at Maguire ombestemmer sig og lader Kongressen se anklagen. Ellers overvejer han at gå rettens gang, oplyser Schiff torsdag.

Ifølge The Washington Post kan "opkaldet med en udenlandsk leder" henvise til et telefonopkald mellem Trump og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, der fandt sted to uger før whistleblowerens anklage.

Det opkald er allerede ved at blive undersøgt af demokrater fra Repræsentanternes Hus.

Demokraterne har en formodning om, at Trump har forsøgt at manipulere den ukrainske regering til at hjælpe Trumps kampagne for at blive genvalgt som præsident i 2020.

/ritzau/Reuters

Annonce
Washington Post med info om sagen
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce