Annonce
Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Der er ikke til dato fundet holdbare løsninger på, hvorledes der kan hegnes langs med snoede vandløb eller vandløb som løber igennem folde, fastslår Jørgen Blazejewicz fra Storålam. Foto: Morten Stricker

Debat: Indlægget skal ses som et svar på indlæg fra Ole Pedersen fra foreningen Ulvetid vedrørende ulve i Stråsø fra 6. maj 2019.

”Ulvesikring” af hegn er forbundet med en række konsekvenser og har en række omkostninger, som der ikke til datoer er nogen, der har ønsket at afholde.

Ulvesikring af eksisterende fårehegn (nethegn) sker ved at der monteres en tråd udvendigt på hegnet max. 20 cm over jorden, som skal vanskeliggøre at ulven graver sig under hegnet og at der i 110 cm højde placeres en tråd som vanskeliggøre at ulve springer over hegnet eller klatrer over. Disse tråde skal have en spænding på mindst 4500 volt og ikke 6000 volt som Ole Pedersen fejlagtigt skriver i sin artikel. Til denne sikring kan der søges om et tilskud på op til 12,50 kr. pr. løbende meter, hvis hegnet er beliggende i den såkaldte Ulvezone.

Eksisterende hegn er etableret med henblik på at holde får inde og altså ikke for at holde ulve ude. Mange fårehegn, herunder også statens hegn i Stråsø, har ikke en kvalitet så de nødvendigvis kan holde ulve ude. Nye fårehegn er en bekostelig affære som koster mellem 35-45 kr. pr. løbende meter, som der ikke er nogen, der har ønsket at dække indtil nu. Alene Storålam har 40-50 km hegn i den samlede ulvezone, hvoraf over halvdelen er beliggende i Stråsø området.

Ulvesikrede hegn kræver ekstremt meget ekstra vedligeholdelse idet den øverste tråd ofte kortslutter med nethegnet på grund af hjorte, som river trådene ned, træer og grene, som trykker hegnet ned. Den nederste tråd vokser der græs og andet op på så det afleder til jorden og derfor kræver at der ryddes under tråden med buskrydder.

Der findes også nogle andre og mindre sårbare løsninger, som blot er langt dyrere i etableringsfasen og dermed urealistiske på store naturarealer.

Der er ikke til dato fundet holdbare løsninger på, hvorledes der kan hegnes langs med snoede vandløb eller vandløb som løber igennem folde. Der findes ikke realistiske løsninger til de mobile hegn som er det hegn der anvendes allermest i de store fårebesætninger.

Konklusion:

Det er en illusion at forestille sig at ulvesikre hegn på store naturarealer, til alle tider, vil være i en forfatning, så de kan holde ulve ude, indenfor en realistisk økonomisk ramme.Der er en række uløste problemer omkring sikring, som det er svært at se realistiske løsninger på.

Der er en række store ekstra omkostninger forbundet med ulvesikrede hegn, som der ikke er økonomi til i fåreavlen og som ingen andre har ønsket at påtage. Konsekvensen vil på sigt blive at fåreavlen forsvinder i de områder, hvor der etableres en fast bestand af ulve.

Det vil ske på bekostning af klimavenlig kødproduktion, landskabspleje, biodiversitet og beskæftigelse i landdistrikterne. Hvorvidt det er rimeligt eller ej må være op til den enkelte at afgøre, jeg finder det ikke rimeligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce