Annonce
Læserbrev

Ulvegalskab. Bliver det nødvendigt med selvtægt

Debat: Tiden inde til civil ulydighed og jeg håber inderlig at Troldtoft kan gå fra retten i Viborg som en fri mand. Jeg har mødt mange mennesker, som ser på Troldtoft med beundring. Jeg møder stor set kun mennesker, som mener, at vi skal have et ulvefrit Jylland.

Det er ikke let at komme med nye synspunkter i ulvedebatten. Men lad mig alligevel prøve.

Jeg har som præst i Norge i 13 år fulgt den rasende ulvedebat. Jeg går ikke af vejen for at sige, at det ligner en religionserstatning. Ulvevenner går med fakkeltog i Oslos gader. Modsat er bønder og jægere i skovområderne op mod Sverige plaget af ulv. Jægerne kan ikke have deres hunde i fred, og mange må køre deres børn i skole pga nærgående ulve. Mange steder opgiver de at have får til at græsse på fjeldet pga ulv. Tilmed tvinges de til staldfodring længe før vinter. Vi skal også bide mærke i, at de i Norge har ulvefrie zoner og afskyder problemulve i stort tal.

Jeg har også tænkt at vi heldigvis ikke havde ulv i Danmark efter at den sidste ulv blev skudt og skroget hængt op i Holstebro. Det er derfor med gru jeg ser at vi får flere og flere ulvefamilier på egnen. Det siges at problemulve kan ”tages ud” men det sker ikke pga ulvelobbyen.

Gennem slægtsforskningen har jeg fundet at min salig tiptip…oldefar Peder Christensen Lundsbye sammen med flere andre på Herredstinget i 1710 skal give jægeren Anders Clemensen ved Gudum Kloster 4 rigsd. for at have skudt en ulv. Før ulvedebatten startede herhjemme havde jeg tænkt, at det ville være klogt at udlove værdien af en ko til den, der kom med pantet på den første ulv. Måske andre tænker det samme.

Ulvelobbyen: Vi har fået tudet ørene fulde af disse ”ulvevenner”. For det første er de ikke saglige. Det er mennesker som har pejlet hele deres eksistens ind på den hjertesag, at vi skal have fritgående ulve her. Mange af disse ”ulveeksperter” har hele deres løn og eksistens bundet op på at forsvare ulven. Jeg er ikke ekspert, men regner med at ”ulveeksperters” løn sammen med udgifter til ulvehegn, som løber op i millioner af kroner. Det er samfundskroner, som vi trænger hårdt til i skolen og i plejesektoren.

Ulven er en dræbermaskine som har specialiseret i at jage i flok. Hvis de mangler føde kan de let krænge en ko. Og hvordan skal det gå med landskabspleje i de store områder, som er lagt ud som naturreservater. Det vil blive vanvittig dyrt at forsøge at sikre dem med ulvehegn. Hertil kommer at ulven stresser dyrene. Både inde og ude. – Og hvad med menneskene!

Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet. Jagtforeningerne farer med gode grunde med lempe. Løsningen må da være, at vi ligesom under krigen opretter nogle hemmelige modstandsgrupper.

Fra Bibelen: går vi til Den gode Hyrde, så er det klar tale, at vi skal vogte os for mennesker, som komme til os i ”fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve”, mennesker som ser stort på, at snesevis af får ligger skambidte og døende på marken. Mennesker som bruger en utrolig terror for at skræmme folk, som ønsker et ulvefrit Danmark.

Vi skal heller ikke glemme, at det er samme Hyrde, der forlader de 99 i den ulvesikrede fold for at drage ud for at frelse det vildfarne får, og når han finder det, vender hjem til folden med stor glæde.

Fra Jydske Lov II-35" (dvs. 2. Bog, kap. 35):

Ser man på de kloge ord i Jydske Lov (II-35), fremgår det klart, at den, der opføder ulve og bjørne, er ansvarlig for den skade, de forvolder. Men det fremgår også, at de ikke må slippes løs, idet det bestemmes, at "...slipper de løs, og dræber en anden mand dem, da skal han ikke bøde derfor,.."

Annonce
Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet, mener Jens Kristian Noe. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];