Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid.

Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund.

Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve.

Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider.

Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider.

Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid.

Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Annonce

Bern konventionen beskytter

I modsætning til ulven er hybrider ikke beskyttet af Habitatdirektivet. Det betyder dog ikke, at de må skydes, da hybrider er beskyttet af Bern konventionen, netop for at sikre ulve mod nedskydning med den undskyldning, at man troede dyret var en hybrid.

Hybrider skal derfor indberettes til Miljøstyrelsen, som skal verificere om dyret er en hybrid, og derefter foretager det nødvendige i forhold til resultatet af verificeringen.

Ulvene i Danmark, som kommer fra den tyske del af den Centraleuropæiske lavlandsbestand, er alle registreret i en DNA-database i et fælles Europæisk projekt kaldet CEwolf 2019.

I og med alle ulve i Tyskland, og flere andre lande er registreret hos CEwolf 2019, er en betydelig del af lavlandsbestandens ulve således kendt på individniveau.

Det medfører, at alle tyske ulve kendes rent genetisk, og man derfor har viden om deres familiære forhold og dermed hvorfra de stammer.

Forskere i hele verden er enige om, at ulvene i den Centraleuropæiske lavlandsbestand er ”rene” ulve og er formentlig den bedst undersøgte ulvebestand i verden.

Dog er der to ”amatørforskere”, den ene er matematikker og den anden er konservator, der har en anden mening, og mener at en meget stor del af ulvene er hybrider.

Ulv og hund i familie

Den grå ulv, Canis lupus lupus og hunden Canis lupus familiaris er en og samme art, men to forskellige underarter.

For mellem 15.000 og 35.000 år siden tæmmede mennesket ulven og tog den til sig. Evolutionen har over tid skabt underarten Canis lupus familiaris eller tamhund.

Over alt i verden har hunde og ulve gennem tiden blandet sig og fået afkom sammen. Det betyder i praksis at ”rene” ulve altid vil bære på hundegener i større eller minde omfang, med undtagelse af nogle få ulve i Himalaya, som ikke har hundegener i genomet.

Et eksempel på hundegener i ulve, er de sorte ulve i Nordamerika og Italien. Den sorte farve stammer fra hundegener.

I forbindelse med retssagen om den ulovligt skudte ulv i Stråsø Plantage, hvor forsvaret i sagen mener den skudte ulv var en hybrid, har Aarhus Universitet (DCE) skrevet et 15 sider lang notat, hvor der redegøres for den Europæiske lavlandbestands genetik og morfologi (Udseende/fremtoning).

Notatet, som er en detaljeret redegørelse for ulvebestanden, indeholder to linjer hvor der skrives at ulvenes genom kan bestå af, op til 25% hundegener.

Rigtig mange ulvemodstandere, som generelt mener informationer fra DCE ikke er troværdige, har taget denne oplysning til sig og mener at lige præcis den oplysning er den endegyldige sandhed. Resten af det 15 sider lange notat, mener de tilsyneladende ikke kan bruges, eller er uden betydning.

Erasmus Montanus-teori

Det er her ulvemodstanderne benytter sig af Erasmus Montanus teorien, som siger ”En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten”

Ulvemodstandernes Erasmus Montanus teori lyder ”Ulven indeholder 25% hundegener. En F2 hybrid indeholder 25 % hundegener. Ergo er ulvene F2 hybrider.

Sandheden er, at langt de fleste af de, OP TIL, 25% hundegener der findes i ulvenes genom, er gener som er overført til ulvene for mange generationer siden, måske 100 generationer eller mere.

En stor del af generne i ulvens genom har ikke nogen kendt funktion, og har således ingen indvirkning på ulvens morfologi.

De 25% hundegener, der kan findes i nogle ulvindivider, er gener i netop denne kategori og har derfor i praksis ingen betydning for ulven.

Disse individer er lige så meget ulv, som ulve med et meget lavt indhold af hundegener i genomet.

Årsagen til det skal findes i evolutionen, som har medført at de individer, der har et højt indhold af ulvegener, med betydning for morfologien, vil kunne klare sig bedre i den vilde natur, end de individer der har et højt antal hundegener i genomet. Altså naturlig selektion.

Evolutionen har således udvisket hundegener der har morforlogisk betydning for ulven.

En sjælden undtagelse, er de før omtalte sorte ulve, hvilket formodentligt skyldes, at sorte ulve klarer sig lige så godt som grå ulve idet den sorte farve ikke er en ulempe for ulven.

Menneske og chimpanse

For at få sat de, op til, 25% hundegner, der kan være i ulve, i perspektiv skal det nævnes at ifølge professor Mikkel Heide Schierup, fra Center for Bioinformatik ved Århus universitet, er der mange gener i genomet hos alle levende væsner der er ens.

Mennesket har således 99,8% fælles gener i genomet med neandertaler, 99% fælles gener i genomet med chimpanser, 70-80 % fælles gener i genomet med rotter og mus og 25% fælles gener i genomet med træer.

Mennesker er ikke på grund af ovenstående tal stort set ”rene” chimpanser, eller en F2 menneske-træ hybrid.

Ulve med 25% hundegener i genomet, kan derfor ikke betegnes som F2 hybrider, alene på baggrund af 25% hundegener i genomet.

Ulvemodstanderne benytter sig af Erasmus Montanus teorien, som siger ”En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten”, mener Ole Pedersen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce