Annonce
Læserbrev

Ulv. Præst eller Fanden i fåreklæder?

Debat: I avisen 19. september tillader Holstebro Dagblad præst, Jens Kristian Noe, at komme med et noget særegent indlæg i ulvedebatten, med opfordringer til selvtægt for at redde de stakkels får, der endnu er uden beskyttelse af ulvesikre indhegninger. Det sidste forbigår præsten i stilhed, eller mere nærliggende i åbenlys uvidenhed om de faktiske forhold.

Det er ikke hver dag man skal forholde sig til en troende præst, der ikke ved bedre end at være af den overbevisning, at Gud tillader mennesket for egen vindings skyld at udrydde hans skabninger. Den, der tror det, er ikke præst af Guds nåde, men Fanden selv i fåreklæder, og ganske uvidende om Guds vilje med det skabte.

Som det fremgår af biblen, skabte Gud ikke blot naturen og helheden, men også de naturens love, som binder helheden indbyrdes sammen til en fuldendthed. Og ved at forstå naturens ufravigelige love, forstår man også Guds ufravigelige vilje med det skabte. Således skal der være en sammenhæng mellem det man tror og det man ved.

Og det er der ikke her!

Derimod er der i lige linje en sammenhæng med det enfoldige had mod ulven i Norge, som Jens Kristian Noe har gjort til sit had mod én af Guds skabninger. Og dette hykleri i et forsøg på at kommer ulvedræberen, Mourits Troldtoft, til undsætning. Manipuleringerne er ganske enkelt for let gennemskuelige, og ikke mindst ganske upassende en avis at bringe.

En præst, der direkte eller indirekte opfordrer til selvtægt, bevæger sig ud på tynd is. Det er at opfordre til en ødelæggende krig, som hverken bønder eller jæger i sidste ende har råd til at kæmpe.

Annonce
Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce