Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Fåreskrig og hestevrinsk

Debat: I et læserbrev i Dagbladet den 2. oktober vil Vibeke Eis belære os om, at vi bare skal gå ind i hjernen på et rovdyr og se hvad der foregår.

Det er utroligt, at de landmænd, som har problemet, skal læse sådan noget vrøvl. Selvfølgelig ser ulven får og ponyer som mulige byttedyr, det er netop derfor, vi ikke skal have ulve i Danmark.

Efter Vibeke Eis mening så kan vi bare sætte ulvehegn op, det vil betyde, at vi stort set her i Vestjylland ikke kan bevæge os rundt på statens arealer på grund af ulvehegn.

Landmanden med fårene har en forpligtigelse overfor Staten med afgræsning af hede arealer og mange skovarealer, også steder som alle mennesker kan bruge til søndagsudflugt.

Prøv at bevæge dig ned Kongenshus hede og se de mange får, som gør nytte med afgræsning af heden. Hvis der bliver sat ulvehegn op, er der ingen adgang for mennesker.

VE skriver, at hegnet bør efterses dagligt. Det er svært, hvis man har mange hundrede får fordelt i mange folde rundt omkring i Vestjylland. Man har fornemmelsen af, at det er ulvespottere, som ødelægger hegnet for at sikre ulven kan finde føde. De bevæger sig ude i de samme områder.

Det kan undre, at vi slet ikke hører Dyreværnsforeningen i sagen om de mange frygtelige drab på uskyldige husdyr. Hvis der bliver kørt et rådyr eller et anden dyr ihjel i trafikken, og man ikke kan finde dem, så sender man en schweisshund ud for at aflive dyret. Men med husdyrene er det åbenbart ligegyldigt.

Lad os få de ansvarlige politikere på banen, så vi engang for alvor kan få gjort op med ulvens hærgen blandt vore husdyr.

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Rumæner anholdt for pant-bedrageri

112

Mobiltelefonen afslørede 31 hash-kunder

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

112

16-årig sigtet for salg af kokain

Annonce