Annonce
Læserbrev

Ulven. Ingen får i ulvesikrede indhegninger er angrebet

Både ulveforskerne ved Naturhistorisk Museum og Naturstyrelsen Vestjylland er samstemmende enige om, at der ikke har været ulveangreb på får i ulvesikrede indhegninger, fremhæver Bjørn Holmskjold. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Debat: Efter at være tilflyttet området har jeg færdedes meget i Stråsø Plantage og tilliggende naturområder de seneste 4-5 måneder. Og erfaret, at der er mange problematikker omkring ulvene i Stråsø.

Jeg er den type menneske, der har let til at falde i snak med folk jeg møder, og her møder jeg ikke et had til ulven. Af samtlige er kun én lokal jæger meget kluntet formulerende i sin afstand til ulven, helt modsat hans kone, der så den som en naturlig del af den danske natur. Alle øvrige naturvandrere fortæller, at ulvens tilstedeværelse gør naturoplevelsen rigere, bare at vide ulven er der, og måske en dag at få den se. Jeg har også eksempler på folk ikke vover at stå frem med deres holdninger til ulven, hvor én er blevet truet med tæsk. Således støver jeg mange oplysninger frem.

I årene forudgående har jeg fulgt både ulvedebatten tæt herhjemme, såvel som i Norge og Sverige, hvor de samme abnorme mennesketyper, som venstremanden, Erik Poulsen, Stadil, er repræsenterende, der i deres enfoldighed gør hvad de kan for at få udryddet ulven.

I den periode jeg har færdedes i området har der være ulveangreb på fårene ved Lystbækgaard, hvis indhegninger langt fra er ulvesikret. Kommer der et nyt angreb der, kommer det i kølvandet en dyreværnssag, og en for virksomheden ødelæggende omtale. Hos Jørgen Blazejewicz/Peter Helén, Storålam, var der et angreb den 3. april på lokaliteten Fårefolden, hvor man konstaterede, at der var klippet et lille hul i hegnet. Et eftersyn af hele hegnet viste utallige fejl og mangler, og nok så væsentligt, en 150-200 meter stor åbning ned til Lille Å, hvor der slet ikke var noget hegn. Uagtet dette omtaler vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Vestjylland, Jens Henrik Jakobsen, kort efter i indslag i TV-MidtVest, det pågældende hegn som ulvesikker. Han er tydeligvis slet ikke vidende om, at der er en åbning på 150-200 meter i hegnet. Det har han efter selvsyn nu bekræftet er tilfældet. Nu afkræves Naturstyrelsen Vestjylland svar på, hvis ansvar det er, at indhegningen på statens områder er ulvesikrede. Det svar lader vente på sig.

Både ulveforskerne ved Naturhistorisk Museum og Naturstyrelsen Vestjylland er samstemmende enige om, at der ikke har været ulveangreb på får i ulvesikrede indhegninger. Naturstyrelsen Vestjylland står således med et iøjnefaldende problem, hvilket kan være grunden til svaret lader vente på sig. Det stiller også spørgsmålstegn ved Naturstyrelsen Vestjyllands forhold til ulven.

Er der også råddenskab her?

Var Erik Poulsen, Stadil, blot det mindste saglig, ville han undersøge og påpege disse forhold. Men det har selvsagt ikke hans interesse at skabe ordnede forhold. Konsekvensen af hans åbenlyse manipuleringer af de faktiske forhold omkring ulven gør, at næste skridt bliver helt af forbyde jagt i hele ulvezonen. Endvidere at få skærpet lovgivningen omkring fårehold i almindelighed, og hvor der er ulve i særdeleshed. På statens arealer, der forventes at vokse anseligt i omfang de kommende år, skal der slet ikke være får eller jagt.

Ulven er en naturlig hjemmehørende dansk art, og det skal den nye grønne regering komme til at stå for mål for at sikre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce