Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Fåreskrig og hestevrinsk

Debat: I et læserbrev i Dagbladet den 2. oktober vil Vibeke Eis belære os om, at vi bare skal gå ind i hjernen på et rovdyr og se hvad der foregår.

Det er utroligt, at de landmænd, som har problemet, skal læse sådan noget vrøvl. Selvfølgelig ser ulven får og ponyer som mulige byttedyr, det er netop derfor, vi ikke skal have ulve i Danmark.

Efter Vibeke Eis mening så kan vi bare sætte ulvehegn op, det vil betyde, at vi stort set her i Vestjylland ikke kan bevæge os rundt på statens arealer på grund af ulvehegn.

Landmanden med fårene har en forpligtigelse overfor Staten med afgræsning af hede arealer og mange skovarealer, også steder som alle mennesker kan bruge til søndagsudflugt.

Prøv at bevæge dig ned Kongenshus hede og se de mange får, som gør nytte med afgræsning af heden. Hvis der bliver sat ulvehegn op, er der ingen adgang for mennesker.

VE skriver, at hegnet bør efterses dagligt. Det er svært, hvis man har mange hundrede får fordelt i mange folde rundt omkring i Vestjylland. Man har fornemmelsen af, at det er ulvespottere, som ødelægger hegnet for at sikre ulven kan finde føde. De bevæger sig ude i de samme områder.

Det kan undre, at vi slet ikke hører Dyreværnsforeningen i sagen om de mange frygtelige drab på uskyldige husdyr. Hvis der bliver kørt et rådyr eller et anden dyr ihjel i trafikken, og man ikke kan finde dem, så sender man en schweisshund ud for at aflive dyret. Men med husdyrene er det åbenbart ligegyldigt.

Lad os få de ansvarlige politikere på banen, så vi engang for alvor kan få gjort op med ulvens hærgen blandt vore husdyr.

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce