Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Beklagelig hændelse i en hesteflok i ulvezonen

Debat: Det er med stor beklagelse, at jeg nu ser, at der igen er sket angreb fra formodentlig ulv i ulvezonen.

Det ønsker ingen og allermindst os.

Men vi skal prøve at holde følelserne ude af dette og gå ind i hjernen på et rovdyr og se, hvad der foregår der.

Ulven, som det jo nok er her, tænker ikke på hestene som værende andet end mulige byttedyr. Hvis man konfronterede den med nogen anden tanke, ville den ryste på hovedet af os og sige, at det bare er mad. Når man er et rovdyr der skal jage og sørge for mad, så er det fatalt hvis der sker nogen skader på det jagende rovdyr under jagten, og det ved den instinktivt. Derfor konfronterer ulven ikke et hvilket som helst byttedyr uden videre. Desuden dræber ulve deres bytte over tid, som også var tilfældet her. Så hvis ikke noget forhindrer den i det, vil den komme tilbage gang efter gang, indtil byttet er væk og så gå efter et nyt.

Når man ved det om rovdyret, så kan man agere ud fra det og sørge for at tage højde for det. Det er alene menneskets ansvar, det er mennesket, der kan reflektere og mennesket, der kan finde løsninger. Ulven har ikke menneskelige egenskaber.

Derfor er der mange spørgsmål, når sådan noget sker:

Hvorfor sætter man dyr ud i en indhegning, der ikke er hegnet ned mod åen? Ulve ser ikke vand som nogen hindring, og der har været angreb der før, senest den 3. april i år. Der har været henvendelse til Naturstyrelsen om det. Der er intet sket. Hvorfor har Styrelsen, der er bekendt med det manglende hegn, ikke gjort noget? Hvorfor nævner vildtkonsulenten overhovedet ikke dette i interviewet?

Hvorfor sætter man miniatureheste derud, som ikke er større end får? Tanken om heste er god nok, det har Jørgen ret i, og tanken om hingste er måske også god nok, i hvert fald er der tænkt over tingene. Islandske heste eller større heste ville være en fare for ulven at angribe.

Hvor gamle var hestene? Var det meget gamle dyr eller var det meget unge dyr? Begge grupper er sårbare. Var de sunde og raske?

Hvorfor holder man ikke opsyn med dyrene? Det var helt klart flere angreb over tid, der var afpillede skeletter, og der var friske drab. Ulvene har kunnet komme tilbage den ene gang efter den anden og tage for sig af retterne.

Vi er nødt til at lære af dette, det skal ikke ske. Vi skal finde løsninger, der ikke involverer nedskydning. Ulven er fredet, med god grund. Vi skal samarbejde om løsninger, der dur, både for landmanden og for ulvens tilstedeværelse i den danske natur.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce