Annonce
Læserbrev

Ulven. En håndgranat i vores landskab

Debat: Natten til søndag og mandag har to fåreavlere i den vestjyske ulvezone mistet henholdsvis 33 og fem får ved rovdyrangreb, som utvivlsomt viser sig at være den hidtil værste ulve-massakre på husdyr i Danmark. Det beskæmmende er, at begge fåreavlere før har oplevet voldsomme, dokumenterede ulveangreb, og nu forståeligt nok står med overvejelserne om, om de – i lighed med andre i området - helt skal holde op med at have husdyr. For de får ingen brugbar hjælp fra myndigheder og politikere.

Ulve-venner beskylder tværtimod fåreavlere for at være ”dyremishandlere”, fordi de ikke har sikret, at ulven kan hoppe over hegnet. De såkaldte ulvesikre hegn, som både her i landet og udlandet har vist sig at være en uholdbar løsning, er ikke desto mindre uønsket af de grønne naturorganisationer, som anpriser ulvens nye tilstedeværelse.

Organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace har gennem Det Grønne Kontaktråd for nylig anbefalet Naturstyrelsen, om man helt opgiver traditionel naturpleje med får på vores heder og andre sårbare naturarealer, fordi ”ulvesikre hegn om fåreafgræssede statslige naturområder betyder, at ulv holdes ude af sådanne områder”.

Det er klar tale fra de 13 grønne organisationer, der tydeligt signalerer, at de ser ulven som nøglen til en revolution i vores kulturlandskab. Ulvens tilstedeværelse ses som en fantastisk håndgranat, der helt frit skal kastes ind i naturen, og man er villig til at opgive den nødvendige naturpleje med får samt nogle af de friluftsoplevelser, som rigtigt mange borgere og gæster i vores natur sætter pris på. I samme notat anbefaler Det Grønne Kontaktråd for eksempel, at man forbyder orienteringsløb i områder med ulv.

Jeg er slet-slet ikke enig i dette rewilding-eksperiment, som de grønne organisationer i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet forsøger at snige igennem vores politiske system. Men hvis løsningen er at frede ulven på statens arealer og droppe naturpleje med får, så må den logiske konsekvens være, at husdyrholdere samtidigt får mulighed for at forsvare deres får, kvæg og heste mod rovdyret på deres egen jord.

Den nye miljøminister Lea Wermelin er under alle omstændigheder nødt til at gøre noget effektivt ved de problemulve, der gentagne gange angriber husdyr. Det nye ulvekobbel, som i disse dage er i gang med at oplære tredje generation i blodrus på vestjyske husdyr, burde være bortreguleret allerede i foråret, da ulveparret gennemførte lignende massakrer i området.

Aktuelt handler det om at gøre som tyskerne: Giv øjeblikkeligt tilladelse til bortregulering af ulve, der gentagne gange angriber husdyr. Aktuelt jager man i Slesvig-Holsten for eksempel en danskfødt bror til hunulven i det vestjyske kobbel.

Giv samtidigt gennem EU klar opbakning til det europæiske krav om, at ulve og andre rovdyr som guldsjakal kan skydes, når de nærmer sig husdyr. Ulven skal fredes, hvor den er velkommen, og jages hvor den er uønsket.

Annonce
Arkivfoto fra et af de to seneste angreb: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce