Annonce
Læserbrev

Ulven. Får er omvandrende madpakker

Debat: Fornylig blev vi igen vidne til at ulv (hvis det er ulv) kom ind i en fårefold og dræbte nogle får. Frygteligt for landmanden for 3. gang at opleve det, og det kunne have været undgået.

Allerede i 2014 kom forvaltningsplanen for ulv og ved denne lejlighed blev der sendt besked ud til samtlige fåreavlere i ulveområdet, at det var forventeligt, at ulve ville tage får. Derfor overrasker det ikke nogen, at det er sket igen. Det må man forvente når man bor i ulvezonen.

Når man ved det, så er det nogens ansvar, at ulven ikke kommer ind til fårene. Der er to muligheder: Enten sætter man hegn op i ulvezonen der virker. Vi ved fra Tyskland, at rovdyrafvisende hegn gør det. Hvis ikke der kan sættes ordentlige hegn op, fordi det er afpudsning af marker, så skal får slet ikke forekomme i områder med ulv. Ulven er totalfredet og står i Habitatsdirektivet som bilag IV dyr og er totalfredet, med god grund.

Der er nogle der har ansvaret fo,r at der er sket angreb igen, og for at slå det fast med syvtommersøm, så er det ALDRIG ulvens ansvar. Den er et dyr, der styres af instinkter, og får er omvandrende madpakker, der er blevet så indavlet, at deres naturlige flugtinstinkter er blevet afløst af adfærd, hvor de klumper sig sammen. Dette er ikke hensigtsmæssigt i forhold til rovdyr.

Som reglerne er i dag kan man få tilskud til at sætte ulvesikkert hegn op, og det skal laves om til, at man som fåreavler kan få hele sin udgift til hegn dækket. Hvis det er umuligt med hegn, skal der ikke forefindes får.

Naturstyrelsen skal meget mere håndfast stille krav til de landmænd, der lejer statens arealer, og hvis kravet om hegn ikke overholdes, så ingen erstatning. Vi har som forening været ude og tjekke hegn flere gange, og det er stadig visse steder ganske uacceptabelt, at de ikke bliver vedligeholdt i ulvezonen. Måske skal der laves en brigade, der kan hjælpe med at holde undertråden fri af vegetation, måske skal der lægges plastik, så der ingen vegetation er. Ulve kravler som regel under hegn fremfor at hoppe over.

I stedet for som der står i en pressemeddelelse fra Dansk fåreavl fra 2017, at det skal være muligt at skyde en ulv, der går på får, så skal der findes andre løsninger i Dansk fåreavl. Hvor har I været i forhold til de landmænd, der har haft brug for hjælp ved angreb på deres dyr? Kom med nogle konstruktive forslag til jeres medlemmer og støt dem i deres kamp for dækning af udgifter til hegn.

Hvis Naturstyrelsen ikke kan overholde beskyttelsen af ulven, som de er forpligtet ved at stille krav til landmændene, så må Miljøstyrelsen på banen. Der må rettes henvendelse til dem om at sørge for at overholde lovgivningen omkring et fredet dyr.

I sidste ende er det Miljøministeren, der bliver kontaktet og EU, hvis politikerne heller ikke vil overholde gældende lovgivning.

Vi skal finde fælles fodslag i en verden, der har forandret sig, fordi der er kommet et dyr tilbage, som har været væk i 200 år. Det er ikke et dyr, vi ikke kan leve uden, men den er en del af den danske fauna og hører hjemme her. Vi må finde ud af at leve med den, vi har råd til det i nutidens Danmark, og landbruget skal være imødekommende overfor folk, der gerne vil naturen. Vi skatteydere skal støtte økonomisk, så ingen skal gå fra hus og hjem på grund af ulv. Det er en gave til Danmarks natur, at ulven er her, og så må vi løse de problemer, nogle folk har med den uden at skyde. Det er ingen mulighed.

Så kan vi diskutere problemulve, når sådan nogle dukker op. Indtil videre er problemerne skabt af mennesker, der intet ansvar har taget.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce