Annonce
Læserbrev

Ulvedebat. Beklagelig hændelse i en hesteflok i ulvezonen

Debat: Det er med stor beklagelse, at jeg nu ser, at der igen er sket angreb fra formodentlig ulv i ulvezonen.

Det ønsker ingen og allermindst os.

Men vi skal prøve at holde følelserne ude af dette og gå ind i hjernen på et rovdyr og se, hvad der foregår der.

Ulven, som det jo nok er her, tænker ikke på hestene som værende andet end mulige byttedyr. Hvis man konfronterede den med nogen anden tanke, ville den ryste på hovedet af os og sige, at det bare er mad. Når man er et rovdyr der skal jage og sørge for mad, så er det fatalt hvis der sker nogen skader på det jagende rovdyr under jagten, og det ved den instinktivt. Derfor konfronterer ulven ikke et hvilket som helst byttedyr uden videre. Desuden dræber ulve deres bytte over tid, som også var tilfældet her. Så hvis ikke noget forhindrer den i det, vil den komme tilbage gang efter gang, indtil byttet er væk og så gå efter et nyt.

Når man ved det om rovdyret, så kan man agere ud fra det og sørge for at tage højde for det. Det er alene menneskets ansvar, det er mennesket, der kan reflektere og mennesket, der kan finde løsninger. Ulven har ikke menneskelige egenskaber.

Derfor er der mange spørgsmål, når sådan noget sker:

Hvorfor sætter man dyr ud i en indhegning, der ikke er hegnet ned mod åen? Ulve ser ikke vand som nogen hindring, og der har været angreb der før, senest den 3. april i år. Der har været henvendelse til Naturstyrelsen om det. Der er intet sket. Hvorfor har Styrelsen, der er bekendt med det manglende hegn, ikke gjort noget? Hvorfor nævner vildtkonsulenten overhovedet ikke dette i interviewet?

Hvorfor sætter man miniatureheste derud, som ikke er større end får? Tanken om heste er god nok, det har Jørgen ret i, og tanken om hingste er måske også god nok, i hvert fald er der tænkt over tingene. Islandske heste eller større heste ville være en fare for ulven at angribe.

Hvor gamle var hestene? Var det meget gamle dyr eller var det meget unge dyr? Begge grupper er sårbare. Var de sunde og raske?

Hvorfor holder man ikke opsyn med dyrene? Det var helt klart flere angreb over tid, der var afpillede skeletter, og der var friske drab. Ulvene har kunnet komme tilbage den ene gang efter den anden og tage for sig af retterne.

Vi er nødt til at lære af dette, det skal ikke ske. Vi skal finde løsninger, der ikke involverer nedskydning. Ulven er fredet, med god grund. Vi skal samarbejde om løsninger, der dur, både for landmanden og for ulvens tilstedeværelse i den danske natur.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg vil også parkere helt henne ved døren

Jeg fik en lidt dum start på denne uge. Nogle af jer kender det helt sikkert. Min ellers så trofaste bil brokkede sig og kaldte med røde lamper på hjælp fra en kyndig hånd. Det kostede to dage på værkstedet og det besvær, som nu engang følger med den slags. Hver gang det sker, bliver jeg endnu mere opmærksom på, hvor afhængig jeg egentlig er af min bil. Den følelse er jeg næppe alene om i det nordvestjyske. Jovist, der går både tog og bus fra min bopæl til min arbejdsplads, men dagens mange gøremål bliver nu alligevel nemmere, hvis man selv bestemmer afgangstid og endestation. Privatbilen er unægtelig lige så svær at undvære, som den i disse klimaoplyste tider er udskældt. Og selv når den ikke er uundværlig, øger den komfort og bekvemmelighed i så høj grad, at det ligefrem bidrager til livsglæden. Tænk bare på fornøjelsen ved at kunne fragte sig i tørvejr hele vejen til destinationen. Og den ekstra glæden, hvis man ovenikøbet er heldig at finde en parkeringsplads lige ved døren. Det er da lykken, er det ikke? Jeg har tidligere underholdt med, hvordan jeg som grøn redaktør på denne avis fik ørerne i maskinen, da jeg i 2007 skrev en leder om parkeringssituationen i Holstebro. På avisens vegne talte jeg for, at der var rigeligt med parkeringspladser i byen, og at klager over manglende plads blot var et udtryk for, at bilisterne var forvente og ønskede at parkere helt henne ved døren. Og helst også med plads til traileren. Det er en holdning, som jeg gerne stod - og stadig står - på mål for, men alligevel måtte jeg nogle dage senere se min chef, daværende chefredaktør Erik Møller, skrive en leder om parkering med modsat fortegn. Han skrev om de udfordringer, som følger med, når der er rift om parkeringspladserne midt i byen. Unægtelig en anden tilgang til emnet og i reglen en irettesættelse. Min forgænger var nemlig yderst bevidst om, hvilken pris det koster byens handlende, hvis ikke kundernes magelighed imødekommes. Og jeg er helt enig med ham. Dårlige parkeringsmuligheder koster omsætning. Kunderne kører hellere et andet sted hen frem for at risikere kø og manglende plads. Men det ændrer ikke på, at vi rent faktisk er ret godt hjulpet på den front i Holstebro - og i hele Nordvestjylland for den sags skyld. Betalingsparkeringen er endnu ikke nået til vores område, og jeg har kun sjældent været ude for at måtte lede i længere tid efter en plads. Hvis jeg vel at mærke er indstillet på et gå det sidste stykke. Og det med at gå lidt længere kan meget vel blive fremtiden i Holstebro, hvis man skal tro på de forslag til en helhedsplan for Holstebros bymidte, som i denne uge blev fremlagt. Både vinderforslaget og de øvrige forslag gør op med års lappeløsninger og giver et bud på, hvordan midtbyen bør udvikles, hvis man skal gøre den attraktiv i fremtiden. Det betyder blandt andet, at mange parkeringspladser skal inddrages til bebyggelse og grønne områder. Bilerne skal - om ikke ud af byen - så ud af centrum. Det vækker helt sikkert glæde hos mange, men mon ikke det også giver anledning til bekymring her og der. Helhedsplanen for midtbyen rækker så langt ind i fremtiden, at ingen med rette kan påstå at kende behovet for privatbiler. Måske er de til den tid erstattet af moderne løsninger, som vi end ikke kan tænke os til lige nu. Så jeg er optimist. Også selv om jeg er lige så magelig og glad for min bil som enhver anden. I slutningen af 1800-tallet havde verdens storbyer udsigt til at drukne i hestemøg i takt med udviklingen. Det ændrede opfindelsen af bilen som bekendt. Så mon ikke også udviklingen sikrer, at vi kan klare os med lidt færre af de helt nære parkeringspladser i fremtiden. Alternativt kan vi jo blive tvunget ud af mageligheden.

Annonce