Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Hul i hovedet, at der stadig er hul i hegn

Debat: Det er ikke tilfældigt, at der kommer ulveangreb. Det er helt forudsigeligt. Og det er der en god grund til.

Jens Henrik Jakobsen, der er vildtkonsulent for Naturstyrelsen i området, ved så ganske udmærket godt, at der er en stor åbning i indhegningen ned til Lille Å, men nævner det tilsyneladende konsekvent ikke. På min foranledning har han selv været ude og se indhegningen, og konstaterede således allerede i foråret denne åbning i hegnet.

Spørgsmålet er så, hvorfor nævner han det så ikke efterfølgende i forbindelse med angrebet på de små heste?

Netop denne fold har om nogen været i fokus meget længe grundet flere angreb, og det er først da jeg tilflyttede området, at det går op for mig, at der er en stor åbning i indhegningen ned til Lille Å, hvilket på intet tidspunkt har været nævnt i omtalen siden de første angreb i 2017, endsige, at denne åbning har været der hele tiden.

Naturstyrelsen Vestjylland omtaler ved deres vildtkonsulent i tv, efter angrebet på fårene først i april i år, indhegningen som ulvesikker. Jeg kontakter herefter vildtkonsulenten, der påstår sig uvidende om det manglende hegn ned til Lille Å, som han så vil tage ud og undersøge, for så efterfølgende at bekræfte åbningen i hegnet på 150-200 meter. I forbindelse med min første gennemgang af hele hegnet konstateres så mange fejl på hegnet, at det på ingen måde blot er i nærheden af at være et ulvesikre hegn.

På videoen, som blev lavet i forbindelse med gennemgangen af indhegningen, lader jeg ikke nogen i tvivl om, at jeg allerede dér har mistet tilliden til Naturstyrelsen Vestjylland, og dennes ansvarlighed for naturområdet i almindelighed, herunder for ulven i særdeleshed.

Denne mistanke er løbende blevet forstærket i forbindelse myndighedernes manglende oprigtighed i tingene. Hvilket også har konsekvenser i andre områder, således på Gl. Råstedvej, hvor staten heller ikke opsætter ulvesikrer hegn. Hvorfor der også her har været angreb på husdyr.

I samme forbindelse kan man så langt fra rose Holstebro Dagblad eller tv for en saglig håndtering af ulvesagen. De er en del af den råddenskab, som jeg allerede først i april omtaler på videoen (YouTube).

Annonce
Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg vil også parkere helt henne ved døren

Jeg fik en lidt dum start på denne uge. Nogle af jer kender det helt sikkert. Min ellers så trofaste bil brokkede sig og kaldte med røde lamper på hjælp fra en kyndig hånd. Det kostede to dage på værkstedet og det besvær, som nu engang følger med den slags. Hver gang det sker, bliver jeg endnu mere opmærksom på, hvor afhængig jeg egentlig er af min bil. Den følelse er jeg næppe alene om i det nordvestjyske. Jovist, der går både tog og bus fra min bopæl til min arbejdsplads, men dagens mange gøremål bliver nu alligevel nemmere, hvis man selv bestemmer afgangstid og endestation. Privatbilen er unægtelig lige så svær at undvære, som den i disse klimaoplyste tider er udskældt. Og selv når den ikke er uundværlig, øger den komfort og bekvemmelighed i så høj grad, at det ligefrem bidrager til livsglæden. Tænk bare på fornøjelsen ved at kunne fragte sig i tørvejr hele vejen til destinationen. Og den ekstra glæden, hvis man ovenikøbet er heldig at finde en parkeringsplads lige ved døren. Det er da lykken, er det ikke? Jeg har tidligere underholdt med, hvordan jeg som grøn redaktør på denne avis fik ørerne i maskinen, da jeg i 2007 skrev en leder om parkeringssituationen i Holstebro. På avisens vegne talte jeg for, at der var rigeligt med parkeringspladser i byen, og at klager over manglende plads blot var et udtryk for, at bilisterne var forvente og ønskede at parkere helt henne ved døren. Og helst også med plads til traileren. Det er en holdning, som jeg gerne stod - og stadig står - på mål for, men alligevel måtte jeg nogle dage senere se min chef, daværende chefredaktør Erik Møller, skrive en leder om parkering med modsat fortegn. Han skrev om de udfordringer, som følger med, når der er rift om parkeringspladserne midt i byen. Unægtelig en anden tilgang til emnet og i reglen en irettesættelse. Min forgænger var nemlig yderst bevidst om, hvilken pris det koster byens handlende, hvis ikke kundernes magelighed imødekommes. Og jeg er helt enig med ham. Dårlige parkeringsmuligheder koster omsætning. Kunderne kører hellere et andet sted hen frem for at risikere kø og manglende plads. Men det ændrer ikke på, at vi rent faktisk er ret godt hjulpet på den front i Holstebro - og i hele Nordvestjylland for den sags skyld. Betalingsparkeringen er endnu ikke nået til vores område, og jeg har kun sjældent været ude for at måtte lede i længere tid efter en plads. Hvis jeg vel at mærke er indstillet på et gå det sidste stykke. Og det med at gå lidt længere kan meget vel blive fremtiden i Holstebro, hvis man skal tro på de forslag til en helhedsplan for Holstebros bymidte, som i denne uge blev fremlagt. Både vinderforslaget og de øvrige forslag gør op med års lappeløsninger og giver et bud på, hvordan midtbyen bør udvikles, hvis man skal gøre den attraktiv i fremtiden. Det betyder blandt andet, at mange parkeringspladser skal inddrages til bebyggelse og grønne områder. Bilerne skal - om ikke ud af byen - så ud af centrum. Det vækker helt sikkert glæde hos mange, men mon ikke det også giver anledning til bekymring her og der. Helhedsplanen for midtbyen rækker så langt ind i fremtiden, at ingen med rette kan påstå at kende behovet for privatbiler. Måske er de til den tid erstattet af moderne løsninger, som vi end ikke kan tænke os til lige nu. Så jeg er optimist. Også selv om jeg er lige så magelig og glad for min bil som enhver anden. I slutningen af 1800-tallet havde verdens storbyer udsigt til at drukne i hestemøg i takt med udviklingen. Det ændrede opfindelsen af bilen som bekendt. Så mon ikke også udviklingen sikrer, at vi kan klare os med lidt færre af de helt nære parkeringspladser i fremtiden. Alternativt kan vi jo blive tvunget ud af mageligheden.

Annonce