Annonce
Sport

Ulovlige lønninger florerer i dansk divisionshåndbold

Ifølge en rundspørge har en stor del af spillerne i 1. og 2. division kendskab til ulovlige lønninger.

Når spillerne i herrernes næst- og tredjebedste håndboldrække skal aflønnes, sker det ikke altid på lovlig vis.

Det viser en rundspørge, som TV2 Sport har lavet.

Ud af 97 spillere fra 1. og 2. division, der deltager i undersøgelsen, svarer 79 eller cirka otte ud af ti, at de har konkret kendskab til, at klubber aflønner spillere ulovligt.

32 af de adspurgte spillere erkender selv at have modtaget ulovlige lønninger inden for de seneste tre sæsoner - 12 af dem specifikt i løbet af den forgangne sæson.

Desuden fortæller 51 spillere, at de har fået det tilbudt.

En anonym spiller forklarer, at man kan være "nødt til" at blive aflønnet på ulovlig vis for at få økonomien til at hænge sammen.

- Oppe omkring 1. division er man nødt til at bruge mange timer på at træne, og det går ud over din evne til at arbejde, så på den måde er man nødt til at blive godtgjort på en eller anden måde for at kunne bruge så meget tid på at være med.

- I 1. division tror jeg, at det foregår i alle klubber. De får penge for det, jeg kunne ikke forestille mig andet, siger han til TV2 Sport.

Mere konkret drejer det sig om, at spillere aflønnes i form af forskellige goder som fladskærme, telefoner eller leasing af biler.

Ifølge TV2 indebærer de ulovlige lønninger desuden kørepenge, hvor klubberne formelt ansætter spillerne som trænere, talentspejdere eller lignende. Pengene kan dermed udbetales på baggrund af kørsel til træninger, kampe eller andre opgaver med tilknytning til klubben.

Endelig kan der være tale om såkaldte kuvertpenge, hvor spillerne modtager et kontant beløb og dermed undlader at betale skat af lønnen.

De ulovlige lønningsformer er en måde at omgå reglerne om, at spillere, der tjener mere end 12.000 kroner årligt, skal have registreret kontrakten hos Dansk Håndbold Forbund (DHF).

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce