Annonce
Struer

Unge vil åbne ungdomshus i gågaden

Banuscha Baskaran vil på mandag være at finde på Struer Statsgymnasium, hvor hun skal fortælle om Sporet7600, som er et ungdomshus, der lige nu er ved at blive etableret i Struer. Foto: Rasmus Thøgersen
En gruppe unge arbejder lige nu intenst på at få et mødested for unge etableret i den tidligere Danske Bank-bygning i Struer.

Struer: Fredag den 8. november er det helt store pejlemærke for en gruppe unge i Struer, som lige nu knokler på højtryk for den dag at kunne slå dørene op til Sporet7600.

Bag navnet, der symboliserer en form for mellemspor i livet, gemmer sig et ungdomshus primært for dem, der er at finde i aldersgruppen, hvor man går på en ungdomsuddannelse.

Det fortæller 19-årige Banuscha Baskaran, som bor i Struer og er en af kræfterne bag projektet.

- Det skal være et sted, hvor man kan hygge sig - sådan lidt café-agtigt. Et sted, man kan mødes - måske med nogle brætspil og en kop kaffe eller en sodavand, siger hun.

Og så ville det bestemt ikke gøre noget, hvis det også kunne udvikle sig til et sted, hvor der kan arrangeres koncerter.

- Vi føler ikke, at vi har et sted at være. Derfor vil vi gerne starte et ungdomshus op, og kommunen har sat 100.000 kroner af om året til at lave Struer til en lidt mere ungdomsvenlig by, siger Banuscha Baskaran.

Annonce

Mange vil gerne have deres eget sted, hvor der ikke er "adgang" for voksne.

Banuscha Baskaran, 19 år, Struer

Her skal de være

Og behovet for et ungdomshus er der, hvis man spørger folkene bag Sporet7600.

En spørgeskemaundersøgelse gennemført på Struer Statsgymnasium viste, at flere efterspørger et sted at mødes, når spørgsmålet lyder: Hvad synes du, Struer mangler for at blive en ungdommelig by?

Et direkte svar gik for eksempel på et sted for unge og billige caféer, som ikke er McDonalds.

- Mange vil gerne have deres eget sted, hvor der ikke er "adgang" for voksne, siger Banuscha Baskaran.

Og det sted skal, hvis alt går efter planen, være på førstesalen i den tidligere Danske Bank-bygning i gågaden - en midlertidig løsning, da de unge med tiden gerne vil kunne etablere sig på havnen i Struer.

- Jeg har hørt, at folk tidligere kom fra Holstebro for at tage på havnen i Struer, hvor der var et ungdommeligt miljø, fortæller Banuscha Baskaran:

- Det er lidt vildt, for nu er det jo os fra Struer, der tager til Holstebro, fordi vi ikke har et sted at være, så vi håber senere at kunne rykke på havnen og få lidt historie i det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Navne

Æresmedlem efter 25 års indsats

Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce