Annonce
Holstebro

Ungdomsboliger på vej: Gammel godsterminal vil få masser af nyt liv

Denne illustration viser, hvordan den gamle godsterminal skal forandres til 23 ungdomsboliger, men hvor både læsseramper og den gamle fine bygning bliver bevaret - og de gamle porte erstattet med døre og vinduer. Ill.: Fra lokalplan
- Det er en bygning med masser af sjæl, siger Jonas Koldsø fra Vem Byg, som længe har haft et godt øje til den gamle godsterminal. Nu skal bygningen rumme 23 ungdomsboliger - men hvor hele bygningen og læsseramper bevares.

HOLSTEBRO: I sine velmagtsdage var der masser af liv i DSB's godsterminal, hvor varer blev læsset fra lastbiler gennem terminalen til godstog eller omvendt. Men de seneste 20 år har den markante bygning ved Stationsvej stået tom og er sygnet hen. Betonen forvitrer, ukrudtet står højt, og vinduer er lukket af og andre smadret.

Men nu skal der ske noget. Vem Byg vil forandre den 114 år gamle bygning til ungdomsboliger i "Pakhuset" samt "Bivognen", som er en kontorbygning bygget til i 1991.

- Det er en vanvittig flot bygning. Her kan man lave noget, som har meget mere sjæl end i et nybyggeri, siger Jonas Koldsø, som er medejer og daglig leder af Vem Byg - men nødig vil kaldes direktør i byggefirmaet med knap 50 ansatte.

Han fandt frem til det Færch-selskab, som ejer bygningen og fik forkøbsret.

Planen er at lave ungdomsboliger. Der er seks meter til loft, og hver bolig får køkken og toilet/bad samt hems - og vil have indgang fra ramperne på østsiden og med terrasser ved perrronerne mod vest ud mod skinnerne.

Selv om det i farten ligner en lukket bygning, er der masser af porte på begge sider, som blev brugt ved håndtering af godset. Og det er disse gamle portåbninger og vinduer, som bliver til nye vinduer og døre. Boligerne vil blive på mellem 45 og 55 kvadratmeter

- Vi har skulle have det til at gå op både med dørenes placering og med de store spær i bygningen, siger Jonas Koldsø, der selv fik ideen om ungdomsboliger, som han har haft Wullum-Pasgaard til at hjælpe med at tegne og indrette.

Der skal isoleres og støbes nyt gulv over det gamle betongulv og med nye vægge og lofter - så der bliver som et helt nyt hus inden i den gamle hal.

Der er kælder under bygningen, hvor der både bliver vaskerum, cykelkælder og opbevaringsrum.

Annonce
"Bivognen" bliver navnet på den sidebygning, hvor der før har været godskontor, og som skal indrettes til tre ungdomsboliger - og med sort beklædning. Illustration: Wullum-Pasgaard

For fantastisk til at rive ned

En lokalplan er på vej til byrådet, som skal godkende planerne for den gamle godsterminal.

- Det kan blive en meget fin udnyttelse af de gamle bygninger, siger Thomas Leerberg, planchef i Holstebro Kommune.

Det er et krav i lokalplanen, at der ikke ændres på bygningens højde og facade.

- Bygningen kommer til at stå, som den er bygget. Dog skal vi have udskiftet 8000 mursten, som er beskadiget. Så billigt bliver det ikke, men bygningen er for fantastisk til at rive ned, siger Jonas Koldsø, som gerne snart vil igang.

- Vi er klar til at bygge, så snart vi har en byggetilladelse, siger han.

Læsseramperne på begge sider af bygningen bliver bevaret, og togene til og fra Struer blot 30-40 meter væk. Togene kører dog langsomt her tæt på banegården, og en støjberegning viser, at ejendommen er egnet til boliger.

Der er plads til en cykelsti langs Stationsvej i det område, som mange i dag især bruger til uautoriseret parkering. Fremover bliver der kun én ind- og udkørsel til en nye p-plads.

Vem Byg vil selv stå som byggeherre, men planen er at sælge det, når det står færdigt.

- Vi har allerede haft henvendelser fra interesserede, siger 37-årige Jonas Kolsø.

Vem Byg (Vestjysk Element Montering) er ejet af Jonas Koldsø og Rune Bach og firmaet er på fem år vokset fra to mand til nu knap 50 ansatte.

Firmaet laver både tømrer-, murer- og entreprenørarbejde - og ofte som entrepriser for andre byggefirmaer i hele Midt- og Vestjylland. Godsterminalen er det hidtidig største projekt, som firmaet selv står bag.

I dag står DSB's gamle godsterminal og ser meget trist ud. Men det skal der laves hel om på. Foto: Jens kirk
Her mod øst står ukrudtet højt, og de er malet graffitti. Så bygningen bliver ikke til at kende, når Vem Byg er færdig med firmaets drømmerprojekt. Foto: Jens Kirk
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce