Annonce
Læserbrev

Ulven. Ingen får i ulvesikrede indhegninger er angrebet

Både ulveforskerne ved Naturhistorisk Museum og Naturstyrelsen Vestjylland er samstemmende enige om, at der ikke har været ulveangreb på får i ulvesikrede indhegninger, fremhæver Bjørn Holmskjold. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Debat: Efter at være tilflyttet området har jeg færdedes meget i Stråsø Plantage og tilliggende naturområder de seneste 4-5 måneder. Og erfaret, at der er mange problematikker omkring ulvene i Stråsø.

Jeg er den type menneske, der har let til at falde i snak med folk jeg møder, og her møder jeg ikke et had til ulven. Af samtlige er kun én lokal jæger meget kluntet formulerende i sin afstand til ulven, helt modsat hans kone, der så den som en naturlig del af den danske natur. Alle øvrige naturvandrere fortæller, at ulvens tilstedeværelse gør naturoplevelsen rigere, bare at vide ulven er der, og måske en dag at få den se. Jeg har også eksempler på folk ikke vover at stå frem med deres holdninger til ulven, hvor én er blevet truet med tæsk. Således støver jeg mange oplysninger frem.

I årene forudgående har jeg fulgt både ulvedebatten tæt herhjemme, såvel som i Norge og Sverige, hvor de samme abnorme mennesketyper, som venstremanden, Erik Poulsen, Stadil, er repræsenterende, der i deres enfoldighed gør hvad de kan for at få udryddet ulven.

I den periode jeg har færdedes i området har der være ulveangreb på fårene ved Lystbækgaard, hvis indhegninger langt fra er ulvesikret. Kommer der et nyt angreb der, kommer det i kølvandet en dyreværnssag, og en for virksomheden ødelæggende omtale. Hos Jørgen Blazejewicz/Peter Helén, Storålam, var der et angreb den 3. april på lokaliteten Fårefolden, hvor man konstaterede, at der var klippet et lille hul i hegnet. Et eftersyn af hele hegnet viste utallige fejl og mangler, og nok så væsentligt, en 150-200 meter stor åbning ned til Lille Å, hvor der slet ikke var noget hegn. Uagtet dette omtaler vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Vestjylland, Jens Henrik Jakobsen, kort efter i indslag i TV-MidtVest, det pågældende hegn som ulvesikker. Han er tydeligvis slet ikke vidende om, at der er en åbning på 150-200 meter i hegnet. Det har han efter selvsyn nu bekræftet er tilfældet. Nu afkræves Naturstyrelsen Vestjylland svar på, hvis ansvar det er, at indhegningen på statens områder er ulvesikrede. Det svar lader vente på sig.

Både ulveforskerne ved Naturhistorisk Museum og Naturstyrelsen Vestjylland er samstemmende enige om, at der ikke har været ulveangreb på får i ulvesikrede indhegninger. Naturstyrelsen Vestjylland står således med et iøjnefaldende problem, hvilket kan være grunden til svaret lader vente på sig. Det stiller også spørgsmålstegn ved Naturstyrelsen Vestjyllands forhold til ulven.

Er der også råddenskab her?

Var Erik Poulsen, Stadil, blot det mindste saglig, ville han undersøge og påpege disse forhold. Men det har selvsagt ikke hans interesse at skabe ordnede forhold. Konsekvensen af hans åbenlyse manipuleringer af de faktiske forhold omkring ulven gør, at næste skridt bliver helt af forbyde jagt i hele ulvezonen. Endvidere at få skærpet lovgivningen omkring fårehold i almindelighed, og hvor der er ulve i særdeleshed. På statens arealer, der forventes at vokse anseligt i omfang de kommende år, skal der slet ikke være får eller jagt.

Ulven er en naturlig hjemmehørende dansk art, og det skal den nye grønne regering komme til at stå for mål for at sikre.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

TTH Herrer

Balling har fundet sin nye klub

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];