Annonce
Holstebro

Unge danser til Queens musik - spillet live af lokalt band

De ældste klasser - 7.-10. klasse - danser til rockgruppen Queens musik. Billedet her er fra prøverne, der lover godt - både når det gælder dansen og musikken ved livebandet. Foto: Morten Stricker

Hvis man skal kaste sig ud i rockgruppen Queens musik, skal det søreme spilles live, mener koreograf og lærer Lene Bonde. Derfor er der liveband på scenen søndag eftermiddag ved balletskolens årlige show.

Holstebro: - Det er simpelt hen større end juleaften, siger koreograf og lærer ved Holstebro Balletskole, Lene Bonde, om skolens årlige store show i Musikteatret.

- Jeg kunne slet ikke sove i aftes - der var så mange ting, jeg lige skulle have fikset i tankerne, smiler hun.

Datoen nærmer sig nemlig - der er premiere på showet på søndag den 15. april klokken 15. Forestillingen vises også mandag aften klokken 19.

Eleverne i 0. - 6.-klasse viser "Alice i Eventyrland", bygget på Lewis Carolls bogklassiker. Koreografien til de forskellige indslag er skabt af Theresa Jarvis, Earle Williamson, Garet Francisco Nikkelborg og Natasja Espersen, og "syet sammen", som hun kalder det, af Lene Bonde.

De store, det vil sige eleverne i 7. - 10.-klasse, danser en hyldest til rockgruppen Queen. "The Show Must Go On" hedder viften af Queens numre, der spilles live af et band, sammensat af tidligere og nuværende MGK-elever.

- Hvis vi skal lave Queen, skal vi have et live band, mente jeg, så jeg spurgte Anders Øster, der er kapelmester for bandet, og han fiksede en sammensætning, der kan både synge, spille elektronisk musik, akkordeon, trommer, guitar med mere, fortæller Lene Bonde.

Man kan således blandt andet opleve "I Want to Break Free" som argentinsk tango, "Somebody to Love" som en samba, "Love Kills"som elektronisk musik - og "Bohemian Rhapsody" som helt sig selv.

Koreografien for de store er lavet af Earle Williamson, Daniel Villadsen og Lene Bonde.

Forestillingen varer to timer inklusive pause.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce