Annonce
Lemvig

Underviser på besøg i sultramt land

Solvej Gasseholm mødte dette par i Zimbabwe - Norman Elvis Sibanda og Agnes Dube. De har mistet hele deres høst. De sulter og spiser et lille måltid om dagen. Foto: Solvej Gasseholm.
Solvej Gasseholm kommer hjem til efterskole efter besøg i Zimbabwe

Nørre Nissum: Eleverne på Nørre Nissum Efterskole vil nu få en førstehånds-beretning om de store problemer, der er i afrikanske Zimbabwe, efter landet er løbet tør for mad.

Solvej Gasseholm er underviser og en del af ledelsen på efterskolen, og hun er netop vendt hjem fra et besøg i landet. Hun er også bestyrelsesmedlem i Folkekirkens Nødhjælp, og det var denne post, der bragte hende til det sult-ramte land.

Zimbabwe har været ramt af tørke siden 2018. Nu står det klart, at den kommende høstsæson til april slår fejl, fordi tørken allerede har dræbt de fleste afgrøder.

- Zimbabweanernes udsigt til mad hviler altså på høsten 2021, hvis det begynder at regne igen i mellemtiden. Indtil da er landet totalt afhængigt af nødhjælp, fortæller Solvej Gasseholm.

Selv om Zimbabwe befinder sig i en af de værste kriser i landets historie, så stødte Solvej Gasseholm også på håb på sin rejse.

- Det var inspirerende at se, hvor omstillingsparate folk er. Flere havde opgivet de traditionelle majsafgrøder for at begynde at dyrke svampe, der kræver meget mindre vand. Derudover kan Folkekirkens Nødhjælp hjælpe bønderne ved at indføre nye kunstvandingsystemer, fortæller hun.

Som underviser på Nørre Nissum vil Solvej hun dele sine indtryk fra Zimbabwe med sine elever, som hun blandt andet underviser i faget "global teenager". Derudover er hun indsamlingsleder ved Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling den 8. marts.

- Her er det vigtigt at formidle, hvorfor der er behov for at samle penge ind klimaramte lande som Zimbabwe, siger Solvej Gasseholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce