Annonce
Sport

Ungarsk målmand kan lukke døren for Danmarks gulddrømme

Ungarn slog Rusland 26-25 i den første kamp og kan spille sig i mellemrunden med en sejr over Danmark. Foto: Andreas HILLERGREN / various sources / AFP

Han er 35 år gammel, og han har aldrig optrådt for en klub uden for hjemlandet.

Det lyder måske ikke så alarmerende, men det er alligevel en særdeles kompetent herre, de danske spillere skal passere for at holde døren på klem til mellemrunden.

Roland Mikler i Ungarns mål er en af sportens mest erfarne stopklodser, og hans klubkarriere er da også foregået i de to ungarske storklubber, Veszprem og Pick Szeged.

I Ungarns sejr over Rusland blev Mikler efterfølgende kåret til kampens bedste spiller, hvilket aftvang et skævt smil. Han vidste nok godt selv, at det hæderen til trods ikke var hans bedste kamp. Otte redninger og en redningsprocent på 25 fortalte nok nærmere en historie om, at kampens niveau var så som så.

Derfor lignede Ungarn ikke et hold, Danmark bør få problemer med at slå. Med mindre Mikler ruller gardinet ned.

Offensivt er Ungarn hæmmet af, at Richard Bodo og Mate Lekai ikke er med ved slutrunden. I stedet vil mange danske forberedelser nok handle om stregspilleren Bence Banhidi, der tidligere har voldt Danmark problemer.

- Det er stadig meget omkring Banhidi inde på stregen. Det bliver ikke nemt. Han er én af verdens bedste stregspillere. Han har en god størrelse, er scoringssikker, og de er dygtige til at spille med ham, så det bliver et af hovedpunkterne for os, siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce