Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Hul i hovedet, at der stadig er hul i hegn

Debat: Det er ikke tilfældigt, at der kommer ulveangreb. Det er helt forudsigeligt. Og det er der en god grund til.

Jens Henrik Jakobsen, der er vildtkonsulent for Naturstyrelsen i området, ved så ganske udmærket godt, at der er en stor åbning i indhegningen ned til Lille Å, men nævner det tilsyneladende konsekvent ikke. På min foranledning har han selv været ude og se indhegningen, og konstaterede således allerede i foråret denne åbning i hegnet.

Spørgsmålet er så, hvorfor nævner han det så ikke efterfølgende i forbindelse med angrebet på de små heste?

Netop denne fold har om nogen været i fokus meget længe grundet flere angreb, og det er først da jeg tilflyttede området, at det går op for mig, at der er en stor åbning i indhegningen ned til Lille Å, hvilket på intet tidspunkt har været nævnt i omtalen siden de første angreb i 2017, endsige, at denne åbning har været der hele tiden.

Naturstyrelsen Vestjylland omtaler ved deres vildtkonsulent i tv, efter angrebet på fårene først i april i år, indhegningen som ulvesikker. Jeg kontakter herefter vildtkonsulenten, der påstår sig uvidende om det manglende hegn ned til Lille Å, som han så vil tage ud og undersøge, for så efterfølgende at bekræfte åbningen i hegnet på 150-200 meter. I forbindelse med min første gennemgang af hele hegnet konstateres så mange fejl på hegnet, at det på ingen måde blot er i nærheden af at være et ulvesikre hegn.

På videoen, som blev lavet i forbindelse med gennemgangen af indhegningen, lader jeg ikke nogen i tvivl om, at jeg allerede dér har mistet tilliden til Naturstyrelsen Vestjylland, og dennes ansvarlighed for naturområdet i almindelighed, herunder for ulven i særdeleshed.

Denne mistanke er løbende blevet forstærket i forbindelse myndighedernes manglende oprigtighed i tingene. Hvilket også har konsekvenser i andre områder, således på Gl. Råstedvej, hvor staten heller ikke opsætter ulvesikrer hegn. Hvorfor der også her har været angreb på husdyr.

I samme forbindelse kan man så langt fra rose Holstebro Dagblad eller tv for en saglig håndtering af ulvesagen. De er en del af den råddenskab, som jeg allerede først i april omtaler på videoen (YouTube).

Annonce
Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

112

16-årig sigtet for salg af kokain

112

68-årig på tyvetogt

Annonce