Annonce
Udland

USA-kender om topdiplomat: Han ødelægger alt for Trump

Drew Angerer/Ritzau Scanpix
En af Trumps nærmeste allierede har svækket præsidenten væsentligt under afhøring i omstridt Ukraine-sag.

Donald Trump førte en "noget for noget"-politik. Og det gjorde han i forsøget på at presse politiske ledere i Ukraine til at undersøge forhold omkring Trumps demokratiske rival Joe Biden og dennes søn.

Det har USA's EU-ambassadør, Gordon Sondland, onsdag forklaret under en høring i Kongressen. Netop Sondland har en særlig stor betydning i sagen om præsident Trumps mulige magtmisbrug.

Det vurderer USA-kender Mette Nøhr Claushøj. Hun har en master i amerikansk politik og har blandt andet arbejdet som udenrigspolitisk rådgiver for den danske ambassade i Washington D.C.

- Det er jo totalt ødelæggende for Trump-administrationen. Jeg har aldrig set noget lignende under offentlige høringer.

- Han har bekræftet, at der var tale om afpresning, korruption, bestikkelse - eller hvad man skal kalde det - og så har han bekræftet, at alle vidste, at det foregik. Alle ministre, alle diplomater og præsidenten selv, siger hun.

Gordon Sondland er kendt som en nær allieret til Donald Trump.

- Det er en diplomat, som Trump selv har udpeget. Det er ikke en, som en af Trumps ministre har udpeget. Det er ikke en karrierediplomat.

- Det er en mand, der aktivt har arbejdet for, at Trump skulle komme til som præsident, forklarer Mette Nøhr Claushøj.

Høringerne i Kongressen skal afgøre, hvorvidt der kan rejses en rigsretssag mod Trump, hvilket i sidste ende kan medføre, at han må forlade sin post.

I onsdagens høring har Sondland forklaret, at præsidenten - efter hans opfattelse - har blokeret for militærhjælp til Ukraine i forbindelse med sit ønske om, at den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, satte gang i en efterforskning af Joe Biden og Bidens søn Hunter Biden.

Sønnen tog i 2014 imod en højt betalt stilling i et ukrainsk energikonsortium.

- Man kan ikke komme uden om nu, at der er beviser nok, lyder det fra Mette Nørh Claushøj efter Gordon Sondlands forklaring.

Hun peger videre på, at Det Hvide Hus har muligvis forsøgt at gøre den amerikanske EU-ambassadør til syndebuk i sagen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at når han siger, hvad han gør i dagens høring, så er det, fordi der har været tegn på fra Det Hvide Hus' side, at man ville give ham skylden for det hele, siger Mette Nøhr Claushøj.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

112

Bilen endte med bunden i vejret

Annonce