Annonce
Læserbrev

Ulven. En håndgranat i vores landskab

Debat: Natten til søndag og mandag har to fåreavlere i den vestjyske ulvezone mistet henholdsvis 33 og fem får ved rovdyrangreb, som utvivlsomt viser sig at være den hidtil værste ulve-massakre på husdyr i Danmark. Det beskæmmende er, at begge fåreavlere før har oplevet voldsomme, dokumenterede ulveangreb, og nu forståeligt nok står med overvejelserne om, om de – i lighed med andre i området - helt skal holde op med at have husdyr. For de får ingen brugbar hjælp fra myndigheder og politikere.

Ulve-venner beskylder tværtimod fåreavlere for at være ”dyremishandlere”, fordi de ikke har sikret, at ulven kan hoppe over hegnet. De såkaldte ulvesikre hegn, som både her i landet og udlandet har vist sig at være en uholdbar løsning, er ikke desto mindre uønsket af de grønne naturorganisationer, som anpriser ulvens nye tilstedeværelse.

Organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace har gennem Det Grønne Kontaktråd for nylig anbefalet Naturstyrelsen, om man helt opgiver traditionel naturpleje med får på vores heder og andre sårbare naturarealer, fordi ”ulvesikre hegn om fåreafgræssede statslige naturområder betyder, at ulv holdes ude af sådanne områder”.

Det er klar tale fra de 13 grønne organisationer, der tydeligt signalerer, at de ser ulven som nøglen til en revolution i vores kulturlandskab. Ulvens tilstedeværelse ses som en fantastisk håndgranat, der helt frit skal kastes ind i naturen, og man er villig til at opgive den nødvendige naturpleje med får samt nogle af de friluftsoplevelser, som rigtigt mange borgere og gæster i vores natur sætter pris på. I samme notat anbefaler Det Grønne Kontaktråd for eksempel, at man forbyder orienteringsløb i områder med ulv.

Jeg er slet-slet ikke enig i dette rewilding-eksperiment, som de grønne organisationer i samarbejde med blandt andet Aarhus Universitet forsøger at snige igennem vores politiske system. Men hvis løsningen er at frede ulven på statens arealer og droppe naturpleje med får, så må den logiske konsekvens være, at husdyrholdere samtidigt får mulighed for at forsvare deres får, kvæg og heste mod rovdyret på deres egen jord.

Den nye miljøminister Lea Wermelin er under alle omstændigheder nødt til at gøre noget effektivt ved de problemulve, der gentagne gange angriber husdyr. Det nye ulvekobbel, som i disse dage er i gang med at oplære tredje generation i blodrus på vestjyske husdyr, burde være bortreguleret allerede i foråret, da ulveparret gennemførte lignende massakrer i området.

Aktuelt handler det om at gøre som tyskerne: Giv øjeblikkeligt tilladelse til bortregulering af ulve, der gentagne gange angriber husdyr. Aktuelt jager man i Slesvig-Holsten for eksempel en danskfødt bror til hunulven i det vestjyske kobbel.

Giv samtidigt gennem EU klar opbakning til det europæiske krav om, at ulve og andre rovdyr som guldsjakal kan skydes, når de nærmer sig husdyr. Ulven skal fredes, hvor den er velkommen, og jages hvor den er uønsket.

Arkivfoto fra et af de to seneste angreb: Johan Gadegaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce