Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Beklagelig hændelse i en hesteflok i ulvezonen

Debat: Det er med stor beklagelse, at jeg nu ser, at der igen er sket angreb fra formodentlig ulv i ulvezonen.

Det ønsker ingen og allermindst os.

Men vi skal prøve at holde følelserne ude af dette og gå ind i hjernen på et rovdyr og se, hvad der foregår der.

Ulven, som det jo nok er her, tænker ikke på hestene som værende andet end mulige byttedyr. Hvis man konfronterede den med nogen anden tanke, ville den ryste på hovedet af os og sige, at det bare er mad. Når man er et rovdyr der skal jage og sørge for mad, så er det fatalt hvis der sker nogen skader på det jagende rovdyr under jagten, og det ved den instinktivt. Derfor konfronterer ulven ikke et hvilket som helst byttedyr uden videre. Desuden dræber ulve deres bytte over tid, som også var tilfældet her. Så hvis ikke noget forhindrer den i det, vil den komme tilbage gang efter gang, indtil byttet er væk og så gå efter et nyt.

Når man ved det om rovdyret, så kan man agere ud fra det og sørge for at tage højde for det. Det er alene menneskets ansvar, det er mennesket, der kan reflektere og mennesket, der kan finde løsninger. Ulven har ikke menneskelige egenskaber.

Derfor er der mange spørgsmål, når sådan noget sker:

Hvorfor sætter man dyr ud i en indhegning, der ikke er hegnet ned mod åen? Ulve ser ikke vand som nogen hindring, og der har været angreb der før, senest den 3. april i år. Der har været henvendelse til Naturstyrelsen om det. Der er intet sket. Hvorfor har Styrelsen, der er bekendt med det manglende hegn, ikke gjort noget? Hvorfor nævner vildtkonsulenten overhovedet ikke dette i interviewet?

Hvorfor sætter man miniatureheste derud, som ikke er større end får? Tanken om heste er god nok, det har Jørgen ret i, og tanken om hingste er måske også god nok, i hvert fald er der tænkt over tingene. Islandske heste eller større heste ville være en fare for ulven at angribe.

Hvor gamle var hestene? Var det meget gamle dyr eller var det meget unge dyr? Begge grupper er sårbare. Var de sunde og raske?

Hvorfor holder man ikke opsyn med dyrene? Det var helt klart flere angreb over tid, der var afpillede skeletter, og der var friske drab. Ulvene har kunnet komme tilbage den ene gang efter den anden og tage for sig af retterne.

Vi er nødt til at lære af dette, det skal ikke ske. Vi skal finde løsninger, der ikke involverer nedskydning. Ulven er fredet, med god grund. Vi skal samarbejde om løsninger, der dur, både for landmanden og for ulvens tilstedeværelse i den danske natur.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

16-årig sigtet for salg af kokain

112

Autocamper tog udhænget

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

112

68-årig på tyvetogt

112

Klip og sigtelse for narkokørsel

Annonce