Annonce
Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Jakob Søe Esmarch er en af tre sognepræster i Nørrelandskirken. Kirken fejrer nu 50 års jubilæum. Arkivfoto: Morten Stricker
Hele ugen er præget af festlige begivenheder i forbindelse med Nørrelandskirkens 50 års jubilæum. Det tværkulturelle spiller i dag en stor rolle i sognet, der tiltrækker mange unge familier.

Holstebro: Festlighederne begyndte allerede mandag med musik, foredrag, gudstjenester og festmiddag. Og det varer hele ugen.

Søndag kulminerer Nørrelandskirkens 50 års jubilæum med en festgudstjeneste med biskop Henrik Stubkjær i spidsen.

Her vil kirkerummet være fyldt op med folk fra den faste menighed og andre interesserede, der kommer for at være med i fejringen af de første 50 år som bykirke i Holstebro.

- Selv om vi kan fejre 50 år, er vi stadig en ung kirke. Vi synes helt sikkert, at der er noget at fejre, siger sognepræst Jakob Søe Esmarch.

Han er en af tre sognepræster, der er ansat ved Nørrelandskirken. På søndag bliver kirken med stor sandsynlighed fyldt til sidste plads. Men også på en almindelig søndag er der fyldt godt op med omkring 300 deltagere til en søndagshøjmessse.

Sognepræsten er fint tilfreds med fremmødet. Mange af de trofaste kirkegængere føler sig stærkt tilknyttet til Nørrelandskirken.

- Vi har omkring 300 frivillige, der hjælper til på mange forskellige måder, og det er med til at skabe et aktivt sogn, hvor der sker noget for alle aldersgrupper. Vi har også mindre fællesskaber. Det kan være en mandegruppe, en børnegruppe eller studiegruppe, siger sognepræsten.

- Jeg synes stadig, at man kan mærkes, at det er en selvbyggerkirke, hvor folk stadig gerne vil være med til at udvikle deres kirke. De føler i høj grad, at det er er deres kirke, siger Jakob Søe Esmarch.

Da kirken stod færdig i 1969, var der også mange frivillige med til at bygge fløjen med menighedslokaler. Og den iværksætter ånd eksisterer stadig. Der er stadig en del kirkefolk fra Nørrelandskirken, der kan huske indvielsen for 50 år siden. Nu kan de have selskab af børn og børnebørn.

Annonce

Nørrelandskirken

Nørrelandskirken blev indviet 21. september 1966.

Kirken er tegnet af Johannes og Inger Exner.

Kirkerummet er kendt for de mange lys med stjernehimlen med 144 pærer. Derefter kom et lystræ, der blev placeret i den mørkeste del af lokalet i 1980. Efterfølgende er der kommet lysforgreninger rundt i det firkantede kirkerum.

Maleren Jens Nielsen havde i en periode atelier i kirkens lokaler. I dag hænger der mere end tyve af hans stærke oliemalerier i huset.

I gennemsnit deltager der omkring 300 i en søndagsgudstjeneste.

Der bor 8145 i sognet. 67,4 procent er medlemmer af Folkekirken. (2018-tal)

Nørrelandskirken har i dag tre præster ansat. Det er Jakob Søe Esmarch, Isak Holm og Carsten Ørum Jørgensen.

Tværkulturelt

En af de store opgaver for Nørrelandskirken er at skabe sammenhæng og fællesskab i et sogn, hvor der bor mange med en anden etnisk baggrund end dansk. Det betyder blandt andet et tilbud om oversættelse fra dansk til engelsk, farsi og arabisk i forbindelse med arrangementer og gudstjenester.

Tal fra 2018 viser, at 67 procent af sognets godt 8000 indbyggere er medlem af Folkekirken. I mange vestjyske sogne er der omkring 90 procent, der er medlemmer af Folkekirken.

De mange indbyggere med anden etnisk baggrund og etniske danskere med sociale udfordringer smitter af på sognearbejdet.

- Vi gør meget for at dyrke det tværkulturelle og komme den gruppe i møde. Vi gør også meget for at have et stærkt børne- og ungdomsarbejde i hele sognet, siger Jakob Søe Esmarch.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce