Annonce
Læserbrev

Ulvegalskab. Bliver det nødvendigt med selvtægt

Debat: Tiden inde til civil ulydighed og jeg håber inderlig at Troldtoft kan gå fra retten i Viborg som en fri mand. Jeg har mødt mange mennesker, som ser på Troldtoft med beundring. Jeg møder stor set kun mennesker, som mener, at vi skal have et ulvefrit Jylland.

Det er ikke let at komme med nye synspunkter i ulvedebatten. Men lad mig alligevel prøve.

Jeg har som præst i Norge i 13 år fulgt den rasende ulvedebat. Jeg går ikke af vejen for at sige, at det ligner en religionserstatning. Ulvevenner går med fakkeltog i Oslos gader. Modsat er bønder og jægere i skovområderne op mod Sverige plaget af ulv. Jægerne kan ikke have deres hunde i fred, og mange må køre deres børn i skole pga nærgående ulve. Mange steder opgiver de at have får til at græsse på fjeldet pga ulv. Tilmed tvinges de til staldfodring længe før vinter. Vi skal også bide mærke i, at de i Norge har ulvefrie zoner og afskyder problemulve i stort tal.

Jeg har også tænkt at vi heldigvis ikke havde ulv i Danmark efter at den sidste ulv blev skudt og skroget hængt op i Holstebro. Det er derfor med gru jeg ser at vi får flere og flere ulvefamilier på egnen. Det siges at problemulve kan ”tages ud” men det sker ikke pga ulvelobbyen.

Gennem slægtsforskningen har jeg fundet at min salig tiptip…oldefar Peder Christensen Lundsbye sammen med flere andre på Herredstinget i 1710 skal give jægeren Anders Clemensen ved Gudum Kloster 4 rigsd. for at have skudt en ulv. Før ulvedebatten startede herhjemme havde jeg tænkt, at det ville være klogt at udlove værdien af en ko til den, der kom med pantet på den første ulv. Måske andre tænker det samme.

Ulvelobbyen: Vi har fået tudet ørene fulde af disse ”ulvevenner”. For det første er de ikke saglige. Det er mennesker som har pejlet hele deres eksistens ind på den hjertesag, at vi skal have fritgående ulve her. Mange af disse ”ulveeksperter” har hele deres løn og eksistens bundet op på at forsvare ulven. Jeg er ikke ekspert, men regner med at ”ulveeksperters” løn sammen med udgifter til ulvehegn, som løber op i millioner af kroner. Det er samfundskroner, som vi trænger hårdt til i skolen og i plejesektoren.

Ulven er en dræbermaskine som har specialiseret i at jage i flok. Hvis de mangler føde kan de let krænge en ko. Og hvordan skal det gå med landskabspleje i de store områder, som er lagt ud som naturreservater. Det vil blive vanvittig dyrt at forsøge at sikre dem med ulvehegn. Hertil kommer at ulven stresser dyrene. Både inde og ude. – Og hvad med menneskene!

Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet. Jagtforeningerne farer med gode grunde med lempe. Løsningen må da være, at vi ligesom under krigen opretter nogle hemmelige modstandsgrupper.

Fra Bibelen: går vi til Den gode Hyrde, så er det klar tale, at vi skal vogte os for mennesker, som komme til os i ”fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve”, mennesker som ser stort på, at snesevis af får ligger skambidte og døende på marken. Mennesker som bruger en utrolig terror for at skræmme folk, som ønsker et ulvefrit Danmark.

Vi skal heller ikke glemme, at det er samme Hyrde, der forlader de 99 i den ulvesikrede fold for at drage ud for at frelse det vildfarne får, og når han finder det, vender hjem til folden med stor glæde.

Fra Jydske Lov II-35" (dvs. 2. Bog, kap. 35):

Ser man på de kloge ord i Jydske Lov (II-35), fremgår det klart, at den, der opføder ulve og bjørne, er ansvarlig for den skade, de forvolder. Men det fremgår også, at de ikke må slippes løs, idet det bestemmes, at "...slipper de løs, og dræber en anden mand dem, da skal han ikke bøde derfor,.."

Annonce
Tiden er inde til at satse på civil ulydighed, hvis ikke myndighederne vil lytte til os som bor på landet, mener Jens Kristian Noe. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce