Annonce
Holstebro

Unge driftige landmænd i klemme: Ingen svinebrug er til salg

Høje priser på grise gør, at der slet ingen svinebrug er til salg og ingen går konkurs. Og har sat en foreløbig stopper for fire-fem unge vestjyske landmænd med penge på lommen, der står på spirng til at købe egen gård. Arkivfoto: Morten Stricker
Flere unge vestjyske landmænd står på spring til at købe et svinebrug - men de høje svinepriser gør, at handelen med gårde er gået i stå - og at ingen går konkurs, konstaterer Sagro.

Vestjylland: Svineproducenter har gode tider med priser på 12 kroner pr kilo for slagtegrise - helt i modsætning til situationen for et år siden, hvor priserne var i bund med 8,30 kroner per kilo. Det er svinepest i Asien og Østeuropa, som har ført til at mange svinebesætninger er slået ned - og det presser priserne op.

Men situationen har også en sideeffekt: Handelen med svinelandbrug er stort set gået i stå.

- Vi har fire-fem yngre landmænd, som gerne vil købe en gård - og alle med passende erfaring, et godt CV og som har nogle millioner til udbetaling. Men der er ingen ejendomme til salg, siger Jacob Hvalkof, der er afdelingsleder for økonomi og strategi ved Sagro i Holstebro- og Herningområdet - og dermed har kontakt med mange landmænd.

- Det er ekstremt svært for de unge at komme ind og købe en gård. Ældre landmænd ønsker ikke at sælge, fordi de gerne vil have et ekstra par gode år med - og næsten ingen går konkurs på grund af de høje priser, siger Jacob Hvalkof.

De fire-fem unge landmænd, som står på spring, ønsker især at producere smågrise. En 30 kilos gris er på et år steget fra cirka 300 kroner til i dag knap 500 kroner, når grisen sælges videre til opfedning.

- I dag har man gerne op til 400 og allerhelst over 500 søer for at have en god økonomi. Så kan de fylde en lastbil, når smågrisene sælges, og det giver en højere pris. Desuden kan de fordele de faste udgifter og lønninger ud på en større produktion, siger Jacob Hvalkof.

Generelt kræver det mange penge på lommen, når unge landmænd skal købe en gård. Banker kræver typisk, at en landmænd lægger 15-20 procent af en pris på 50 millioner kroner. Altså 7,5 til 10 millioner kroner kontant.

- Det kan ikke lade sig gøre med mindre de har en medinvestor eller har en velstående familie, siger afdelingslederen.

Han oplever samtidig, at især nogle af de større banker kan være svære at danse med.

- Der er en stor spredning, hvor nogle banker tager et ansvar og tænker på andet end aktionærer. Og godt vil være med til at holde en branche og et lokalsamfund i gang og kræver lidt mindre solvens, hvis det er en landmand med et godt cv, og det er en god case, siger Jacob Hvalkof og nævner Vestjysk Bank, Sparekassen Thy og Ringkøbing Landbobank, som banker, hvor landbruget bliver rimelig behandlet. Men også fremhæver Danske Bank som den positive undtagelse blandt landets store banker.

Annonce

Få bygger nyt

Hans afdeling laver analyser og beregninger, når landmænd ønsker at investere eller at udvide. Men får også henvendelser fra professionelle investorer, som gerne vil købe et svinebrug.

- De kræver typisk et afkast på 6-8 procent, når de investerer, og det kan de lige få ved svineproduktion lige nu. Og det er ofte folk, som har en eller anden tilknytning til landbruget og har tjent penge i andre brancher, men også de leder forgæves, siger Jacob Hvalkof.

Til gengæld er der endnu kun få landmænd, som udvider produktionen og bygger nyt.

- Der skal gå længere tid med høje priser, før de investerer. De høje priser fortsætter nok i år og næste år, men det vil ikke blive ved. Så mange foretrækker at sætte penge til side, eller har et økonomisk hul, der skal lukkes efter de seneste års lave priser, siger Jacob Hvalkof.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce