Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Der er ikke til dato fundet holdbare løsninger på, hvorledes der kan hegnes langs med snoede vandløb eller vandløb som løber igennem folde, fastslår Jørgen Blazejewicz fra Storålam. Foto: Morten Stricker

Debat: Indlægget skal ses som et svar på indlæg fra Ole Pedersen fra foreningen Ulvetid vedrørende ulve i Stråsø fra 6. maj 2019.

”Ulvesikring” af hegn er forbundet med en række konsekvenser og har en række omkostninger, som der ikke til datoer er nogen, der har ønsket at afholde.

Ulvesikring af eksisterende fårehegn (nethegn) sker ved at der monteres en tråd udvendigt på hegnet max. 20 cm over jorden, som skal vanskeliggøre at ulven graver sig under hegnet og at der i 110 cm højde placeres en tråd som vanskeliggøre at ulve springer over hegnet eller klatrer over. Disse tråde skal have en spænding på mindst 4500 volt og ikke 6000 volt som Ole Pedersen fejlagtigt skriver i sin artikel. Til denne sikring kan der søges om et tilskud på op til 12,50 kr. pr. løbende meter, hvis hegnet er beliggende i den såkaldte Ulvezone.

Eksisterende hegn er etableret med henblik på at holde får inde og altså ikke for at holde ulve ude. Mange fårehegn, herunder også statens hegn i Stråsø, har ikke en kvalitet så de nødvendigvis kan holde ulve ude. Nye fårehegn er en bekostelig affære som koster mellem 35-45 kr. pr. løbende meter, som der ikke er nogen, der har ønsket at dække indtil nu. Alene Storålam har 40-50 km hegn i den samlede ulvezone, hvoraf over halvdelen er beliggende i Stråsø området.

Ulvesikrede hegn kræver ekstremt meget ekstra vedligeholdelse idet den øverste tråd ofte kortslutter med nethegnet på grund af hjorte, som river trådene ned, træer og grene, som trykker hegnet ned. Den nederste tråd vokser der græs og andet op på så det afleder til jorden og derfor kræver at der ryddes under tråden med buskrydder.

Der findes også nogle andre og mindre sårbare løsninger, som blot er langt dyrere i etableringsfasen og dermed urealistiske på store naturarealer.

Der er ikke til dato fundet holdbare løsninger på, hvorledes der kan hegnes langs med snoede vandløb eller vandløb som løber igennem folde. Der findes ikke realistiske løsninger til de mobile hegn som er det hegn der anvendes allermest i de store fårebesætninger.

Konklusion:

Det er en illusion at forestille sig at ulvesikre hegn på store naturarealer, til alle tider, vil være i en forfatning, så de kan holde ulve ude, indenfor en realistisk økonomisk ramme.Der er en række uløste problemer omkring sikring, som det er svært at se realistiske løsninger på.

Der er en række store ekstra omkostninger forbundet med ulvesikrede hegn, som der ikke er økonomi til i fåreavlen og som ingen andre har ønsket at påtage. Konsekvensen vil på sigt blive at fåreavlen forsvinder i de områder, hvor der etableres en fast bestand af ulve.

Det vil ske på bekostning af klimavenlig kødproduktion, landskabspleje, biodiversitet og beskæftigelse i landdistrikterne. Hvorvidt det er rimeligt eller ej må være op til den enkelte at afgøre, jeg finder det ikke rimeligt.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

En hyldest til viagra-bukserne - jeg glæder mig til at få et par

Fodbold For abonnenter

Da en "Gæv Kaal" ved navn Sophus Krølben endte i Tvis

Holstebro For abonnenter

Det er ikke EU’s opgave at lave kønskvoter og at opbygge en hær

Vinderup For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Overvågning Danmark

Udsagnet om, at tillid er godt, men kontrol bedre, tillægges som regel Lenin, der som bekendt var grundlæggeren af Sovjetunionen. I dag bruges udsagnet ofte med en kraftig ironisk undertone, da Sovjet brød sammen under folkets vægt og utilfredshed med Moder Stats evne til at levere meget andet end mistillid og mistrøstighed. Men når man læser den juridiske tænketank Justitias gennemgang af Udbetaling Danmarks ageren, kan man godt stryge det ironiske smil fra mundvigene. Udbetaling Danmark, der står for udbetalingen af et hav af offentlige ydelser til borgerne, har for at undgå snyd nemlig også mulighed for at indhente oplysninger om private og økonomiske forhold for ikke bare de borgere, der modtager ydelserne- men også oplysninger om deres nærmeste familie. Det hele uden nogen form for samtykke fra de mennesker, der får deres ellers private oplysninger om ferie, helbred og økonomi endevendt. Det sker naturligvis for at undgå snyd med offentlige midler, hvad egentlig er et ædelt formål. Men når det sker i et omfang og med en systematik, som Justitia dokumenterer, har den nærmere karakter af en overvågning. I 2018 samkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner modtagere af offentlige ydelser med det pauvre resultat, at man kun fandt 1094 sager, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser. Det er mange mennesker, der har fået deres private oplysninger sammenkørt og endevendt for et latterligt lille udbytte. På overfladen gentager vi gerne, at velfærdsstaten bygger på tillid, og at netop tilliden er vigtig for sammenhængskraften i Danmark. Den høje tillid er nærmest et adelsmærke, der kan forklare den ikke-eksisterende korruption og den troværdighed, som offentlige myndigheder generelt har. Men tillader vi blindt, at det offentlige sammenkører oplysninger på kryds og tværs, risikerer vi at ende som et kontrolsamfund, hvor privatlivets fred og vores ret til beskyttelse af private oplysninger bliver sat under gevaldigt pres. Det kan 1000 sager om forkerte udbetalte offentlige ydelser simpelthen ikke retfærdiggøre.

Indland

Små kommuner dropper parkeringskontrol efter ny regel

Sport

Efter blot to løb fik Mikkel en invitation til verdenseliten

Annonce