Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Fåreskrig og hestevrinsk

Debat: I et læserbrev i Dagbladet den 2. oktober vil Vibeke Eis belære os om, at vi bare skal gå ind i hjernen på et rovdyr og se hvad der foregår.

Det er utroligt, at de landmænd, som har problemet, skal læse sådan noget vrøvl. Selvfølgelig ser ulven får og ponyer som mulige byttedyr, det er netop derfor, vi ikke skal have ulve i Danmark.

Efter Vibeke Eis mening så kan vi bare sætte ulvehegn op, det vil betyde, at vi stort set her i Vestjylland ikke kan bevæge os rundt på statens arealer på grund af ulvehegn.

Landmanden med fårene har en forpligtigelse overfor Staten med afgræsning af hede arealer og mange skovarealer, også steder som alle mennesker kan bruge til søndagsudflugt.

Prøv at bevæge dig ned Kongenshus hede og se de mange får, som gør nytte med afgræsning af heden. Hvis der bliver sat ulvehegn op, er der ingen adgang for mennesker.

VE skriver, at hegnet bør efterses dagligt. Det er svært, hvis man har mange hundrede får fordelt i mange folde rundt omkring i Vestjylland. Man har fornemmelsen af, at det er ulvespottere, som ødelægger hegnet for at sikre ulven kan finde føde. De bevæger sig ude i de samme områder.

Det kan undre, at vi slet ikke hører Dyreværnsforeningen i sagen om de mange frygtelige drab på uskyldige husdyr. Hvis der bliver kørt et rådyr eller et anden dyr ihjel i trafikken, og man ikke kan finde dem, så sender man en schweisshund ud for at aflive dyret. Men med husdyrene er det åbenbart ligegyldigt.

Lad os få de ansvarlige politikere på banen, så vi engang for alvor kan få gjort op med ulvens hærgen blandt vore husdyr.

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Indbrud i genbrugsbutik

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg vil også parkere helt henne ved døren

Jeg fik en lidt dum start på denne uge. Nogle af jer kender det helt sikkert. Min ellers så trofaste bil brokkede sig og kaldte med røde lamper på hjælp fra en kyndig hånd. Det kostede to dage på værkstedet og det besvær, som nu engang følger med den slags. Hver gang det sker, bliver jeg endnu mere opmærksom på, hvor afhængig jeg egentlig er af min bil. Den følelse er jeg næppe alene om i det nordvestjyske. Jovist, der går både tog og bus fra min bopæl til min arbejdsplads, men dagens mange gøremål bliver nu alligevel nemmere, hvis man selv bestemmer afgangstid og endestation. Privatbilen er unægtelig lige så svær at undvære, som den i disse klimaoplyste tider er udskældt. Og selv når den ikke er uundværlig, øger den komfort og bekvemmelighed i så høj grad, at det ligefrem bidrager til livsglæden. Tænk bare på fornøjelsen ved at kunne fragte sig i tørvejr hele vejen til destinationen. Og den ekstra glæden, hvis man ovenikøbet er heldig at finde en parkeringsplads lige ved døren. Det er da lykken, er det ikke? Jeg har tidligere underholdt med, hvordan jeg som grøn redaktør på denne avis fik ørerne i maskinen, da jeg i 2007 skrev en leder om parkeringssituationen i Holstebro. På avisens vegne talte jeg for, at der var rigeligt med parkeringspladser i byen, og at klager over manglende plads blot var et udtryk for, at bilisterne var forvente og ønskede at parkere helt henne ved døren. Og helst også med plads til traileren. Det er en holdning, som jeg gerne stod - og stadig står - på mål for, men alligevel måtte jeg nogle dage senere se min chef, daværende chefredaktør Erik Møller, skrive en leder om parkering med modsat fortegn. Han skrev om de udfordringer, som følger med, når der er rift om parkeringspladserne midt i byen. Unægtelig en anden tilgang til emnet og i reglen en irettesættelse. Min forgænger var nemlig yderst bevidst om, hvilken pris det koster byens handlende, hvis ikke kundernes magelighed imødekommes. Og jeg er helt enig med ham. Dårlige parkeringsmuligheder koster omsætning. Kunderne kører hellere et andet sted hen frem for at risikere kø og manglende plads. Men det ændrer ikke på, at vi rent faktisk er ret godt hjulpet på den front i Holstebro - og i hele Nordvestjylland for den sags skyld. Betalingsparkeringen er endnu ikke nået til vores område, og jeg har kun sjældent været ude for at måtte lede i længere tid efter en plads. Hvis jeg vel at mærke er indstillet på et gå det sidste stykke. Og det med at gå lidt længere kan meget vel blive fremtiden i Holstebro, hvis man skal tro på de forslag til en helhedsplan for Holstebros bymidte, som i denne uge blev fremlagt. Både vinderforslaget og de øvrige forslag gør op med års lappeløsninger og giver et bud på, hvordan midtbyen bør udvikles, hvis man skal gøre den attraktiv i fremtiden. Det betyder blandt andet, at mange parkeringspladser skal inddrages til bebyggelse og grønne områder. Bilerne skal - om ikke ud af byen - så ud af centrum. Det vækker helt sikkert glæde hos mange, men mon ikke det også giver anledning til bekymring her og der. Helhedsplanen for midtbyen rækker så langt ind i fremtiden, at ingen med rette kan påstå at kende behovet for privatbiler. Måske er de til den tid erstattet af moderne løsninger, som vi end ikke kan tænke os til lige nu. Så jeg er optimist. Også selv om jeg er lige så magelig og glad for min bil som enhver anden. I slutningen af 1800-tallet havde verdens storbyer udsigt til at drukne i hestemøg i takt med udviklingen. Det ændrede opfindelsen af bilen som bekendt. Så mon ikke også udviklingen sikrer, at vi kan klare os med lidt færre af de helt nære parkeringspladser i fremtiden. Alternativt kan vi jo blive tvunget ud af mageligheden.

Annonce