Annonce
Læserbrev

Ulvegalskab. Bliver det nødvendigt med selvtægt

Debat: Tiden inde til civil ulydighed og jeg håber inderlig at Troldtoft kan gå fra retten i Viborg som en fri mand. Jeg har mødt mange mennesker, som ser på Troldtoft med beundring. Jeg møder stor set kun mennesker, som mener, at vi skal have et ulvefrit Jylland.

Det er ikke let at komme med nye synspunkter i ulvedebatten. Men lad mig alligevel prøve.

Jeg har som præst i Norge i 13 år fulgt den rasende ulvedebat. Jeg går ikke af vejen for at sige, at det ligner en religionserstatning. Ulvevenner går med fakkeltog i Oslos gader. Modsat er bønder og jægere i skovområderne op mod Sverige plaget af ulv. Jægerne kan ikke have deres hunde i fred, og mange må køre deres børn i skole pga nærgående ulve. Mange steder opgiver de at have får til at græsse på fjeldet pga ulv. Tilmed tvinges de til staldfodring længe før vinter. Vi skal også bide mærke i, at de i Norge har ulvefrie zoner og afskyder problemulve i stort tal.

Jeg har også tænkt at vi heldigvis ikke havde ulv i Danmark efter at den sidste ulv blev skudt og skroget hængt op i Holstebro. Det er derfor med gru jeg ser at vi får flere og flere ulvefamilier på egnen. Det siges at problemulve kan ”tages ud” men det sker ikke pga ulvelobbyen.

Gennem slægtsforskningen har jeg fundet at min salig tiptip…oldefar Peder Christensen Lundsbye sammen med flere andre på Herredstinget i 1710 skal give jægeren Anders Clemensen ved Gudum Kloster 4 rigsd. for at have skudt en ulv. Før ulvedebatten startede herhjemme havde jeg tænkt, at det ville være klogt at udlove værdien af en ko til den, der kom med pantet på den første ulv. Måske andre tænker det samme.

Ulvelobbyen: Vi har fået tudet ørene fulde af disse ”ulvevenner”. For det første er de ikke saglige. Det er mennesker som har pejlet hele deres eksistens ind på den hjertesag, at vi skal have fritgående ulve her. Mange af disse ”ulveeksperter” har hele deres løn og eksistens bundet op på at forsvare ulven. Jeg er ikke ekspert, men regner med at ”ulveeksperters” løn sammen med udgifter til ulvehegn, som løber op i millioner af kroner. Det er samfundskroner, som vi trænger hårdt til i skolen og i plejesektoren.

Ulven er en dræbermaskine som har specialiseret i at jage i flok. Hvis de mangler føde kan de let krænge en ko. Og hvordan skal det gå med landskabspleje i de store områder, som er lagt ud som naturreservater. Det vil blive vanvittig dyrt at forsøge at sikre dem med ulvehegn. Hertil kommer at ulven stresser dyrene. Både inde og ude. – Og hvad med menneskene!

Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet. Jagtforeningerne farer med gode grunde med lempe. Løsningen må da være, at vi ligesom under krigen opretter nogle hemmelige modstandsgrupper.

Fra Bibelen: går vi til Den gode Hyrde, så er det klar tale, at vi skal vogte os for mennesker, som komme til os i ”fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve”, mennesker som ser stort på, at snesevis af får ligger skambidte og døende på marken. Mennesker som bruger en utrolig terror for at skræmme folk, som ønsker et ulvefrit Danmark.

Vi skal heller ikke glemme, at det er samme Hyrde, der forlader de 99 i den ulvesikrede fold for at drage ud for at frelse det vildfarne får, og når han finder det, vender hjem til folden med stor glæde.

Fra Jydske Lov II-35" (dvs. 2. Bog, kap. 35):

Ser man på de kloge ord i Jydske Lov (II-35), fremgår det klart, at den, der opføder ulve og bjørne, er ansvarlig for den skade, de forvolder. Men det fremgår også, at de ikke må slippes løs, idet det bestemmes, at "...slipper de løs, og dræber en anden mand dem, da skal han ikke bøde derfor,.."

Annonce
Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet, mener Jens Kristian Noe. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce