Annonce
Læserbrev

Ulve. Èt at læse, noget andet at forstå, Erik Poulsen

Debat: Fælles for begge de seneste ulveangreb på får har det tilfælles, at der stort set ingen indhegning var.

Angrebene på Råstedvej havde slet intet hegn ned til Lille Å, og angrebene hos mekaniker Morten Thøgersen i 2017, 2018 og 2019 skyldtes helt utilstrækkelige, såkaldte flytbare hegn. Så i begge tilfælde har der været åbent tag-selv-bord for både hunde og ulve.

Ifølge Miljøstyrelsen var hegnet hos mekaniker Morten Thøgersen ikke sat op efter disse anvisninger ved det angreb, som kostede i alt 33 får, ifølge den gennemgang af hegnet, der blev foretaget på stedet.

"Enkelte steder var der for eksempel en afstand på op mod en halv meter fra nederste tråd til jorden," skriver Miljøstyrelsen i svaret til Holstebro Dagblad (den 4. september).

Ser man på billederne i omtalen af angrebet hos mekaniker Morten Thøgersen i blandt andet (TV 2 den 4. september 2019), (Landbrugsavisen den 2. september 2019), ser man ikke får fra ét angreb, men mere eller mindre fortærede kadaver indsamlet fra flere angreb.

Hvilket kraftigt indikerer manglende opsyn med fårene, og dermed banker en dyreværnssag på døren. Så der skal stilles spørgsmålstegn vedr. udbetalingen af en erstatning for de selvforskyldte tab, hvor myndighederne i stedet bør udstede en bøde, samt forbud mod at holde får. Du, Erik Poulsen, minder uendeligt meget om den sygeligt muslimforskrækkede, nu tidligere DFér, Martin Henriksen, der som du ser ulve, ser muslimer alle steder.

Da du tydeligvis ikke forstår naturen, har du heller ikke evnet at forstå sigtet med de grønne organisationers anbefaling til miljøminister, Lea Wermelin. Der omhandler en hel ændring af Naturstyrelsen, så den bliver bemandet med mennesker, der har en helstøbt naturfaglig indfaldsvinkel til forvaltningen af den fælles natur.

Det er nemlig ikke tilfældet i dag. Ulven er ikke hele naturen, men så afgjort en vigtig del af naturens selvforvaltning. Og det er den udvikling vi skal have i en tid, hvor den hele biodiversitet er i særdeles alvorlige problemer. Det kan få den konsekvens, at staten eksproprierer store landarealer, for eksempel hele ulvezonen, med det sigte at skabe sammenhængende urørte klimaskove, hvor arterne kan etablere sig på naturens præmisser, og det vil sige ingen jagt. Og skal der overhovedet være får i området, skal det være lovbestemt med ulvesikre indhegninger.

Annonce
Arkivfoto: Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce