Annonce
Ulfborg/Vemb

Ulveforkæmpere vil markere sig i Viborg i forbindelse med retssag

Ulveforkæmpere vil markere sig i Viborg i forbindelse med retssag.
Den 23. til 25. september vil ankesagen vedrørende den nedskudte ulv ved Ulfborg blive behandlet i Vestre Landsret i Viborg. I den forbindelse vil fortalere for ulven i Danmark stille sig op på Hjultorvet.

Viborg: Det gav genlyd i Danmark, da den 66-årige Mourits Troldtoft i foråret 2018 fra en bil skød en ulv tæt ved den vestjyske by Ulfborg.

Efterfølgende blev Troldtoft kendt skyldig i at have skudt og dræbt ulven, men både anklager og forsvarsadvokat ankede dommen på 40 dages betinget fængsel.

Anklageren mente, at dommen var for mild, mens forsvareren holdt på, at det slet ikke var en ulv, men derimod en hybridulv - en blanding mellem en ulv og en hund - der blev skudt, og at dyret derfor ikke var fredet, men i stedet skulle aflives.

Ankesagen skal for retten den 23., 24. og 25. september, hvor Vestre Landsret i Viborg skal træffe afgørelse i sagen.

Men det er ikke kun i retssalen, at ulven - eller hybridulven - vil blive diskuteret.

På Hjultorvet i Viborg vil foreningen Ulvetid nemlig stille op for at "få en rigtig ulvesnak" med interesserede i emnet.

I en besked til avisen skriver foreningen, at den vil være til stede på Hjultorvet på domsafsigelsesdagen 25. september fra klokken 12.00 til 13.30.

- Vi hilser alle velkommen til at hilse på os til en snak om ulvene og for at høre, hvem vi er som forening, lyder det fra foreningens formand, Esther Holzenddorff, der fortsætter:

- Vi er meget interesserede i at bygge bro og oplyse den almene dansker i den desværre i forvejen meget slingrende og ikke-faktabaserede debat, der foregår på Facebook.

Foreningen Ulvetid håber, at straffen til Mourits Troldtoft bliver skærpet til mindst 40 dages ubetinget fængsel og en fratagelse af jagttegn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce