Annonce
Lemvig

Usædvanlig første behandling af budgettet

Der er indgået budgetforlig mellem de seks partier her personificeret ved gruppeformændene, og det kommer først til debat 30. oktober til endelig vedtagelse. Fra venstre Jens Lønberg (C), Ole Margon (B), Karl Balleby (DF), Erik Flyvholm (V), Kenneth Bro (S) og Arne Noe (SF). Foto: Lars Kamstrup
Det er allerede for sent at komme med nye forslag og ændringer til budgetforliget

Lemvig: Normalt er første behandlingen af budgettet for det kommende år en omfangsrig sag på byrådsmødet, hvor der er mange og lange indlæg omkring den vigtige sag, hvad der skal prioriteres af aktiviteter i kommunen for fremtiden.

Sådan var det ikke i år. Budget-processen er rykket på grund af folketingsvalg og regeringsdannelse, så byrådspolitikerne i Lemvig Kommune nåede først i mandags, da de seneste tal kom, at lave et budgetforlig. Det var for sent til, at det kunne komme med som forslag til første behandlingen onsdag aften.

Budgetforliget kan først vedtages ved 2. behandlingen 30. oktober, og da fristen for at komme med ændringsforslag var i tirsdags, så er der ikke længere mulighed for at komme med nye ændringsforslag. Der er altså kun forliget at sige ja eller nej til, og da alle 21 byrådsmedlemmer står bag, så er det et ja. Og det uanset hvad der kommer ind af høringssvar under høringsperioden. Ingen kan trække sig fra enkelte dele af forliget, fordi det er for sent at komme med nye forslag. Det er enten hele forliget eller ingenting, og det er ikke noget reelt valg, da der jo skal være et budget.

Derfor blev første behandlingen af budgettet meget kort og kun en overordnet gennemgang fra borgmester Erik Flyvholm af nogle tendenser ud fra et grundbudget, som jo altså ikke skal vedtages endeligt.

Der var da heller ingen kommentarer fra andre i byrådssalen, som alle vil gemme krudtet til 30. oktober

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce