Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Infiltreret af gamle, sure mænd

Debat: Der findes generelt alt for mange uvidende, gamle, sure og bitre mænd i Ulvedebatten. Særligt mange har været på spil i medierne herop til den netop afsluttede retssag. Deres tankegang til tingenes tilstand er som regel præget og fyldt med negativitet, frygt og angst og mørke tanker.

Men der findes en anden måde at tænke på. Tænk positive tanker i stedet.

Det giver mere lys, glæde og god energi ind i hverdagens skygger.

Hvis det kan lykkes jer at mestre denne stil, så vil i også på sigt kunne opnå at få en løsningsfokuseret tilgang til tingene i Ulvedebatten.

Det er netop det vi i Foreningen Ulvetid i øjeblikket efterlyser og ønsker, da vi hellere end gerne vil bygge bro og finde gode løsninger sammen. Løsninger, som gør at vi alle kan leve i sameksistens med hinanden. Det er simpelt og enkelt.

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce